Som alle andre dage tænder Stig Bjarne Sørensen sin computer for at orientere sig om vejrudsigten. Fronterne er bestemmende for, om han skal bekæmpe ukrudt, sprøjte for skurv eller beskære træer i den 25 hektar store frugtplantage, som forskere på Institut for Fødevarer bruger til deres forskningsprojekter. Stig har til opgave at passe plantagen med blandt andet æble-, kirsebær- og pæretræer, og den opgave går han til med fornøjelse – også på en dag som i dag i det tidligste forår, hvor vejrguderne er i et bisset lune.

V-formede pæretræer

»Her er så skønt. Træerne er mine venner! Jeg så en fiskeørn den anden dag; sikke et syn. Da vi forleden havde lidt lune i luften, kom bierne. Og inden længe kommer lærken, svalerne og mursejlerne,« siger Stig med en glæde, der afslører, hvorfor han aldrig føler sig ensom i sit arbejde i plantagen.
Vi kommer forbi en række med pæretræer, der alle er beskåret i et stort V-tegn for at sikre mest mulig lys til frugterne, mens de vokser på grenene.
»Erhvervsfrugtavlerne skal gerne prøve nye dyrkningsteknikker som nu denne her måde at beskære pæretræer. De er meget kritiske, og det er det, jeg godt kan lide ved dem. De er også nødt til at være det, for en professionel avler skal plante 3.000-4.000 træer pr. hektar, hvilket koster ham 200.000 kroner. Og typisk skal han tilplante et par hektarer, når han skal prøve nyt.«
Vi fortsætter til de spindelformede æbletræer, der er beskåret på en måde, så det ser ud, som om de med deres grene rækker ud efter hinanden stående i de lange, lige rækker.    
»Her er et perfekt træ,« siger Stig og stopper op foran et æbletræ, der for den ukyndige til forveksling ligner de andre professionelt beskårede træer.  
»Nej, se nu her,« siger han, mens han tager fat om en 15-20 centimeter tynd, lang gren, der bøjer let ud fra stammen, og som har mange små antydninger af knopper.
»Den kommer til at bære masser af æbler inden længe.«
De gartnerelever, der som led i deres uddannelse er i praktik hos Stig, drager stor nytte af den viden, som han har erhvervet sig gennem sine mange år i plantagen. Desuden følger Stig med på sit faglige felt, også på internationalt plan.

Interessant fejltagelse

Da vi kommer til den del af plantagen, som dyrkes økologisk, er det en hel række af æbletræer, Stig vil vise frem.
»Træerne blev plantet ved en fejltagelse. Vi fik simpelthen leveret den forkerte sort, og forskningslederen ville derfor have rækken ryddet. Men jeg foreslog hende at lade være, og sidste sommer fik vi nogle interessante resultater i forhold til at bekæmpe skurv fra en sort, der meget let bliver angrebet af sygdommen. Forskningslederen har sagt, at det var godt, jeg foreslog, at træerne skulle blive stående,« siger Stig, og det er tydeligt, at han stadig varmer sig ved anerkendelsen.

Om at vide
Stig har arbejdet som frugtavler i forsøgsplantager gennem mere end 40 år, og dermed har han været med siden dengang, hvor det at sprøjte med pesticider var en selvfølge for ham – og for de erhvervsfrugtavlere, han har haft et tæt samarbejde med gennem alle årene.
»Vi sprøjtede løs, bare vi så en lus.«
Men i dag arbejder han ud fra en helt anden tilgang, som går ud på at forebygge angreb ud fra indsigt og erfaring, så brugen af sprøjtemidler holdes på et absolut minimum i den konventionelle del af forsøgsplantagen.
»Vi har i dag præcise varslingssystemer for angreb af skurv, og desuden handler det om at reagere ud fra den viden, som du har, når du kender din plantage. Ud fra bladenes fugtighed vurderer jeg, om det er tid til at sprøjte for skurv. Og ud fra antallet af lus sammenlignet med antallet af mariehøns – og ikke mindst deres larver, som spiser 10 gange så mange lus – afgør jeg, om jeg behøver at gribe ind, eller om mariehønsene kan klare arbejdet.«  

Kirsebærtræerne

Men uanset hvor mange nyttedyr Stig formår at tiltrække, vil de ikke kunne stille noget op over for det, der for en frugtavler indimellem opleves som kortsigtede beslutninger i forhold til finansieringen af forsøgsplantagen.
Som nu for eksempel i tilfældet med kirsebærtræerne, som Stig passede og plejede i forbindelse med et forskningsprojekt. Da det sluttede efter fem år, fik han af institutledelsen besked på at fælde de 500 kirsebærtræer, da de ikke længere var finansierede. Stig foreslog, at han i stedet for at fælde træerne høstede kirsebærrene, hvilket ville kunne finansiere træerne, indtil de kunne indgå i et nyt forskningsprojekt.
»Vi ville kunne få et udbytte på omkring 10 tons på et tidspunkt, hvor vi kunne få en pris på 5.000 kroner pr. ton hos Gasa.«
 Men Stig vandt ikke gehør for sit forslag, og han ryddede arealet.
»Så det følgende år fik vi en ny bevilling til et nyt projekt, hvor vi skulle lave forsøg med bladpletsyge på kirsebærtræer, og jeg måtte ud at plante nye træer, som forskerne først kunne begynde at bruge til forsøg efter to-tre år. Vi er afhængige af træerne. Og det tager tid med dem. Det er ikke som at dyrke agurker og tomater. Derfor kan det være lidt hårdt, at ingen vil lytte, når jeg foreslår en anden finansiering, som ikke bare i det konkrete tilfælde, men også i andre sammenhænge, vil kunne sikre os en god indtægt, som vi kunne bruge til forsøg med frugterne og bærrene.«

Lyset

Stig lader mismodet skinne igennem, og vi stamper lidt på stedet i tavshed, mens vi mærker den bidende vind. Da vi tidligere på turen gik langs rækken af spindelformede æbletræer, så Stig den første mariehøne i år. Han kommer i tanke om den igen:
»Jeg bliver ved, selvom jeg er 65 år, fordi glæderne er flest. Som det at opdage en mariehøne med så stor en ukuelighed, at den er ude på en bidende dag i marts. Det er det, der gør det til noget helt særligt at arbejde i tæt kontakt med naturen.«
For Stig selv handler livsmod især om lyset.
»At lyset vender tilbage, det er skønt for os, for med det kommer optimismen. Jeg kan mærke den, når jeg går herude og hjælper træerne med at komme i gang med den nye sæson.«  

Fakta

Frugtavler Stig Bjarne Sørensen

1967: Uddannet frugtavler fra Gartnerhøjskolen Søhus
1972: Ansat ved Statens Planteavlsforsøg på Blangstedgård
1975: Student efter at have gået på studenterkursus om aftenen
1983: Overflyttet til Årslev
2012: 40-års-jubilæum. Fortjenstmedaljen i sølv
2013: Kåret til Årets Frugtavler af Brancheudvalget for Frugt og Grønt som den første offentligt ansatte, der tildeles anerkendelsen