DEBAT: Bachelorprojekter med brug af AI bør være med mundtligt forsvar
Når universitetet tillader brug af AI til eksamen, bør det samtidigt sikre, at bedømmere har en reel mulighed for at vurdere, i hvor høj grad besvarelsen er baseret på den studerendes selvstændige arbejde. Derfor er det uheldigt, at mundtligt forsvar afskaffes, skriver lektor i odontologi Henrik Løvshall og tandlæge (dr.odont.) Bjarne Klausen, henholdsvis vejleder og censor på tandlægeuddannelsen.
Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribenternes holdning.
For tandlægestuderende krævede det sidste år en mundtlig eksamen at opnå bachelorgraden. Sådan er det ikke længere. Den mundtlige eksamination er afskaffet, og det er et problem, fordi det samtidigt er blevet tilladt for studerende at benytte generativ kunstig intelligens (GAI) til eksamen, hvilket stiller krav til kompetencer og refleksion hos de studerende.
AU tillader brug af GAI ved eksamen
Aarhus Universitet har fra efteråret 2024 tilladt brugen af GAI ved eksamen. Prorektor Berit Eika og Arts-prodekan Niels Lehmann skrev i et debatindlæg bragt i Altinget i 2023:
"Bekymringen for AI hænger som regel sammen med, at man opfatter eksempelvis ChatGPT som noget, der giver studerende mulighed for at springe over, hvor gærdet er lavest. Eksempelvis ved at få den til at skrive sin eksamensopgave. Det er en helt reel bekymring, som dybest set handler om, at samfundet skal kunne have tillid til, at de studerende behersker det, de skal, når vi udsteder et eksamensbevis.”
Videre skriver de:
”(…) man skal anskue AI som noget, der skal bygges ind i det gærde, de studerende skal over som led i deres uddannelse.”
Vi er enige. Derfor mener vi, det er en god idé at fastholde det mundtlige forsvar af bacheloropgaver som et vigtigt element. Især når der anvendes generativ AI.
GAI giver nye udfordringer
Det er et problem, at ingen værktøjer kan afsløre, hvor meget GAI den enkelte studerende har anvendt. Godt nok skal de studerende deklarere deres brug af GAI til eksamen. Men nogle studerende kan være bekymrede for at deklarere brug af GAI, da de frygter, at det kan blive vurderet som snyd. Andre tager måske ikke imod tilbud om møder og vejledning for at bruge GAI på egen hånd til deres opgaver.
Når man som censor og vejleder ikke med sikkerhed ved, hvor meget GAI de studerende har brugt, er det vanskeligt at bedømme enkeltes bidrag i en skriftlig aflevering retfærdigt. For det første er det umuligt at vurdere, hvor meget GAI har bidraget til de flotte resultater. For det andet er det svært at differentiere de enkelte deltageres bidrag til det samlede resultat og dermed give forskellige karakterer.
De studerende skal demonstrere deres viden og indsigt
Dette kunne man have imødegået ved at bevare den mundtlige eksamen. Det mundtlige forsvar er jo netop en mulighed for, at en studerendes bidrag i en bacheloropgave med GAI-indhold kan blive bedømt korrekt.
Selvom man kan forberede en mundtlig præsentation ved hjælp af GAI, vil en 20-30 minutters dialog kunne afsløre, hvor meget den enkelte studerende forstår af emnet. Mundtlige eksamener giver mulighed for at vurdere, om den studerende virkeligt forstår deres emne og kan forklare, hvordan GAI har påvirket deres arbejde. Dette sikrer, at de ikke blot afleverer en opgave, men også kan demonstrere deres viden og indsigt.
Hvis vi lader GAI overtage læringsprocesserne, risikerer vi at blive passive deltagere i vores egen udvikling. Vi må fastholde brug af mundtlige eksamener, hvor studerende der bruger GAI, kan vise deres færdigheder individuelt. Det vil fremme læring og sikre, at uddannelserne forbliver relevante og tilpasset fremtidens krav.
Henrik Løvschall er eksaminator og vejleder, lektor, PhD, tandlæge ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.
Bjarne Klausen er censor, lic. et dr.odont., tandlæge, forfatter og videnskabsjournalist.