Den gode, originale idé er nu det vigtigste

En omfattende publikationsliste fra anerkendte tidsskrifter og et langt CV er stadig en stor kvalitet, men ikke den eneste eller vigtigste, hvis du vil have penge til dit nye forskningsprojekt fra Danmark Frie Forskningsfond, DFF, som uddeler 2,2 milliarder kroner til fri forskning i 2026.

Fonden har fra årsskiftet justeret sine vurderingskriterier, så ”den gode, originale idé er det vigtigste kriterium.”

”Den gode, originale idé har altid været et vigtigt kriterium. Vi har ønsket at gøre kriterierne mere overskuelige og enkle, og samtidig gøre det tydeligt, at den gode, originale idé er fundamentet. Det er det vigtigste,” siger forperson for DFFs bestyrelse Søren Serritzlew, som også er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Fondens fornemmeste opgave har altid været at finansiere forskernes egne idéer. Sådan er det fortsat, og Søren Serritzlew slår fast, at justeringen af vurderingskriterierne ikke er en banebrydende ændring i fondens vurderingspraksis, men en justering.

Nye tilgange til komplekse udfordringer

Alting udvikler sig over tid. Også forskning. Derfor er der behov for nye tilgange til komplekse videnskabelige og samfundsmæssige udfordringer i fremtiden, mener fonden.

”Det handler derfor om at fokusere mere på forskerens arbejde, resultaterne og på, hvordan et projekt kan være med til at flytte forskningen et nyt sted hen. Det betyder også, at hvor meget en forsker publicerer, eller hvor stor prestige en platform eller organisation har, ikke kan stå alene, når man skal bedømme forskningsansøgninger,” siger Søren Serritzlew.

Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2022 været med i det såkaldte CoARA-samarbejde (Coalition for Advancing Research Assessment), hvor forskningsrelaterede institutioner samarbejder og lærer af hinanden. 

En del af arbejdet har handlet om nye måder at vurdere forskningsprojekter på, så det, sat på spidsen, ikke kun handler om at have det længste CV og den mest prestigefyldte publikationsliste, når der skal deles penge ud til forskningsprojekter.

Arbejdet har resulteret i samarbejdsaftalen ARRA (Agreement on Reforming Research Assessment), som flere end 800 af de forskningsrelaterede institutioner har underskrevet. Det er med udgangspunkt i den aftale, Danmarks Frie Forskningsfond justerer sine vurderingskriterier og ændrer i formatet for ansøgerens CV og publikationsliste.

Alle relevante talenter skal have muligheden

Ønsket er, at der skal mere fokus på forskellige typer af meritter, både når det kommer til forskellige bidrag til forskningen, forskertyper og forskningsresultater.

”Vi vil gerne have fat i dem, der har en idé, der potentielt er banebrydende. Det er dem, der skal have pengene,” siger Søren Serritzlew.

Det kræver, at alle relevante typer af forskningstalenter har mulighed for at komme i spil.

I stedet for at fokusere meget på en forskers publikationer, skal der fremover mere fokus på en bredere opfattelse af en forskers kompetencer, bidrag til forskningens udvikling, tidligere bidrag og erfaringer samt offentliggørelse af resultater på en måde, der gavner hele forskningssamfundet. For eksempel ved at resultater og data gøres åbent tilgængelige.

”Vi vil gerne honorere, hvis et forskningsprojekt for eksempel også resulterer i, at der bliver skabt et datasæt, som andre forskere kan arbejde videre med. Vi ved godt, at der i nogle projekter er hemmelige eller følsomme datasæt, som ikke kan være åbne og tilgængelige, men hvis det er muligt, kan det godt være en del af vurderingen,” siger Søren Serritzlew.

Ændrer formater for CV og publikationslister

Ud over justerede vurderingskriterier har DFF også ændret i formaterne til ansøgerens CV og publikationsliste. Igen med henblik på at tiltrække de bedste og mest originale idéer og flere forskellige typer af forskere.

