DEBAT: Vejen til mere gennemsigtighed i lønforhold må gå gennem forhandlingsbordet – ikke aktindsigter
Det er en dårlig strategi, at fællestillidsrepræsentanter vil søge aktindsigt i medarbejdernes lønforhold for at stå bedre i lønforhandlingerne. Det vil belaste de administrative medarbejdere, som skal sagsbehandle de mange anmodninger om aktindsigt og sker på bekostning af andre opgaver, skriver Anders Gade Jensen, der er TR-suppleant for administrative medarbejdere i Administrationscenter Arts.
Som tillidsvalgt for de administrative medarbejdere er jeg bekymret over den forstyrrelse af arbejdsmiljøet, det vil give at bruge aktindsigt efter offentlighedsloven i forsøget på at skaffe yderligere data om lønforhold, sådan som fællestillidsrepræsentanterne Olav W. Bertelsen og Anders Kragh Moestrup lægger op til i et debatindlæg bragt i Omnibus.
Det vil medføre uoverskueligt administrativt merarbejde og meget dårligt arbejdsmiljø for mine kolleger.
Der er andre veje end at søge aktindsigt
Tillidsrepræsentanter har – ligesom resten af offentligheden – adgang til meget detaljerede anonyme løndata via Økonomistyrelsens database med lønoverblik. Den kan bruges til at sammenligne detaljerede løndata for alle medarbejdergrupper både inden for organisationer og på tværs af sektorer. Data, som kan suppleres med forbundenes detaljerede løndata, hvor enkelte faggrupper kan sammenlignes på tværs.
Det har mig bekendt aldrig været praksis for HR-afdelinger på AU at give indsigt i konkrete lønforhold for andre end de kolleger, som TR forhandler for. Jeg har heller ikke hørt om tilfælde, hvor TR ikke kunne få adgang til lønoplysninger på de kolleger, som de repræsenterede, hvilket de har krav på efter forvaltningslovens kapitel 4. En sådan tilbageholdelse af oplysninger ville ganske simpelt være ulovlig.
Det står i øvrigt fagforbund frit for at slå forhandlingsretten sammen, hvis de har for små grupperinger til, at overblik kan dannes. Dette kan dog medføre et lidt mindre antal tillidsbeskyttede. Jeg er selv ligesom flere andre kolleger udpeget af to fagforbund.
Administrationen vil ikke kunne foretage sig andet i ugevis
Det, som beskrives i fællestillidsrepræsentanternes debatindlæg, er, at aktindsigter vil blive indgivet efter offentlighedslovens kapitel 2. Det vil sige aktindsigt i konkrete personsager, som tillidsrepræsentanten ikke er part i. Det er en offentlig ret at søge aktindsigt i offentligt ansattes løn. Det gælder både kollegaen, naboen og svigermor. Hvis fuld åbenhed skulle opnås, skal tillidsrepræsentanter for alle forbund søge aktindsigt i alle andre forbunds medlemmer. Prøv at gange antallet af forbund på hver afdeling på AU op med antallet af medarbejdere i organisationen. Det bliver hurtigt et femcifret antal aktindsigtsanmodninger, der skal håndteres inden for en skærpet deadline. Administrationen ville ikke kunne foretage sig meget andet i ugevis.
Gå via forhandlingsbordet
Jeg går ind for åbenhed om løn, og jeg mener, at mere transparens er et nobelt mål, men vejen frem må gå via forhandlingsbordet. Bertelsen og Moestrup skriver i deres indlæg, at de er bevidste om, at mange aktindsigtsanmodninger vil udgøre et ekstraarbejde for administrationen. Et ekstraarbejde, som set fra min stol konkret kan betyde, at kolleger må forvente ikke at få løn, barsel eller sygeforlængelser rettidigt. Alligevel vælger de det som strategi, og de henstiller lokale tillidsvalgte til at stå på mål for en kvalitetsforringelse. Men det bliver et nej herfra.
Det er strenge tider mange steder i organisationen, og vi har som tillidsvalgte en særlig forpligtelse til at sikre rolige arbejdsvilkår.
Korrekturlæst af Charlotte Boel