DEBAT: Medicinstuderende: På AU lærer vi for lidt om det, som WHO betragter som den største trussel mod global sundhed

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribenternes holdning.

I Danmark er vi mest tilfredse, når man kan få lige behandling i alle dele af vores lille land. Det forudsætter på mange måder, at de læger, vi uddanner flere forskellige steder i Danmark, modtager nogenlunde samme uddannelse. Men ser man på de to universiteter, der udklækker flest læger nationalt, klæder de os helt forskelligt på til fremtiden. En fremtid, hvor klimakrisen og biodiversitetskrisen kommer til i langt højere grad at præge vores sundhed, end vi har kendt til før. 

For mens Københavns Universitet de seneste par år har turneret i de danske medier med historien om mere bæredygtighed på lægestudiet, så nærmest glimrer bæredygtighed ved sit fravær i forelæsningssalene på Aarhus Universitet. 

Københavns Universitet har revideret studieordningen på medicin og sågar inviteret studerende med ind i arbejdet med at fylde alle de otte sundhedsuddannelser mere med relevante bæredygtighedsperspektiver og -kompetencer. To eksempler herpå er, at de medicinstuderende på den nye studieordning møder både overforbrugsaspektet i sundhedsvæsnet gennem et fokus på overdiagnosticering samt integrationen mellem dyr og menneskers sundhed i det nu obligatoriske One Health-kursus. Begge dele er forskellige aspekter af bæredygtighed i sundhed, og begge aspekter er vigtige. Vi skal som studerende både vide noget om de sundhedsmæssige konsekvenser af klima- og biodiversitetskrisen, men naturligvis bør vi også have indsigt i de forbedringspotentialer, vores egen sektor skal indfri. 

Mens man i Aarhus kan nå frem til sidste år af sin medicinuddannelse stort set uden at være præsenteret for sammenhængen mellem klima og sundhed.

WHO: Klimaforandringer den største trussel mod global sundhed

Selvom det nu indgår i en del af faget ’folkesundhed’ på medicinstudiet i Aarhus, er det ikke nok, når vi taler om, at klimaforandringer udgør den største trussel mod den globale sundhed i det 21. århundrede. Det er ord, der kommer fra verdenssundhedsorganisationen, WHO, den største sundhedsorganisation i verden. Det er blandt andet grundet et voksende antal hedebølger og oversvømmelser, der ud over direkte effekter kan påvirke fødevarer, øge smittespredning og skabe mentale udfordringer. Desuden er luftforurening med til at forværre hjerte-kar- og lungesygdomme og øger risikoen for tidlig død. Det vurderes, at der er cirka 4.200 for tidlige dødsfald årligt på grund af luftforurening alene i Danmark.

Løfter man blikket og ser ud over Danmarks grænser, er der masser af hjælp og inspiration at hente til det medicinske curriculum f.eks. i Holland, England, Australien samt Norge, hvor fire universiteter er gået sammen om at udvikle et helt konkret pensum, der er gjort tilgængeligt for andre universiteter internationalt.

Sundhedsvæsenet har jo til opgave at fremme befolkningens sundhed, men sundhedsvæsenet har også et væsentligt ressourceforbrug og CO2-aftryk, der medvirker til klimaforandringer. Det giver mening at uddanne fremtidens læger, afdelingsledere og andre sundhedsprofessionelle til at forstå denne større sammenhæng, så de kan håndtere de komplekse problemstillinger, som fremtiden bringer.

Med andre ord: Københavns Universitet er gået foran i Danmark. Der er internationale kilder at hente. Der er faktisk ingen tid at spilde.