Digitaliseringsministeren på AU: ”Vi har brug for menneskelig intelligens til at tøjle den kunstige intelligens”

Minister for digitalisering Caroline Stage Olsen (M) gæstede mandag eftermiddag Aarhus Universitet og Incuba Next for at debattere kunstig intelligens med universitetets studerende og medarbejdere.

Debattens overskrift var ’Din fremtid med kunstig intelligens – hvilke typer jobs forsvinder og hvilke opstår?’

”Stod det til Alex Vanopslagh, ville mit job være det første til at forsvinde,” indledte ministeren med reference til Liberal Alliances partiformand, der tidligere på året foreslog at nedlægge Digitaliseringsministeriet.

Dernæst slog hun fast, at selvom kunstig intelligens vil få markant indflydelse på arbejdsmarkedet, og blandt andet vil kunne overtage nogle typer administrative opgaver, vil der omvendt blive brug for arbejdskraft, der forstår at bruge og udvikle kunstig intelligens.

”Vi skal bruge mennesker klogere, end vi har gjort hidtil, og her spiller kunstig intelligens en rolle,” sagde ministeren med henvisning til, at kunstig intelligens kan overtage eksempelvis trivielle administrative opgaver.

”Vi skal gøre det klogt. Der skal menneskelig intelligens til at tøjle den kunstige,” sagde ministeren, der også lod forstå, at en STEM-uddannelse (uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, red.) nok ikke er et helt skidt uddannelsesvalg i disse tider.

Digital uafhængighed af USA

Caroline Stage Olsen adresserede i sit oplæg også den teknologiske afhængighed af USA, som Danmark og Europa befinder sig i – og som med den nuværende spænding mellem USA og Europa kræver handling. For mens USA og Kina længe har investeret i udviklingen af kunstig intelligens, er vi i Europa bagud, lød det fra ministeren:

”Men vi er rykket sammen, og vi forstår sygdomsbilledet; at vi er bagud,” sagde ministeren og pegede på tre ting, Danmark og Europa bør prioritere for at opnå en stærkere position: kompetencer, klare rammer og konkurrenceevne.

Debatten blev modereret af professor Ole Sejer Iversen, der er leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse og leder af Center for Computational Thinking & Design. I panelet var også professor Kaj Grønbæk, der er institutleder ved Institut for Datalogi samt professor i medievidenskab Anja Bechmann, der leder DATALAB – Center for digital Social Research.

Anja Bechmann adresserede også det aktuelle risikobillede og behovet for større digital uafhængighed i sit spørgsmål til ministeren, hvor hun efterlyste indsigt i, hvordan der arbejdes med emnet i EU-regi. Hun mindede om, at kunstig intelligens er en fødekæde af teknologier fra cloud-løsninger til sociale medieplatforme, hvor der lige nu er amerikansk dominans over hele linjen, men hvor der ifølge professoren er behov for en stærkere europæisk infrastruktur.

Ministeren tog i sit svar fat på diskussionen om, hvorvidt der skal udvikles et europæisk socialt medie som alternativ til de amerikanske.

”Er der behov for et europæisk socialt medie? Ja, det synes jeg der er – men det skal drives på kommercielle vilkår, ikke som et europæisk statsmedie,” svarede ministeren og fortsatte:

”Hvis vi ikke kan lide den amerikanske model, hvilken forretningsmodel er det så, vi ser for os, hvis det ikke skal være statsstøtte? Det skal vi svare på, og dernæst kræver det, at vi alle støtter op om mediet – ikke kun politikere, men også offentlige myndigheder og medier.”

Thomas Riisgaard Hansen, der er direktør for DIREC – Digital Research Centre Denmark, henviste til de 50 milliarder, regeringen netop har tildelt forsvaret og påpegede, at der er påtrængende brug for investeringer i digital infrastruktur af sikkerhedsmæssige årsager.

”Noget er for vigtigt til at ligge på private hænder, og vi prøver at hjemtage det, vi anser som kritisk infrastruktur, og jeg er overbevist om, at nogle af pengene til forsvaret også er møntet på cybersikkerhed og hybrid krigsførelse,” svarede ministeren.

Hvorfor skære på uddannelse, når der er brug for specialiseret arbejdskraft?

Jacob Linaa Jensen, der er lektor i medievidenskab, adresserede det paradoksale i, at regeringen med en række aftalepartier har vedtaget kandidatreformen, som skærer ned på både uddannelseslængde og antal kandidater i en tid, hvor der netop er behov for højtspecialiseret arbejdskraft, som den universiteterne leverer:

”Mig bekendt er vi det eneste land i verden, der skærer ned på uddannelse,” lød det.

Ministeren indledte med, at det ikke havde været et let job for hendes minister- og partikollega uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund at lande reformen:

”Det er en reform, som også skal bidrage til mere fordybende undervisning. Der er ikke kun tale om nedskæring på uddannelser, den fokuserer også på uddannelse gennem hele livet, hvilket er noget af det, jeg personligt synes, er klogt,” sagde Caroline Stage Olsen og understregede senere, at reformen er udtryk for et kompromis mellem aftalepartierne.

Senere i debatten pointerede Kaj Grønbæk, at Europa halter langt efter både USA og Kina, når det gælder uddannelse af kandidater inden for STEM-fagene:

”På halvandet år uddanner Kina flere STEM-gaduates (typisk svarende til bachelor-niveau, red.) end vi er mennesker i Danmark. Det går ikke, at vi skærer ned på kandidater i Danmark,” slog han fast.

Studerende bestyrket i uddannelsesvalg

Lysten til at debattere var udpræget størst blandt medarbejderne, men debatten gav trods det stof til eftertanke blandt nogle af de studerende, der var mødt frem for at overvære debatten. Heriblandt var Mathias Sørensen, Carl Vestbo og Job Ehrich, der alle læser digitalt design (BA) på sjette semester.

”Jeg synes, debatten gav et interessant indblik i, hvor komplekst et område det er, og hvordan de arbejder med kunstig intelligens på det politiske niveau,” sagde Job Ehrich.

Han gav også udtryk for, at han vil bruge debatten som input til, hvilken kandidatuddannelse, han skal vælge.

”Jeg blev bestyrket i de tanker, jeg har gjort mig, når nu jeg hører fra både ministeren og andre deltagere i debatten sige, at kandidater med viden inden for kunstig intelligens er i høj kurs.”