Omnibus prik

Det Kgl. Bibliotek skal spare 62 millioner kroner: "Kræver skarpe prioriteringer"

Det Kgl. Bibliotek, som samarbejder med Aarhus Universitet om AU Library, skal frem til 2030 finde besparelser for 62,5 millioner kroner. Besparelser af den størrelsesorden kræver skarpe prioriteringer, lyder det fra Det Kgl. Bibliotek, der oplyser, at der dog ikke er planer om mærkbare ændringer af biblioteksfunktionerne på Aarhus Universitet i 2026.

Besparelserne på Det Kgl. Bibliotek frem mod 2030 svarer til 9,1 procent af det samlede budget. Foto: AU Foto/Jens Hartmann

Der skal spares på administrationen i det offentlige, og det kommer til at gå mærkbart ud over Det Kongelige Bibliotek, der har en række afdelinger på Aarhus Universitet under samarbejdet AU Library. 

I juni præsenterede regeringen sin plan ”Flerårigt arbejdsprogram for staten” for at ”komme unødvendig administration til livs og begrænse statsligt bureaukrati”. Frem mod 2030 vil regeringen således spare 5,5 milliarder kroner på administration i staten. Af det beløb skal 103,3 millioner kroner findes på Kulturministeriets område, og her har man besluttet, at Det Kgl. Bibliotek skal spare 62,5 millioner kroner frem mod 2030, hvor besparelserne skal være fuldt indfaset. 

Line Renate Hanssen, vicedirektør for fysisk informationsforsyning og biblioteksservice på Det Kgl. Bibliotek, forklarer i en skriftlig udtalelse til Omnibus, at der ikke er ”planer om mærkbare ændringer af biblioteksfunktionerne på Aarhus Universitet i 2026,” men situationen ”kræver skarpe prioriteringer” i de kommende år. 

”Det Kgl. Bibliotek er – ligesom mange andre statslige institutioner – blevet pålagt besparelser i de kommende år som led i regeringens arbejdsprogram. På den baggrund arbejder vi med en række initiativer, som skal sikre de nødvendige besparelser i 2026. Derudover er vi ved at se på, hvordan besparelserne skal udmøntes de følgende år frem til 2030. Der er ikke planer om mærkbare ændringer af biblioteksfunktionerne på Aarhus Universitet i 2026,” udtaler hun og uddyber:

”Men det er klart, at besparelser af den størrelsesorden, vi står over for, kræver skarpe prioriteringer i de kommende år. I den forbindelse er Det Kgl. Bibliotek meget opmærksomme på, at vi fortsat skal levere en god biblioteksservice til studerende og forskere på Aarhus Universitet. Det klare mål er, at Det Kgl. Bibliotek også i fremtiden skal sikre adgang til viden og facilitere demokratisk dannelse,” udtaler Line Renate Hansen. 

Det Kgl. Bibliotek har ikke svaret på, hvornår det forventer at kunne konkretisere udmøntningen af besparelserne. 

AU Library har udlånssteder under fakultetet Arts i Aarhus i Nobelparken, på Katrinebjerg, Moesgård og Kasernen. Arts har også AU Library i Emdrup. Aarhus BSS har AU Library i Aarhus på Fuglesangs Allé, Bartholins Allé og i Herning ved Birk Centerpark. Sundhedsvidenskab har AU Library i Victor Albeck-bygningen, mens Naturvidenskab har udlånssteder på Katrinebjerg og Ny Munkegade. Derudover er der Det Kgl. Bibliotek på Victor Albecks Vej. 

Minister: ”Det er klart, at besparelserne blandt andet vil indebære opgavebortfald”

I forbindelse med lanceringen af regeringens arbejdsprogram i juni meddelte kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at planen er ambitiøs og kræver ”hård prioritering”.

”Det bliver ikke nemt, og jeg er helt klar over, at de berørte institutioner og medarbejdere bliver stillet i en svær situation,” udtalte ministeren.

Han uddybede, at besparelserne vil ramme ”serviceniveauet på Det Kongelige Bibliotek”. 

”Det har været vigtigt for mig, at besparelserne primært findes på administration og sagsbehandling, og at vi så vidt muligt friholder vores kunstneriske talenter, de kunstneriske uddannelser og den publikumsrettede kultur. Det er klart, at besparelserne blandt andet vil indebære opgavebortfald på de berørte institutioner og ændringer i serviceniveauet på Det Kongelige Bibliotek,” udtalte Jakob Engel-Schmidt. 

Tillidsrepræsentant: Regner med, vi skal af med medarbejdere

Tillidsrepræsentant på Det Kgl. Bibliotek Niels Bønding sagde i slutningen af juni til Akademikerbladet, at bibliotekets ledelse har givet udtryk for, nogle af pengene måske kan findes ved at reducere udgifterne til bygningsdrift. Men det er svært at tro, det ikke skulle komme til at koste kolleger, sagde han til bladet.

”Jeg tror godt, vi kan gå ud fra, at vi skal af med medarbejdere i et eller anden omfang. Og vi er ikke interesserede i, at dem der er tilbage, bare skal løbe hurtigere. Så som tillidsrepræsentant vil jeg foretrække, at regeringen tager stilling til, hvilke af vores services vi fremover ikke skal levere,” sagde Niels Bønding til Akademikerbladet.

Niels Bønding har sammen med en anden tillidsrepræsentant på Det Kgl. Bibliotek, Jette Fugl, skrevet et åbent brev til kulturministeren. Her bider de især mærke i, at ministeren fremhæver vigtigheden i, at besparelserne skal findes på ”administration og sagsbehandling”. 

”Nej, Jakob Engel-Schmidt, Det Kgl. Bibliotek er ikke ’administration og sagsbehandling’. Biblioteket er en hjørnesten i demokratisk dannelse og publikumsrettet i sin natur,” skriver tillidsrepræsentanterne. 

Besparelserne svarer til, at Det Kgl. Bibliotek i 2030 vil være beskåret med 9,1 procent af det nuværende budget, oplyser de i brevet. 

”Det Kgl. Bibliotek skal i en tid med store digitale transformationer og kunstig intelligens fortsat kunne være den centrale institution, som både bevarer fortiden og fremmer nutidens og fremtidens viden. Spørgsmålet er nu, hvordan Danmark i fremtiden vil være rustet til at sikre en forsvarlig varetagelse af disse centrale funktioner, med et så massivt økonomisk angreb på en af demokratiets kronjuveler,” skriver de.

500 millioner skal omprioriteres fra administration til forskning 

Ud over besparelserne på Det Kgl. Bibliotek skal de selvejende uddannelsesinstitutioner samlet ”omprioritere 500 millioner kroner fra administration til forskning” frem mod 2030. 

AU oplyser, at der ikke vil blive omprioriteret midler i 2026. Detaljerne for omprioriteringen vil først blive fastlagt i finanslovsforslaget for 2027.

”Til det formål vil Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemføre en række analyser med henblik på at identificere mulige opgavebortfald samt lempelser af krav og regler, som kan medvirke til at reducere administrative opgaver. De enkelte institutioner – herunder også Aarhus Universitet – vil blive inddraget i analysearbejdet, som indledes i løbet af efteråret 2025,” har AU oplyst.