”Det startede med Andreas, og nu er jeg tilbage ved Andreas”: Tidligere AU-studerende står for Mogensens kommunikation under rummission

Hasse Hansen har en kandidatgrad i astronomi fra Aarhus Universitet og var en del af holdet bag AU’s første studentersatellit, Delphini-1. Derfra gik det stærkt, og i dag arbejder han med kommunikation for astronaut Andreas Mogensens næste mission, Huginn.

Jordens horistont fotograferet med Delphini-1-satellitten, som blev sendt i rummet af et hold studerende fra AU – herunder Hasse Hansen. Foto: Delphini-1-holdet, Aarhus Universitet

Hvis alt går planmæssigt, sætter Danmarks første (og eneste) astronaut, Andreas Mogensen, igen kurs mod stjernerne 17. august. Mogensen skal være kommandant på Den Internationale Rumstation ISS i fem måneder, og det er den længste periode, en europæisk astronaut har befundet sig dér. Men da det ikke skorter på opgaver for en astronaut og kommandant, er der hentet hjælp udefra til kommunikationen om Andreas Mogensens arbejde og liv på rumstationen.

Nemlig hos den hollandske kommunikationsvirksomhed EJR-Quartz, som er specialiseret i formidling af naturvidenskab. Og hos tidligere AU-studerende Hasse Hansen, som er en del af holdet og har den fordel, at han modsat mange af sine kolleger taler dansk. Derfor er det ham, der står for kommunikationen om Andreas Mogensen. Blandt andet på sociale medier.

Om Huginn-missionen

Huginn-missionen er en knap seks måneders lang ESA-mission på Den Internationale Rumstation, ISS. Undervejs i missionen skal der blandt andet laves eksperimenter om astronauternes søvn, som Andreas Mogensen skal levere data til. Missionen har fået sit navn fra den nordiske gud Odins ene ravn af samme navn. Ravnen fløj ifølge mytologien hver dag afsted for at finde informationer, som den kunne berette om til Odin, når den vendte hjem – lidt ligesom Andreas Mogensen vil gøre det fra ISS. Det er Mogensen, der har valgt missionens navn og mission patch, som man kalder logoet.

Kilde: Hasse Hansen 

Fra AU til ESA

Da Andreas Mogensen skulle i rummet for første gang i 2015 på en ti dage lang mission, vakte det opmærksomhed for rumsektoren herhjemme. I den forbindelse lancerede Aarhus Universitet for første gang et rumprogram, hvor et hold af studerende skulle bygge og opsende en satellit. Det blev til cube-satellitten Delphini-1: en kubeformet satellit på 10x10x10 centimeter. Og Hasse Hansen var med på holdet af studerende, der stod for konstruktion, opsendelse og indsamling af data fra satellitten.

”På det projekt var jeg student operator, og jeg var med fra min bachelor til min kandidat. Da Deplhini skulle i rummet, var jeg med til at kommunikere med den og planlægge arbejdet omkring den, og det lærte jeg meget af,” fortæller han.

Derfor lå det lige til højrebenet at sende en ansøgning afsted, da Det Europæiske Rumagentur, ESA, søgte en ny Young Graduate Trainee til at vejlede andre europæiske studerende i deres cubesat-programmer.

”Jeg fik stillingen hos ESA, mens jeg skrev speciale og var i Fly Your Satellite-programmet i to år, før jeg blev ansat hos EJR-Quartz. Jeg plejer at sige, at det startede med Andreas, og nu er jeg tilbage ved Andreas. Jeg tror, at mit arbejde med Delphini hjalp mig med at komme ind hos ESA, fordi jeg havde halvandet års erfaring med at arbejde med en satellit. Under Delphini-programmet mødte vi Andreas et par gange og talte med ham. Da jeg mødte ham igen, efter jeg var startet hos EJR-Quartz, spurgte jeg ham også, om han kunne huske mig,” fortæller Hasse Hansen, som måtte erkende, at den verdensberømte astronaut ikke kunne huske deres møder.

”Han har jo mødt mange tusind mennesker siden, så det er fair nok,” anerkender han.

Helt nede på jorden

I dag ved Andreas Mogensen til gengæld godt, hvem Hasse Hansen er. I sit arbejde hos EJR-Quartz og Huginn-missionen har de to nemlig jævnligt kontakt. Foruden at tale med astronauten for at få input til artikler og pressemeddelelser er det også Hasse Hansens opgave at lytte til Mogensens brug af sproget, så han kan gengive hans personlighed bedst muligt i sine opslag.

