Det går faktisk rigtig godt med forskningen – men…

Når man bladrer i sammenfatningen af de nye forskningsevalueringer for de 5 fakulteter og 31 institutter på Aarhus universitet, skal man ikke lede ret længe efter særdeles rosende ord om den forskning, der bedrives:

”Højeste, internationale niveau.” 

”Forskning af højeste kvalitet.”

”Flere miljøer fremhæves som internationale fyrtårne og vurderes som verdensførende.” 

Rapporten sammenfatter pointerne i den evaluering, universitetets ledelse satte i gang i slutningen af 2023. At det er universitets rygrad, der netop er blevet gransket, lægger rektor Brian Bech Nielsen ikke skjul på.

”Vi stræber efter forskning af den højeste, internationale kvalitet. Det ligger i vores DNA. Alt hvad vi gør, uanset om det handler om uddannelse, innovation, myndighedsbetjening, deltagelse i den offentlige debat eller andet, er baseret på forskning. Vores forskning smitter af på alt, hvad vi gør, og derfor er forskningskvaliteten afgørende,” siger Brian Bech Nielsen.

Vigtig lokal forankring

Evalueringen er foretaget som en kombination af selvevaluering og ekstern vurdering fra internationale ekspertpaneler.

Elementet med selvevaluering betyder, at de enkelte fakulteter og institutter har haft stor indflydelse på, hvordan kvaliteten er defineret og ud fra hvilke kriterier, forskningen er vurderet.

”Hvis vi skal lave forskning af international kvalitet, kræver det, at man som institution og ikke mindst som forskningsmiljø ved, hvor man står. Ved at forankre evalueringen lokalt på de enkelte institutter skaber vi også et frirum til at man kan stoppe op og spørge sig selv, om der er noget, der kan gøres eller justeres, så retningen bliver endnu bedre. Både for de enkelte forskere, men også for deres fælles forskningsmiljøer,” forklarer Brian Bech Nielsen.  

Tilgangen har universitetsledelsen valgt for at få de forskellige forskningsmiljøer til at forholde sig til egne styrker og svagheder.

Overordnet bekræfter evalueringen, at der bedrives rigtig meget, rigtig god forskning på Aarhus Universitet, og flere institutter beskrives som værende ”internationale fyrtårne”, ”førende” og ”excellente”.

”Det glæder mig selvfølgelig. Jeg hører også, at flere af de internationale paneler, der har været med til at evaluere de enkelte institutter, har været imponerede. Både over kvaliteten i den forskning, der bedrives, men også i forhold til måden, vi har lavet evalueringen på,” siger rektor Brian Bech Nielsen.

Nysgerrig rektor kigger ikke

Selvom evalueringen har været ganske omfattende, er det ikke muligt at sammenligne forskningskvaliteten på institutniveau.

End ikke rektor ved, hvilke institutter, der klarer sig bedst.

”Selvfølgelig er jeg nysgerrig. Jeg er da helt vildt nysgerrig,” konstaterer Brian Bech Nielsen, men han holder sig i skindet og kommer ikke til at nærlæse institutternes individuelle evalueringer.

”Det er ikke meningen, at ledelsen, og jeg som rektor, skal sidde og botanisere i resultaterne. Det er forskningsmiljøernes og institutternes opgave. Hvis vi som universitetsledelse blandede os direkte, risikerede vi, at mange af forskningsmiljøerne ville lukke sig om sig selv og kun fremlægge glansbilledeversionen,” forklarer Brian Bech Nielsen.

”Det ville også blive set som om, vi som ledelse vil kontrollere institutterne. Det er slet ikke tilfældet. Forskningen foregår i grupper langt væk fra ledelsesgangen og fra mit kontor. Evalueringen skal forankres derude, hvor forskningen laves. Der er der, resultaterne kan bruges til at skabe endnu bedre forskning fremover,” siger Brian Bech Nielsen.

For få kvindelige professorer

Missionen om åbenhed i forskningsmiljøerne om det knapt så flatterende, lader til at være lykkedes. For midt i alle de rosende ord om forskning på øverste hylde og den store, samfundsmæssige impact, forskningen fra Aarhus Universitet har, er der også områder med plads til forbedringer og behov for øget fokus.

