Omnibus prik

DEBAT: Rejs ud! Eller lad være, hvis du studerer på Arts …

Det giver sig selv, at det er en god idé at tage på udveksling, når man studerer sprog. Men hvis man som os kommer hjem fra et turbulent og ukoordineret udlandsophold med for få ECTS, giver det langt fra sig selv at få hjælp fra det fakultet, som koordinerede udvekslingen. Sådan lyder kritikken fra Nanna Kaad Iversen og Maja Gundesbøl Nielsen, der begge studerer fransk.

Nanna Kaad Iversen (t.v.) læser fransk (BA) ved Arts og begynder til sommer på kandidaten i fransk sprog og kultur på KU. Maja Gundesbøl Nielsen læste tidligere fransk (BA) ved Arts, men færdiggør nu sin bachelor på KU og begynder til sommer på kandidaten i fransk sprog og kultur på KU. Foto: Privat

Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribenternes egne. Vil du deltage i debatten, så send dit indlæg til omnibus@au.dk

Et udvekslingsophold som sprogstuderende er en rigtigt god idé. Det giver sig selv, og det opfordrer universitetet også på det kraftigste til – så meget, at det er en del af flere studieordninger. Men er man indskrevet på Arts, skal man måske lige overveje det en ekstra gang. For her er der langt fra teori og studieordning til den egentlige virkelighed: udveksling. Både vi og flere af vores medstuderende er endt med at komme hjem fra et turbulent og ukoordineret udvekslingsophold med for få ECTS-point i bagagen. Grundene kan være mange. Der kan være forskellige opfattelser af udvekslingsaftalerne universiteterne imellem, man kan forsvinde i en database, man kan være indskrevet det forkerte sted og meget mere.

Ingen hjælp at hente

Det er her, man som studerende sætter sin lid til, at det system, der har stået for aftaler og i første omgang sendte en afsted, også står klar til at hjælpe en, når man kommer hjem. Men her blev vi svært skuffet. Den afdeling, der er sat i verden for at koordinere de internationale aftaler og udvekslingsophold, er en stor omstillingscentral, hvor rigiditet og ansvarsfralæggelse er i højsædet. ”Har du selv gjort noget?” var spørgsmålet, vi blev mødt med. Og ja, selvfølgelig har vi det. Vi studerende skal ikke bæres på hænder og fødder, hvilket vi egentlig ikke tror, at nogen hverken ønsker eller regner med. Men det burde som det absolutte minimum kunne forventes, at man ikke bliver tabt på gulvet og efterladt af selvsamme institution, der sendte os til det store udland.

Resultatet var i vores tilfælde altså, at der ingen hjælp var at hente. Ingen dispensation (eller kompensation) at søge, og det ikke selvforskyldte blodrøde tal på ECTS-kontoen måtte vi selv stå for at få til at gå i nul. Det kan betyde, at man enten skal gå et semester om eller tage op til 50 ECTS-point på ét semester, hvis man har brugt sin fulde studietid. Men ECTS-pointene er ikke det eneste minus, man går og tumler med. De andre konti med blodrøde tal tæller SU-klip samt det timetal, en sådan arbejdsindsats kræver. Faktorer, som gør, at de fleste har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen eller kører sur i det. Skulle det ske, at ECTS-regnestykket til syvende og sidst ender med ikke at gå op, kan man ikke færdiggøre sin uddannelse og risikerer i yderste konsekvens et afskedsbrev fra administrationen i sin e-boks.

Bare et nummer?

Ved studiestart får man tildelt et nummer, som fremgår af ens studiekort, hvilket er meget sigende, da det i den grad virker, som om det netop er det, man bliver degraderet til. Et nummer og ikke et menneske. Men hjulene kører videre. Nye studerende skal sendes ud. Så da vi ihærdigt og stædigt forsøgte at få hjælp af administrationen, var det svar, vi blev mødt med: ”Vi har faktisk travlt med andre ting”, og her rejser spørgsmålet sig: Travlt med hvad? Med at sende flere studerende ud for at tabe dem på gulvet, når de kommer hjem – eller med at gennemlæse Kafka for at få inspiration til implementering af nye tiltag? For vi har svært ved at se, hvad de ellers har travlt med.

Vi er flere studerende, der har påpeget de mange huller, der er i systemet, men så vidt vi ved, er der ikke blevet handlet på nogen. Så vores råd til de kommende udvekslingsstuderende er: Tænk jer om, inden I skal på udveksling! Forvent det bedste, men forbered jer på det værste – for sidstnævnte er der en overhængende risiko for. Bon courage!

Selv har vi taget konsekvensen. Vi har begge valgt at læse vores kandidat på Københavns Universitet, og det er egentlig det mest befriende ved hele denne proces. Tanken om at være lidt over 300 km væk fra den institution, der svigtede.

Nanna Kaad Iversen læser fransk (BA) ved Arts og begynder til sommer på kandidaten i fransk sprog og kultur på KU.

Maja Gundesbøl Nielsen læste tidligere fransk (BA) ved Arts, men færdiggør nu sin bachelor på KU og begynder til sommer på kandidaten i fransk sprog og kultur på KU.

Korrekturlæst af Charlotte Boel