Delphini-1 tog 99 gange om Jorden, før holdet bag fik signal fra satellitten: Men nu har vi kontakt - og missionen kan komme i gang

Efter knap en uges intenst arbejde, har AU fået kontakt til universitetets første rumsatellit, Delphini-1. Den blev sendt ud i sin egen bane om Jorden 31. januar, og først efter 99 ture rundt om Jorden lykkedes det onsdag klokken 16.15 de studerende tilknyttet rumprojektet at få signal fra den første gang.

”Jeg stod oppe i kontrolrummet med næsten hele holdet,” fortæller Hasse Hansen, som læser astronomi på fjerde år og har været tilknyttet Delphini-1-projektet i et års tid.

”Vi har siddet i kontrolrummet nærmest hver gang, den er passeret forbi vores antenne og har kigget på skærmen for at se, om der kom et bip.  Her i forgårs kom de så, de små bips. Det lyder måske ikke som en stor ting, men det er et meget dejligt signal at få. Den er i live og i god behold,” siger han.

LÆS OGSÅ: Onsdag aften sender AU for første gang en satellit i rummet

Signalet dobbelttjekkede gruppen med GOMSpace, der har leveret delene til satellitten, og med andre rundt om i verden, der også havde opfanget signalet fra Delphini-1.

”Da GOMSpace bekræftede, at de også havde opfanget signalerne, åbnede vi champagneflaskerne,” siger Hasse Hansen.

Gruppen ved endnu ikke, hvad der gik galt, men arbejder på at finde ud af det.

”Lige nu er vi bare superglade for, at den har det godt,” siger den lettede astronomistuderende.

Satellit til sundhedstjek

Nu hvor Delphini-1 igen er på radaren, skal den i første omgang igennem et helbredstjek.

”Vi skal have den til at sende oplysninger om blandt andet sit batteri og sin temperatur,” forklarer Ole J. Knudsen, som er kommunikationsmedarbejder på Stellar Astrophysics Centre på AU.

Når det er klaret, skal satellitten efter planen i gang med sin egentlige mission: At tage billeder af Jorden og stjernerne og sende dem hjem til jordstationen i Aarhus.

Det er dog ikke en helt simpel proces.

Jorden skygger for signalet

For selvom de studerende kan ånde lettede op over, at der er hul igennem til satellitten, er der nemlig ikke tale om en døgnåben linje.

Satellitten kredser kun cirka 400 kilometer over Jordens overflade, og derfor spærrer Jorden med sin diameter på cirka 12.700 kilometer for radiosignalet til satellitten det meste af tiden. Jordstationen kan derfor kun være i kontakt med satellitten ti minutter ad gangen de fire gange i døgnet, den passerer forbi jordstationens antenne.

”Det betyder, at vi skal sende besked til satellitten om, hvad den skal gøre, og at den skal nå at sende data tilbage på kun ti minutter, for at information ikke går tabt,” forklarer Ole J. Knudsen.

Venter på stabil forbindelse

Derfor regner holdet også med, at der går et par uger, inden satellitten skal i gang med arbejdet. De skal nemlig være sikre på, at kontakten er stabil, før missionen for alvor går i gang.

Og det er den ikke endnu. I går passerede Delphini-1 nemlig forbi jordstationens antenne to gange, uden at signalet dukkede op på kontrolrummets skærm, inden signalet ved den sidste passage klokken 16.48 igen var tilbage.

LÆS OGSÅ: AU-studerende samler satellit til rummission

”Andre rundt om i verden kunne stadig se satellitten, så vi vidste, at det var en fejl hos os på jordstationen,” forklarer studerende Hasse Hansen.

Også den fejl arbejder gruppen på at udrede.

”Der er simpelt hen så mange led i kæden mellem at få signalet ind i antennen, til vi ser signalet på skærmen, så det er svært at sige. Måske er det et løst kabel, men nu virker det i hvert fald igen,” siger Hasse Hansen.

Nu skal der læses op

Når kontakten til Delphini-1 er stabil, skal Hasse Hansen være satellit-operatør og programmere Delphini-1 til at tage billeder og sende dem til jordstationen. Men inden da skal der læses lidt op.

”Jeg har nok siddet 30-40 timer i kontrolrummet den sidste uge, så der er lige nogle kurser, der er blevet skubbet lidt. Det var vigtigere, at vi fik en god start på projektet,” siger han.

Han håber, at den lille satellits tur i rummet kun er starten på AU’s rumeventyr.

”Missionen er at vise, at vi kan styre en satellit og opbygge erfaring med det. Forhåbentlig er Delphini-1 en opvarmning til Delphini-2 og- 3, som kan blive til mere forskningsrettede missioner i fremtiden,” siger han.