Generelt er der stadig for få kvinder på professorniveau og i institutledelserne rundt omkring. Evalueringen indeholder ikke konkrete tal, der viser, hvor udbredt kønsubalancen er, men tallene for kønsubalancen findes i universitetets egen årlige optælling.

Her kan man se, at mens der var 57 procent kvinder på ph.d.-niveau og 41 procent kvinder på lektorniveau i 2024, faldt tallene dramatisk på professorniveau, 27 procent, og 28 procent på ledelsesniveau.

”Der er helt klart stadig et stykke vej. Især på professorniveau og i ledelserne på institutniveau,” erkender rektor Brian Bech Nielsen.

Her er plads til forbedringer

Hvad årsagen er til kønsubalancen på professorniveau og på ledelsesgangene, fortæller den officielle del af forskningsevalueringen ikke.

”Vi arbejder meget seriøst med udfordringerne omkring kønsbalance i diversitets- og ligestillingsudvalget. Vi har en handleplan på området, og den indgår nu i vores overordnede strategi,” siger Brian Bech Nielsen.

Også når det kommer til yngre forskere, er der udfordringer i flere af universitetets forskningsmiljøer. Evalueringen viser, at der skal mere fokus på at vise yngre forskere, hvordan en karrierevej på universitet kan se ud. Det kræver blandt andet bedre støtte og mere struktureret karriereafklaring.

Dansk forskning ud i verden

Evalueringen tydeliggør også, at en stadig stigende del af forskningen på AU, finansieres af midler fra EU samt private og offentlige fonde. Der er ros til forskernes evne til at tiltrække midler og dermed bidrage til udviklingen af stadigt stærkere forskningsmiljøer på universitet generelt.

Forskningens fokus er i stigende grad internationalt, hvilket presser behovet for at bidrage til dansk forskningslitteratur. Både når det kommer til viden, der styrker det danske samfund, eller kan omsættes til udvikling og formidling af forskningsresultater på dansk.

”Det er helt naturligt, at den nyeste forskning i stigende grad foregår på engelsk,” konstaterer Brian Bech Nielsen.

”Men vi skal være meget opmærksomme på, at vi bevarer dansk som forskningssprog. Det er også vigtigt i forhold til at kunne bidrage til debatten i Danmark og til at kunne betjene myndighederne med viden, og endelig har universitetet også et ansvar for at udvikle både dansk sprog og kultur,” uddyber han.

I evalueringen sættes der også ord på denne udvikling.

”Det stærke incitament til at publicere på engelsk i internationale kanaler har medført et fald i antallet af dansksprogede publikationer. Dette kan inden for nogle fagmiljøer svække forskningens tilgængelighed og relevans for nationale aktører som politikere, praktikere, undervisere og offentligheden,” står der i evalueringen.

Det er helt nødvendigt, at dansk forskningssprog bevares, understreger rektor og nævner som eksempel jura, hvor behovet for dansksproget litteratur er helt åbenbart.

Når det er sagt, er det også afgørende, at danske forskere kan begå sig internationalt, fastslår rektor.

”Vi skal bringe dansk forskning ud i verden og samtidig bringe den bedste internationale forskning hjem til Danmark,” siger Brian Bech Nielsen.

Samlet set er rektor tilfreds

Samlet set giver Forskningsevaluering 2025 mest anledning til tilfredshed på rektors kontor. Brian Bech Nielsen glæder sig over, at det for ham at se er lykkedes at evaluere med henblik på udvikling og ikke ledelseskontrol. Og han anerkender det enorme arbejde, der er gjort for at gennemføre processen.

”Derfor gør vi det ikke igen før om seks år. Indtil da har jeg fuld tillid til, at institutterne vil arbejde videre med de ting, der dukkede op i løbet af evalueringen og de råd, de har fået fra de internationale paneler, så forskning bliver ved med at flytte sig fremad. Det er det, det hele handler om” siger Brian Bech Nielsen.