Det er koldt på toppen…

Med sit 45 meter høje bogtårn er Statsbiblioteket ikke ligefrem til at komme udenom, når man nedlægger Ringgaden på cykel, eller opholder sig på store dele af universitetet. Langt de fleste studerende og ansatte låner fra tid til anden bøger og andet godt på biblioteket, men det er de færreste, der kommer længere end til hylderne ved selvbetjeningen.

Har du undret dig over, hvordan det 18. etages bogtårn egentlig ser ud indefra, eller hvordan udsigten er? Så får du fredag 17. juni muligheden for at få svaret, når Statsbiblioteket i anledning af sin 114 års fødselsdag inviterer alle interesserede til ”Åbent Bogtårn”.

Bibliotekskonsulent Hugo Skou har arbejdet på Statsbiblioteket i 44 år. Han viste forleden Omnibus rundt i bogtårnets inderste - og øverste. Her er et par glimt derfra. 

Udsigten fra toppen af bogtårnet er – måske ikke overraskende – Hugo Skous yndlingssted på Statsbiblioteket. I klart vejr kan man se til både Mols og Samsø. 

”Her er allerflottest i december, når solen står op ved otte-tiden. Det er noget af det smukkeste, der findes,” siger han.

Det er fast praksis, at nye AU-studerende bliver tilbudt en rundvisning i bogtårnet, når de starter på universitetet.

"Til studiestart vælter det rundt med studerende. De kommer med store, åbne øjne og kigger nysgerrigt på alt. De er optaget af det, de nu skal til," fortæller Hugo Skou. 

Rejsegrammofon fra starten af 1900'erne. Den kan skilles ad i fire dele og virker ifølge Hugo Skou stadig. Den var senest i brug for en måneds tid siden.

På øverste etage af bogtårnet udstiller biblioteket gamle møbler, malerier og andre genstande fra svundne tider. 

En bogvogn fra begyndelsen af 1900'erne. 

Sådan så en bibliotekars skrivebord ud i 1990'erne. 

Der er 227 trin op til 18. etage. Og der er også en elevator.

Reklamer. Telefonbøger. Politiske tidsskrifter. Pornoblade. Ugeblade. Stort set alt, hvad der bliver udgivet på dansk, bliver gemt på Statsbiblioteket. Som nationalbibliotek har Statsbiblioteket nemlig til opgave at indsamle, bevare og formidle centrale dele af den danske kulturarv. I øjeblikket gælder det 3,5 millioner bøger og 1,5 millioner andre materialer.

I 1980'erne sprang et vandrør og beskadigede en del bøger, der stod på første etage. Hos et sjællandsk frysetørringsfirma blev alle bøgerne lagt i plastposer og lynfrosset for derefter langsomt at blive tøet forsigtigt op. Processen hedder frysetørring og sublimering.

Statsbiblioteket har mere end 200 ansatte. Dem, der står for at hente bøgerne frem fra arkiverne, kan typisk klare 100 bøger i timen. Hvis bøgerne skal hentes fra de flytbare reoler, der står tæt sammen, er tallet typisk i omegnen af 75, fortæller Hugo Skou.  

Fra 1980-1982 blev der gennemført en totalrevision af bibliotekets samlinger. Midlerne kom via en tillægsbevilling fra Folketinget på baggrund af rygter om tyverier på Det kongelige Bibliotek. Rygterne blev ikke bekræftet på daværende tidspunkt, og på Statsbiblioteket blev der også kun konstateret et mikroskopisk svind. Nogle bøger havde dog tilsyneladende bevæget sig flere etager tværs igennem betonen i forhold til den systematiske gruppe, de tilhørte. Herunder bøger om blandt andet animalsk magnetisme fra den lille gruppe om okkultisme. En mere kedelig version af samme historie er, at der gennem tiden er gennemført mange flytninger på grund af pladsmangel. Bøger, som ved nyopstilling blev fejlopstillet i en (forkert) systematisk gruppe, er således på et senere tidspunkt flyttet med den ’forkerte’ gruppe til andre etager. 

Statsbiblioteket blev opført med tilskud fra Indenrigsministeriet mod at første og anden etage blev lavet som beskyttelsesrum. Anden etage for mennesker og første etage til opbevaring af blandt andet altertavlen fra Aarhus Domkirke i tilfælde af krig, brand og lignende. I hver ende af kælderen var der førhen tunneller, som førte til henholdsvis Jens Baggesens Vej og Universitetsparken. Begge er i dag lukket til med cement og kom heldigvis aldrig i brug. Det eneste, man ser bag døren til tunnellen, er nogle få trappetrin.

Det tætteste, bogtårnet nogensinde har været på et spøgelse, var, ifølge Hugo Skou, da en svensker under en rundvisning blev væk fra flokken. Han var blevet stående ved en reol, optaget af en bog. Da det gik op for den øvrige flok, at svenskeren var væk, måtte ti mennesker rundt i tårnet for at lede efter ham. De kunne høre ham kalde, og han blev fundet stående i buldrende mørke med hænderne knuget til den bogreol, han var blevet forladt ved.

Alle fotos af Melissa Bach Yildirim.