Sune Koch Rønnow begyndte på teologi i 2008, skiftede i 2010 til klassisk arkæologi og har nu matematik på tilvalg. Han kunne have været færdig med sin bachelor sidste sommer, men håber at få den i hus inden for et år.

Dermed er han en af de studerende, der trækker den gennemsnitlige studietid op. En af dem, som  fremdriftsreformen har til formål at skynde på. Men han vil ikke skynde sig. Sune Koch Rønnow insisterer på muligheden for at fordybe sig i andet end pensum som led i sin uddannelse.

»Jeg har brug for mere og for at søge det selvstændigt. For mig er det en vigtig del af dannelsesprocessen  selv at søge udfordringer.« 

Andre stritter imod. Omnibus har mødt to studerende, der har taget kort og lang tid om deres bacheloruddannelse.

Der skal ikke være en plan med alt

Udfordringer har han blandt andet søgt i det studenterpolitiske  arbejde i Studenterrådet. Derudover har han snust lidt til kvantefysik i sin fritid. Fordi det interesserer  ham.

»Jeg anerkender ikke præmissen om, at der skal være en plan med alt. Der behøver ikke være en god grund til dannelse. Det særlige ved at være en del af et universitetsmiljø er, at man har unikke muligheder for at møde nogen med andre fagligheder end en selv. Videnskabeligt er det en kæmpe mulighed.« 

LÆS OGSÅ: Præmiestuderende – eller forræder

Økonomiske konsekvenser

I takt med at det studenterpolitiske arbejde begyndte at fylde mere og mere i kalenderen, har Sune Koch  Rønnow skruet ned for sin studieaktivitet. Velvidende at han bliver cirka to år forsinket på sit studie – og at  det får økonomiske konsekvenser.

»Det er jeg o.k. med. Jeg kommer til at bruge alle mine SU-klip og slutklip, så jeg skal arbejde på den sidste del af min uddannelse. Men jeg skal nok finde noget arbejde, der er meningsfyldt. Så det skal nok hænge sammen. Det kommer selvfølgelig til at betyde noget for min samlede livsindkomst, at jeg bliver senere  færdig, men det betyder ikke så meget for mig. Jeg  tror heller ikke, det får betydning i forhold til at finde  et job efter studiet. For det, man ser på, er jo, om der er en forklaring på forsinkelsen,« siger han.

Arveligt disponeret? 

Til trods for den politiske uvilje mod langsommelige studerende har Sune Koch Rønnow ikke mødt mange  løftede øjenbryn over sin forsinkelse på studiet.

»Jeg har ikke oplevet modvilje. Mere at andre har nogle andre prioriteter for sig selv. Men de fleste viser  forståelse, når jeg fortæller, hvorfor jeg er forsinket.«

Det samme gør sig gældende på hjemmefronten. Sune Koch Rønnows forældre tog sig også god tid til deres studier. Hans far læste klassisk filologi i 11 år, mens hans mor læste teologi i 9½ år inklusiv en barsel.

»De spurgte lige til, om jeg kunne få økonomien til at hænge sammen. Men ellers synes de, at det er fint  nok, så længe det er meningsfyldt.« 

Drillet af rektor 

En enkelt kommentar har han dog fået med på vejen. Og det var fra rektor. Som formand for Studenterrådet  går Sune Koch Rønnow til en del møder med universitetets ledelse. På et af disse møder kunne rektor ikke  dy sig for at kommentere på studenterrådsformandens forsinkelse på studiet.

»Han nævnte noget med, at studerende skal blive hurtigere færdige, og så kiggede han på mig og sagde:  Også dig Sune,« griner Sune Koch Rønnow.

Intet til overs for reform

For universitetets ledelse er de studerendes forsinkelser på studiet alvor. For fremdriftsreformen kræver, at  AU hvert år reducerer de studerendes samlede studietid, så den i 2020 er reduceret med 4,7 måneder. Når  universitetet ikke det mål, udløser det en millionbøde. AU har netop indkasseret den første bøde på 20 millioner kroner.

Sune Koch Rønnow er ikke overraskende stor modstander af reformen. Og politikernes argumentation om, at studerende skal skynde sig at blive færdige med uddannelsen for at komme hurtigere ud på jobmarkedet og bidrage til statskassen, giver han ikke meget for.

»Jeg har forståelse for, at nogle studerende har siddet fast i specialesumpen eller universitetsverdenen for længe og skulle have haft noget hjælp til at komme videre. Men dem hjælper reformen jo ikke. Og den  samfundsøkonomiske analyse, der ligger bag reformen, om, at vi studerende skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet  og bidrage til samfundet, har jeg ikke noget til overs for. Mine forældre har mere end rigeligt betalt tilbage til samfundet. Og mange af politikerne bag reformen har også selv lange studietider bag sig, så fej lige for egen dør.«

Så er der varmet op under studenterpolitikeren:

»Der er ikke brug for, at vi studerende arbejder hurtigere. Dimittendledigheden er høj, og så er det jo  billigere at have mig gående på SU end på dagpenge.  Det, der er brug for, er, at vi studerende kommer ud  med så god en uddannelse som muligt.«

Ud på den anden side

Når det er sagt, er han efter sine godt 7½ år på AU ved  at glæde sig til at komme ud og bruge det, han har lært.  »Tidligere har det været meget fjernt for mig, men nu, hvor det er rykket tættere på, kan jeg godt se, at det er at eftertragte.«