Regeringens reformudspil fra december sidste år har allerede kun få uger gammelt givet anledning til debat. Spørgsmål som ’Hvilken betydning får det for de studerende, at det ekstra SU-år fjernes?’ og ’Er det den rigtige løsning?’ lader til at stå i kø blandt studenterorganisationer, oppositionspolitikere og fagforbund. Men det er ikke de eneste spørgsmål, vi bør stille, hvis man spørger Tænketanken DEAs administrerende direktør, Stina Vrang Elias.

Ifølge hende ligger den centrale udfordring i at sikre social mobilitet i uddannelsesvæsenet. Og her er det ikke nok alene at se på SU’en på de videregående uddannelser.

”Det, vi mener, og har ment i lang tid, er, at vi har behov for en gennemgribende analyse af hele SU-systemet. Fra 18 år til færdiguddannet. Der er ingen tvivl om, at SU’en har været et vigtigt redskab til at styrke den sociale mobilitet, men kan vi komme længere ad den vej? Bruger vi pengene på den rigtige måde?” spørger direktøren.

Og svaret ligger ikke ligefor.

”Jeg kan være i tvivl. For hvis du starter på universitetet fra en ikke-uddannelsesstærk familie, er der usynlige snubletråde, som handler om noget andet end SU. Der er sociale koder, sprog og netværk, som kan være svært at navigere i, hvis du ikke kommer fra en uddannelsesstærk familie,” fortsætter hun.

Unge fra lavindkomsthjem stifter SU-gæld allerede på ungdomsuddannelserne

Noget ved vi dog allerede. En undersøgelse, som DEA har foretaget af de studerendes brug af SU-lån, viser, at studerende fra lavindkomsthjem i gennemsnit optager cirka 8.000 kroner mere i studielån end studerende fra højindkomsthjem. Denne forskel kommer til udtryk, når man sammenligner studerende på 27 år, hvor studiegælden gennemsnitligt topper.

Og sammenligner man studiegælden blandt de studerende på bare 21 år, er forskellen endnu større. I denne aldersgruppe optager studerende fra lavindkomsthjem nemlig lån for 10.000 kroner mere end studerende fra højindkomsthjem.

Ifølge DEA peger denne tendens på, at de unge studerende fra lavindkomsthjem allerede oparbejder en højere SU-gæld, mens de går på en ungdomsuddannelse, og denne opdagelse er interessant ifølge Stina Vrang Elias.

”Er der i virkeligheden noget her, tidligere end de starter på en videregående uddannelse, som vi i højere grad skal se på?”

Frygter en ’salami’ af stykvise reformer

Stina Vrang Elias er positiv overfor, at SU’en kommer til debat, men ifølge hende burde en analyse af hele uddannelsessystemet have gået forud for reformen.

”SU optager en stor del af de offentlige midler, og man kan ikke have et område, man ikke kan reformere eller diskutere, når det udgør så stor en del af den offentlige investering i uddannelse. Så det er godt, at det bliver taget op. Men det er ærgerligt, at vi ikke får det store helhedsorienterede syn på det. Politikerne skal selvfølgelig træffe nogle valg, men vi skal have et ordentligt grundlag at træffe de valg på,” lyder det.

"Ingen har rørt SU'en i 10 år, men nu er det dige brudt."

Og netop fordi reformen er gået forud for en eventuel analyse, frygter Stina Vrang Elias, at man vil udføre flere mindre indgreb på SU-området frem for én større reform.

”Ingen har rørt SU’en i 10 år, men nu er det dige brudt. Jeg kan frygte, at vi ser ind i en fremtid med stykvise reformer. Det er min bekymring, at man starter en salamimetode i stedet for en gennemgribende analyse af, hvordan vi sikrer social mobilitet. Det er jo det, SU’en skal sikre,” siger hun og fortsætter.

”Man burde, synes jeg, sætte sig ned og gennemanalysere det med fokus på social mobilitet. Unge fra uddannelsesfremmede hjem skal måske have hjælp, allerede før de fylder 21,” foreslår hun.

Besparelser bør investeres i en bedre studiestart

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at provenuet fra SU-reformen skal geninvesteres i uddannelsessystemet. Og Stina Vrang Elias har da også et konkret forslag til, hvordan den investering kunne se ud.

”Hvis det stod til mig, ville jeg investere i førsteårspædagogik og en god studiestart. For bruger vi nok kræfter på det? En god start på studiet er særligt vigtig for dem, hvor valget er en svær øvelse på grund af manglende opbakning hjemmefra,” afslutter hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel