DEBAT: Også i Aarhus er der brug for at diskutere pensum på psykologistudiet

På Københavns Universitet har studerende på psykologistudiet krævet mere kvalitativ forskning på pensummet og har truet ledelsen med blokade. Også på psykologistudiet i Aarhus mangler pensummet faglig bredde, skriver to psykologistuderende. De ønsker dog hverken blokade eller revolution, men blot stærkere dialog med ledelsen om uddannelsen og pensum.

Anders Kerbech (t.h.) er bachelorstuderende i psykologi, og Lars Petter Sødal Bergsmark er kandidatstuderende i psykologi – begge ved Aarhus Universitet. De to studerende er desuden medlem af foreningen Psykologistuderende uden grænser (PUG). Foto: Privat

Diskussioner om pensums indhold kan føre til betændte debatter, hvor linjerne trækkes skarpt op, som vi så det ved den seneste blokadetrussel fra de psykologistuderende på KU.

Vi er en gruppe psykologistuderende fra AU, som har inviteret de involverede studerende fra KU til Aarhus. Psykologistuderende fra AAU deltager også. Formålet er at dele erfaringer på tværs af universiteter og blive klogere på en fælles problemstilling – for vi deler de KU-studerendes ønske om bredere læring. 

Hvorfor var en trussel nødvendig? De studerende følte ikke, at der blev lyttet. Det giver stof til eftertanke for os på AU. På trods af eksisterende kanaler med repræsentationer af studerende føler vi os også uden særlig indflydelse på vores egen undervisning og vores pensum.

Savner kulturhistorisk, feministisk og kritisk teori

Det kvantitative er yderst brugbart, men det kan ikke stå alene. En balance er nødvendig.  
På AU vægtes kvantitativ forskning dog så højt, at vi ender med en homogen gruppe studerende, som i vores øjne er mindre rustet til at møde dagens samfundsudfordringer.

Vi ruster os derimod ved at skabe en bredde, der fordrer den selvstændige tanke. Vi mangler ikke engagerede studerende, dem er der masser af. Dog mangler vi et modigt universitet, som tør tænke ud over impact factor på publikationer. Et universitet, som tør bevæge sig i de sociokulturelle retninger, vi mangler på AU. Vi savner i den grad kulturhistorisk, feministisk og kritisk teori.

Uheldig aktivisme

Vi observerer flere nytænkende akademiske strømninger fra de amerikanske universiteter. Idéerne er i den grad samfundsrelevante og rykker ved etablerede måder at anskue mennesket på. Dog har teorierne associeret sig med uheldige aktivistiske metoder, som trækker hårde fronter op mellem ledelse og studerende.

Vi forstår godt, hvorfor ledelsen kan tøve med at puste til ilden og diskutere disse idéer, men er det ikke derfor, vi er på universitetet? Vores lyst til viden må ikke hæmmes af frygt. Vi mener, det er muligt at bearbejde kritiske teorier uden at med-importere foragten for den frie debat. Det kræver blot, at vi tager udgangspunkt i et simpelt sæt spilleregler.

Dialog, fælles forståelse og respekt er ikke blot udgangspunktet for demokratiet, som Hal Koch siger, men også nødvendigt for at tage pensumdebatten op.

Vi ønsker ikke at revolutionere, men at reformere

Dialogen kræver først og fremmest en villighed til at tale sammen. Vi stiller os som studerende helt åbent frem. Kære ledelse: Vi vil gerne tage dialogen omkring pensumændringer – vil I?

For at opnå fælles forståelse kræver det, at der lyttes oprigtigt. Fra begge sider. De studerende er jo stadig blot studerende og kan komme med urealistiske idéer. Pointen er, at vi gennem dialog trækker på ledelsens erfaring og sorterer i idéerne. 

Respekten udspringer fra vores fælles ønske om, at Aarhus Universitet skal have de bedste uddannelser. Samtidig skal det være rart og udviklende at være her, både for ansatte og studerende.

Vi, de skrivende studerende, ønsker ikke at revolutionere, men at reformere.

Anders Kerbech er bachelorstuderende i psykologi, og Lars Petter Sødal Bergsmark er kandidatstuderende i psykologi – begge ved Aarhus Universitet. De to studerende er desuden medlem af foreningen Psykologistuderende uden grænser (PUG). 

Korrekturlæst af Charlotte Boel