DEBAT: AU forsker i biodiversitet og rewilding, men biodiversiteten i Universitetsparken er svær at få øje på
Mange dyre- og plantearter er truede, både i Danmark og globalt. Det har vi alle et ansvar for at gøre noget ved. Især et universitet som AU, der forsker i biodiversitet. Biologistuderende Hans Jørgen Andersen opfordrer på den baggrund AU til at lade noget af græsset i Universitetsparken vige til fordel for en vild blomstereng.
På Aarhus Universitet forskes der i biodiversitet og rewilding. AU udgiver den danske Rødliste (oversigt over danske arter og deres trusselsgrad, red.). AU står bag NOVANA (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, red.), der gang på gang konkluderer, at flere arter og naturtyper ikke er i fremgang, men endnu værre, i tilbagegang. Burde netop biodiversitet og rewilding så ikke også afspejle sig på AU’s arealer?
Hvordan skal AU kunne formidle til den brede befolkning og til vores politikere, at vi skal passe på vores natur, når vi ikke selv gør det? Hvorfor skal man lytte til, hvad AU siger?
Omlæg græsplænerne til noget mere levende
Universitetet kunne sende et kraftigt grønt signal ved at omlægge græsplænerne til noget mere levende, hvilket desuden vil styrke AU’s grønne profil, som man arbejder på at forbedre.
Græsplæner kræver vedligehold og mange mandskabstimer. Tænk, hvis de timer kunne bruges på noget andet? Ved Aalborg Universitet har de overdraget et areal svarende til ti fodboldbaner til konceptet 'Vild med Vilje'. Det har frigivet dem 860 mandetimer samt en besparelse på kørsel med maskiner, der udleder klimaskadelige gasser. De timer bliver i stedet brugt på at lave grønne opholdsområder, der sikrer et bedre studiemiljø. Jeg vil gerne understrege, at mit forslag ikke handler om at gøre nogen arbejdsløse.
C.F. Møllers testamente rummer ikke en blomstereng, men ...
Arkitekten C.F. Møller, der tegnede AU, skrev i 1988 i sit 'testamente' (en samling af arkitektens intentioner og retningslinjer for udvidelse og ændringer af AU’s bygningsmasse, red.) følgende:
”Udover de buske, som beskytter fortove, skrænter og pladser, bør der af bevoksning, hvor de nævnte hensyn ikke er til stede, kun forekomme egetræer. Prydbuske, blomster, bede, løg i plænerne og lignende er udelukket, og sivene ved søbredderne bør begrænses.”
Meningen med testamentet kan ikke gradbøjes for at få flettet en blomstereng ind. Men vi lever i en tid, hvor det er nødvendigt at omstille sig til en ny tankegang. Tab af biodiversitet er en af vores samtids store udfordringer, vi taler om en sjette masseuddøen, og FN har 'livet på land' som et af sine 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af vores fælles jordklode.
I vores del af verden kan vi netop gøre noget ved problemet. En af de lavest hængende frugter, man kan plukke, er at give AU’s græsarealer et andet formål end blot at være græs og dermed skabe grobund for mere liv i parken.
En hjælpende hånd til naturen
Der er inden for det sidste år kommet et par små blomsterenge i Universitetsparken, og med dem kan det vises, hvordan man kan indrette dele af Universitetsparken, så man samtidig giver en hjælpende hånd til naturen. Jeg står selv for et af områderne og er meget glad for at få muligheden for at vise en anden måde at udnytte arealerne på. Områderne har dog en beskeden størrelse og udgør ikke den store, grønne signalværdi for AU.
Jeg kræver ikke en total nedlæggelse af græsplæner, men man burde kraftigt overveje græsarealernes anvendelse. For blomsterenge er en levende og farverig vegetation, som ikke vil hindre udsigten ud over Universitetsparken, og morænedalens udtryk vil stadig være der. Der skal selvfølgelig være græsarealer til bold, leg og læsning, men blomsterengene behøver jo heller ikke være områder, hvor man ikke må færdes.