I det nyt format til ansøgeres CV er det blandt andet muligt at beskrive relevante erfaringer, som ikke tidligere ville indgå i vurderingen.

Det er en ny kategori i CV-skabelonen, hvor du som ansøger kan beskrive alle mulige kompetencer, du finder relevante for din evne til at løfte det projekt, du søger finansiering til.

”Det kan være, at du har relevant arbejde fra industrien, at du har erfaring med at udvikle software eller har erfaring i at samarbejde med institutioner eller organisationer, der er relevante for dit forskningsprojekt. Det kan du skrive her og på den måde kvalificere din ansøgning,” forklarer Søren Serritzlew.

Der ændres også i, hvordan publikationsliste skal se ud. Formatet er stadig velkendt, men indeholder, ligesom i forbindelse med ansøgerens CV, muligheden for at beskrive en bredere vifte af tidligere bidrag og resultater, som kan medvirke til at belyse forskerens evne til at lede et forskningsprojekt.

Håber på lidt vildere idéer

Til syvende og sidst vil det altid være fondens bedømmere, der vurderer, hvorvidt erfaring er relevant eller ej.

En af dem er Lone Koefoed Hansen. Hun er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, og så er hun bedømmer og forperson i Danmarks Frie Forskningsfonds råd for Kultur og Kommunikation. Et af fondens fem, faglige råd.

”Jeg håber, at vi med nye beskrivelser tydeligt viser forskerne, at det er vigtigt for fonden og dermed også os bedømmere, at folk afprøver noget nyt. At lidt flere forskere derfor føler, at de da skal prøve deres lidt vildere idéer af,” siger Lone Koefoed Hansen og tilføjer:

”Også fordi det måske vil styrke en diversitet i emner og dermed fastholde et stærkt og bredt forskningslandskab”.

Forskningen skal flyttes

Hun understreger, at der i dag er mange ansøgninger på virkelig højt niveau og, at konkurrencen er høj.

”Men jeg vil også håbe, at ansøgerne i fremtiden er mindre fokuserede på, hvad de med sikkerhed kan gennemføre i løbet af de næste tre år, og mere på, hvordan forskningen kan rykkes nye steder hen,” siger Lone Koefoed Hansen.

Ligesom Søren Serritzlew, gør hun opmærksom på, at der reelt er tale om justeringer i vurderingskriterierne. Det er ikke sådan, at ansøgninger pludseligt vurderes helt anderledes.

”Nogle gange skal vægge males. Også selvom man godt kan lide farven. En malet væg står skarpere og tydeligere. En sidegevinst er også, at man som ansøger skal læse det hele grundigt, fordi der er lavet noget om. Dermed håber jeg også på, at mange gamle forestillinger og vaner forsvinder,” siger Lone Koefoed Hansen.

”Det handler ikke om antallet af publikationer, længden på dit CV, eller om den rigtige forsker er nævnt i ansøgningen for at give vægt til projektet. Den her fond søger den gode, originale idé, som kan udføres af den og dem, der søger. Det bliver lettere at kommunikere med justeringerne af vurderingskriterierne og de nye muligheder for at tilføje til CV og publikationsliste,” siger Lone Koefoed Hansen.

Verden udvikler sig hele tiden

Danmarks Frie Forskningsfond er sat i verden for at understøtte og finansiere forskning i verdensklasse. Gerne nyskabende og banebrydende. Det skal afspejle sig i den måde fonden udvælge forskningsprojekter på, og derfor er vurderingskriterierne altid et fokusområde, fonden konstant arbejder på at udvikle.

”Verden udvikler sig hele tiden. Det samme gør forskning, teknologi og alt muligt andet. Derfor er det vigtig, at vurderingskriterierne også udvikler sig og at vi en gang i mellem ser dem efter, justerer dem og præciserer dem,” forklarer Søren Serritzlew.