”Man skal lære en person at kende for at kunne hjælpe med hans sociale medier. Jeg skal hele tiden tænke ’Hvordan ville Andreas gøre det her?’.Han sidder normalt i Houston, hvor han bor med sin familie, så det meste af vores kontakt foregår over mails. Når vi skriver frem og tilbage, får jeg også en god idé om, at der er nogle formuleringer, han godt kan lide, mens andre er lidt for meget,” forklarer han.

Med et glimt i øjet har Hasse Hansen også efterhånden fundet de helt rette ord til at beskrive den danske astronaut.

”Han synes selvfølgelig, at det er en kæmpe oplevelse at komme op til rumstationen, men det stiger ham ikke til hovedet. Jeg plejer at joke med, at han er meget 'nede på jorden' på en god dansk måde,” fortæller han.

Mod stjernerne

Foruden sit arbejde hos det hollandske kommunikationsbureau kan Hasse Hansen og hans kammerat Lasse Berthelsen fejre tre års jubilæum på deres podcast om astronomi.

”Vi kan godt lide at tale om astronomi og rummet på en måde, som hr. og fru Danmark kan forstå. Idéen til podcasten kom, fordi en af vores venner sagde til os, at Hasse og Lasse lød som et godt navn til en podcast,” lyder det.

Det blev dog til et andet navn til podcasten, som udgives under titlen 'Mod stjernerne'.

”Gårsdagens kaffe bliver også morgendagens kaffe”

Interessen for rumfart startede tidligt for Hasse Hansen, da han som tiårig fik en stor bog om rumfart af sin far. Astronomen tog da også chancen, da ESA sidste år søgte nye astronauter.

”Jeg havde søgt at blive astronaut, men når jeg ser den nye klasse af astronauter, kan jeg godt forstå, at de valgte dem. De er sådan nogle supermennesker, der kan det hele og helt casual lige har skrevet en ph.d. og har erfaring som fighterpiloter. Så det er helt okay, at jeg ikke kommer ud i rummet. I stedet kan jeg så arbejde for Andreas Mogensen, og det synes jeg også er rimeligt sejt,” lyder det.

Selvom det ikke blev til en karriere som astronaut, er Hasse Hansen glad for, at han i dag kan arbejde med rumfart på en anden måde.

”Jeg synes, det er vigtigt at fortælle om rumfart som noget konkret, man kan forholde sig til, fordi det tit bliver meget abstrakt at forstå. Noget af det, jeg vil fokusere på ved Andreas’ mission, er at fortælle om, hvad arbejdet på rumstationen kan få af betydning for os her på jorden. For eksempel plejer vi at sige, at gårsdagens kaffe også bliver morgendagens kaffe, fordi man på rumstationerne er rigtigt gode til at bruge ressourcerne cirkulært for at undgå, at man hele tiden skal sende ting derop. Så vi lærer rigtigt meget om smarte spildevandssystemer på rumstationen, som vi kan bruge her på jorden,” forklarer han.

Et ”kæmpe skub” til den danske rumsektor

Med Andreas Mogensens forestående genbesøg til ISS er interessen for rumfart herhjemme igen vokset, og det har ifølge Hasse Hansen givet et boost til den danske rumsektor.

”Rumfarten er en økonomi i vækst – både i Danmark og resten af Europa. Der er kommet et kæmpe skub i interessen for rumfart i Danmark, og der bliver lavet masser af udstillinger og konferencer om det. Og noget af det, jeg også gerne vil fortælle gennem mit arbejde, er, at der er plads til mange flere i rumsektoren. Der findes så mange forskellige stillinger, så hvis man interesserer sig for rummet, skal der nok være en plads til dig,” lyder opfordringen til andre rumfartsentusiaster.

Om et par uger pakker Hasse Hansen sin kuffert i Holland og sætter kursen mod Florida, hvor han skal bevidne og dokumentere opsendelsen af Andreas Mogensen og de øvrige astronauter på missionen.

”Indtil videre er datoen sat til 17. august, men det er jo sådan med opsendelser, at de kan blive forsinkede af alle mulige årsager. Men for nu satser vi på, at datoen holder,” afslutter han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel