Dekaner på Arts og BSS: Ingen aktuelle planer om fyringer
Dekanen på Science and Technology har netop varslet fyringer på tre institutter. Og på Health har Institut for Klinisk Medicin lige været igennem en større sparerunde, men derudover har dekanen ikke andre fyringer i støbeskeen. På Arts og BSS kan medarbejderne umiddelbart også ånde lettet op. Men fremdriftsreform og uvished om den kommende finanslov gør det overordentligt svært at spå om den økonomiske fremtid på fakulteterne.
Opdateret med kommentar fra universitetsdirektør Arnold Boon 26. august 2016 kl. 08.45.
Efter at dekanen på Science and Technology, Niels Chr. Nielsen, forleden meldte ud, at cirka 15 medarbejdere som led i universitetets sparerunde står til en fyring, har Omnibus foretaget en rundringning til dekanerne på de øvrige fakulteter for at høre, om de har lignende planer. Aarhus Universitet skal frem mod 2019 spare 280 millioner kroner, og de 171 af dem skal findes på fakulteternes budgetter. På Arts, BSS og Health har henholdsvis Johnny Laursen, Thomas Pallesen og Allan Flyvbjerg imidlertid ingen aktuelle planer om fyringer forude.
LÆS MERE: Cirka 15 medarbejdere står til fyring på ST
Fremdriftsreformen er et usikkerhedsmoment på Arts
På Arts forventer ledelsen frem imod 2019 et fald i indtægter på otte procent, svarende til 86 millioner kroner. Pengene skal blandt andet findes ved en løbende reduktion i antallet af stillinger, men ifølge dekan Johnny Laursen er der på Arts aktuelt ingen planer om fyringer.
”Der er, som jeg allerede nævnte i min sommerhilsen, en del usikkerheder – ikke mindst som følge af fremdriftsreformen. Universitetet er i gang med at forberede budget 2017. Når vi kender finanslovsforslaget og har afsluttet budgetprocessen, vil vi – som altid – bedre kunne vurdere udsigterne,” skriver Johnny Laursen i en mail til Omnibus.
Frivillige aftaler på BSS
På BSS har dekan Thomas Pallesen meldt ud, at fakultetet forventer vigende indtægter på 59 millioner frem mod 2019. Selvom BSS kan se frem til en mindre stigning i eksterne midler, er det ikke nok til at kunne lukke hullet, så pengene skal blandt andet hentes ved besparelser på administrationen, men dekanen ser ikke fyringer forude.
”Vi har ingen aktuelle planer om afskedigelser. Hvis det mod forventning skulle ske, at der bliver behov for personalemæssige tilpasninger, forventer jeg, det vil kunne klares med frivillige aftaler såsom senioraftaler og lignende,” siger Thomas Pallesen, dekan på BSS.
Hvordan situationen ser ud i et lidt længere tidsperspektiv, ønsker Thomas Pallesen ikke at udtale sig om på nuværende tidspunkt.
”Det er jo svært at sige noget sikkert, jo længere vi kigger frem i kalenderen. Der er jo fremdriftsreform, fremdriftsbøde m.m. i horisonten, så det er lidt vanskeligere at være konkret om, men det ligger ikke i vores nuværende budgetfremskrivninger,” fastslår han.
Centerlukning på Health
Fra Health lød meldingen fra dekan Allan Flyvbjerg inden sommerferien, at fakultetet frem mod 2020 skal spare i omegnen af 33 millioner kroner på lønudgifter og den øvrige drift.
”Vi bakser hele tiden med at få indtægter og udgifter til at passe sammen. I talende stund har vi ikke andet i støbeskeen end den tilpasning, der har været behov for på Institut for Klinisk Medicin,” siger Allan Flyvbjerg.
Medarbejderne på Institut for Klinisk Medicin fik i april at vide, at instituttet var nødt til at afskedige et antal medarbejdere som konsekvens af tabte STÅ-indtægter – penge, universitetet får, hver gang en studerende består en eksamen – og et manglende overblik over antallet af ansatte. Otte medarbejdere er blevet fyret, men instituttet må i alt sige farvel til 17 medarbejdere, idet flere har takket ja til frivillige fratrædelsesordninger, og to ansatte i midlertidige stillinger ikke er blevet forlænget. 11 af de 17 medarbejdere var tilknyttet Center for Stereologi og Elektromikroskopi, som institutledelsen har besluttet at lukke.
LÆS OGSÅ: Anerkendt forskningscenter lukker
Allan Flyvbjerg ønsker heller ikke at udstede garantier for fremtiden:
”Finansloven venter lige rundt om hjørnet, og vi ved endnu ikke, hvilken betydning den får for økonomien. Vi ved for eksempel ikke, om vi kommer til at miste forskningsmidler. Den kan både komme til at male billedet mere sort eller lyserødt.”
Lønbesparelser sker ved naturlig afgang i administrationen
Inden sommerferien meldte universitetsdirektør Arnold Boon ud, at der i administrationen skal findes besparelser for 63 millioner kroner i perioden 2016-2019. Han fastholder i dag, at de administrative besparelser skal findes ved at skære i fællesudgifterne, effektivisere driften og reducere administrationens lønbudget gennem naturlig afgang. Baseret på prognoser for administrationens gennemsnitlige personaleudskiftning er det, ifølge universitetsdirektøren, realistisk.
"Men det ville være letsindigt at udstede garantier i en tid, hvor universitetets rammevilkår og behov for administrativ understøttelse løbende ændrer sig. Administrationen er en stor arbejdsplads med flere hundrede ansatte, og vi skal kunne imødekomme efterspørgslen på en effektiv og fleksibel administration. Så vi kigger løbende på administrationens personalesituation – andet ville være unaturligt og uansvarligt. Hvis enkelte afskedigelser kommer på tale, vil vi håndtere det lokalt og i samarbejdsudvalgene," skriver han i en mail til Omnibus.