I Danmark vil vi gerne se os selv som et demokratisk sindet fyrtårn, der over for blandt andet Myanmar, Afghanistan, Kina og Rusland viser vejen ved at fremme og respektere friheden til at adressere og kritisere magtfulde institutioner, uden at det har eftervirkninger.

Men desværre ser vi også i Danmark – herunder på danske universiteter – eksempler på censur og lobbyisters forsøg på at påvirke forskningsresultater og på at knægte forskningsfriheden.

Ytringsfrihed skal altid ses i en kontekst, og det er i den forbindelse meget væsentligt, at bestyrelsen på Aarhus Universitet 7. april i år vedtog en erklæring om ytringsfrihed, hvori der blandt andet står:

”Ytringsfrihed er en fundamental rettighed i et demokrati. Den er ligeledes afgørende for universiteterne, deres funktion som en af samfundets grundpiller, og ytringsfriheden hænger uløseligt sammen med den akademiske frihed og forskningsfriheden.” 

Selvcensur – den mest effektive form for censur

Når magtfulde folk med råd til advokater eller universitetsledelser søger at true forskere til tavshed, opfordrer de samtidig til den mest effektive form for censur, der findes: selvcensur. Når det gælder forskeres ret til at ytre sig frit om deres forskning på universiteter, er det hele samfundet, der taber, hvis forskerne trues til tavshed.

Derfor er der brug for fokus på, hvordan vi som forskere bekæmper de magtfulde organisationers forsøg på at lukke munden på 'besværlige' forskere, for eksempel landbrugslobbyens forsøg på at påvirke resultater og knægte forskningsfriheden. Det gjorde sig gældende for Maria Vang Johansen, tidligere professor ved Københavns Universitet, som har forsket i, hvordan nogle af verdens farligste snyltere smitter fra dyr til mennesker. Maria Vang Johansen blev fyret som professor efter at havde klaget over organisationen Landbrug & Fødevarer, der uden hendes viden og tilsagn havde indsamlet data, som skulle indgå i hendes forskning.

Det gjaldt også Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet, som blev anklaget for injurier af organisationen Bæredygtigt Landbrug, da han refererede sin forskning i Berlingske. Det er et eksempel på den såkaldte SLAPP-strategi (Strategic Lawsuits Against Public Participation), der netop har til hensigt at fremme selvcensur hos blandt andre forskere. Markager vandt retssagen.

Det er folk som Maria Vang Johansen og Stiig Markager, der gør os bevidste om, at man ikke behøver at lade sig true til tavshed. Og den slags er det – desværre – stadig nødvendigt at blive mindet om som forsker. 

Cathrine Hasse er professor i pædagogisk antropologi ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Hun er desuden forperson for Dansk PEN, der er en dansk afdeling af International PEN – en global organisation af forfattere, journalister, oversættere og skribenter og folk, der kæmper for retten til det frie ord samt imod racisme og hate speech.

Korrekturlæst af Charlotte Boel