Dobbelt så mange AU-studerende som for ti år siden får specialpædagogisk støtte
Hvert år stiger antallet af studerende på Aarhus Universitet, som har behov for specialpædagogisk støtte. Det er især studerende med dysleksi eller psykiske og neurologiske lidelser, der får hjælp.
Der er sket en fordobling i antallet af studerende på Aarhus Universitet, som får specialpædagogisk støtte, for eksempel fordi de har dysleksi, psykiske og neurologiske lidelser eller fysiske handicap.
For ti år siden fik 1.138 studerende – dengang svarende til 3 procent af alle studerende på AU – specialpædagogisk støtte (SPS). Nu er tallet oppe på 2.100, svarende til mere end 6 procent af den nuværende bestand af studerende på AU.
Mens støtten til fysiske handicap har ligget lavt og stabilt i mange år, sker der en stor stigning i støtten til studerende med dysleksi (ordblindhed) og psykiske og neurologiske lidelser. Sammenligner man med 2020, hvor 699 med dysleksi fik hjælp på AU, var tallet 944 i 2023. Ligeledes fik 735 med psykiske og neurologiske lidelser støtte i 2020, mens tallet i 2023 var oppe på 1.185.
Der er forskel på, hvornår den studerende opdager sin diagnose, forklarer Jens Bundgaard, der er afsnitsleder for SU, SPS og Dual Career på AU. Mere end halvdelen, der begynder på en universitetsuddannelse og får SPS for en psykisk lidelse, har ikke fået støtte før.
”På dysleksiområdet er der væsentligt flere, som er blevet bevidste om deres diagnose i tiden før universitetet end efter studiestarten. Indenfor gruppen af studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser forholder det sig modsat,” siger han.
Hver tiende studerende i Danmark har en funktionsnedsættelse
På nationalt plan har 11,2 procent af alle studerende en registreret funktionsnedsættelse ifølge de seneste tal fra 2020. Det er over en fordobling fra cirka 5 procent for ti år siden i 2014. Ser man kun på studerende på videregående uddannelser, er tallet 9,1 procent.
Kigger man helt tilbage til 2010, var det blot 3 procent af alle studerende, der havde en registreret funktionsnedsættelse. Dengang var der tale om 6.238 personer, mens det i dag er 29.106.
I januar var uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) indkaldt i samråd på grund af de lange ventetider, når studerende søger SPS. På samrådet fortalte Mattias Tesfaye, at der i 2017 blev indgivet 17.000 ansøgninger om SPS på de videregående uddannelser, mens tallet i 2022 var helt oppe på 65.000.
”Det er en helt vild stigning”, lød det fra ministeren.
Korrekturlæst af Charlotte Boel