Der er stille denne fredag formiddag på gangen i bygning 1163, hvor Bertha Beck Mortensen har sit kontor og laboratorium.

”Om fredagen er vi meget teoretiske alle sammen,” siger hun – og refererer til, at der her bliver analyseret på ugens forsøg. For Bertha Beck Mortensen betyder det blandt andet, at der denne morgen ikke ligger en skive rottehjerne klar under hendes mikroskop.

Bertha Beck Mortensen er laborant ved Institut for Biomedicin, hvor hun de sidste 15 år har været en del af en forskningsgruppe sammen med lektor Steen Nedergaard og lektor Mogens Andreasen, som forsker i den neurologiske sygdom epilepsi.

Rottehjerner og præcision

Mens mange andre begynder arbejdsdagen med at tjekke de seneste mails i indbakken over en kop kaffe, består Bertha Beck Mortensens 'morgenritual', som hun kalder det, af at klargøre dagens forsøgsopstilling. Hun dissekerer en rask rotte og skærer dens hjerne i skiver. Dernæst kan selve arbejdet med de neurofysiologiske forsøg begynde, hvor hun tilfører elektroder til hjernevævet og dokumenterer reaktionen. Det er præcisionsarbejde, som kræver ro og koncentration.

”Der må ikke være nogen rystelser, flowet og temperaturen skal være præcise. Målingerne udføres under kontrollerede forhold. Laborantarbejde er fokuseret arbejde, og møder man en lukket dør, er det no-go at brase ind,” understreger Bertha Beck Mortensen.  

40 år på AU

Hun ved, hvad hun taler om. Bertha Beck Mortensen har erfaringen på sin side. Hun blev uddannet laborant fra Aarhus Universitet i 1982 og fik herefter arbejde i industrien. Men kun for en kort bemærkning.

”Jeg fandt hurtigt ud af, at universitets- og forskningsverdenen er mere mig. Her udvikler man sig hele tiden; der er ikke to dage, som er ens. Så efter et års tid i industrien vendte jeg tilbage til AU.”

De første ti år bestod af vikariater og stribevis af usikre ansættelser.

”Hver jul fik vi at vide, om vi skulle komme igen til januar.”

Men hun bed sig fast, og denne uge kan Bertha Beck Mortensen fejre sit 40-års jubilæum. I årenes løb har hun været tilknyttet flere institutter og afdelinger. Og det har givet hende et kæmpe netværk, som hun ikke kun bruger i sit virke som laborant, men også som tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant for de godt 200 laboranter på Aarhus Universitet. Et hverv, hun er frikøbt til at varetage to dage om ugen.

Flere af de studerende, jeg har arbejdet sammen med, da de var helt grønne, møder jeg igen, nu hvor de er blevet professorer, institutledere eller dekaner.

”Flere af de studerende, jeg har arbejdet sammen med, da de var helt grønne, møder jeg igen, nu hvor de er blevet professorer, institutledere eller dekaner. De er ikke bare et link i Pure eller et telefonnummer, jeg ringer til. Vi har en relation. Og det betyder vildt meget i mit arbejde som tillidsvalgt. Vi kan være uenige uden at være uvenner.”

For Bertha Beck Mortensen er det vigtigt, at man har det godt på sit arbejde – og det er det, hun er optaget af som tillidsvalgt i forbindelse med ansættelser, lønforhandlinger, trivsel og sikkerhed.

”Jeg kan godt lide fællesskabet i det faglige miljø og at være med til at ændre vilkårene til det bedre.”

Gennem årene er det faglige fokus skiftet fra at dreje sig om fridage og arbejdstid til nu at fokusere mere på psykisk arbejdsmiljø, trivsel og medbestemmelse, mærker hun.

”Arbejdsglæden skal være der. Det er den, der gør, at man kan holde på i 40 år – ellers er en uge for lang!”

Den sværeste tid

Gennem årene har Bertha Beck Mortensen også engageret sig i mange bestyrelser og udvalg. Hun er med i TAP-klubbens bestyrelse, sidder med i HK Stat Østjyllands bestyrelse og i bestyrelsen for Feriefonden ved Aarhus Universitet. I 2012 blev hun valgt til Aarhus Universitets bestyrelse som repræsentant for universitetets teknisk-administrative medarbejdere.

”Jeg var virkelig stolt over at blive valgt til bestyrelsen og ydmyg over den tillid, der blev vist mig fra dem, der stemte på mig.

”Jeg var virkelig stolt over at blive valgt til bestyrelsen og ydmyg over den tillid, der blev vist mig fra dem, der stemte på mig,” fortæller hun.

Det skulle imidlertid vise sig at være en turbulent bestyrelsesperiode. For i slutningen af 2013 blev universitetets bestyrelse præsenteret for en spareplan på 200 millioner, som blandt andet betød, at universitet skulle ud i en stor fyringsrunde, hvor omkring 400 medarbejdere måtte tage afsked med universitetet. Cirka 200 medarbejdere blev afskediget, 160 tog imod en frivillig fratrædelse, og 40 tog imod en seniorordning.

”Det var den sværeste periode i mit arbejdsliv,” konstaterer Bertha Beck Mortensen og uddyber:

”Jeg fungerede som tillidsrepræsentant i samme periode, hvor jeg var valgt til bestyrelsen. I kraft af mit virke i bestyrelsen var jeg med til at træffe nogle meget svære beslutninger, som havde stor indvirkning på mange mennesker. Jeg skulle herefter tilbage til mit bagland og overbringe disse budskaber, som bestemt ikke var gode.”

For Bertha Beck Mortensen var det konfliktfyldt på den ene side at bestride et bestyrelsesansvar og på den anden side at være tillidsvalgt af sine kolleger til at varetage deres interesser. Oplevelsen betød, at hun valgte ikke at genopstille til posten.

”Med oplevelsen på afstand kunne jeg da godt have ønsket mig, at jeg også havde prøvet at sidde i bestyrelsen i en mindre turbulent periode. For det er særligt at være en del af bestyrelsen, hvor de langsigtede beslutninger for universitetet træffes. Men dengang var det ikke en mulighed for mig at genopstille.”

Holder af hverdagen

Med karrierens lavpunkt på plads er det nærliggende at spørge, hvad der så udgør højdepunktet. Til det svarer Bertha Beck Mortensen uden at skulle tænke længe over det:

”Hverdagen her på AU med mine kolleger.”

Med til hverdagen hører cykelturen mellem hjemmet i Egå og universitetet.

”Jeg cykler 365 dage om året uanset vejret og har gjort det siden 1988. De sidste ti år dog med motor,” siger Bertha Beck Mortensen.

Og hverken cyklen eller Bertha Beck Mortensen er på vej på pension.

”Nej, jeg bliver ved, så længe jeg kan bidrage med noget godt og har en god hverdag! Det er planen, at vi skal flytte fra denne bygning om nogle år og over i Skou-bygningen, hvor store dele af Biomedicin allerede holder til. Og det vil jeg gerne have med,” svarer hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel