Af Bo Tranberg, formand for Mat/Fys StudenterRåd og Christian Kraglund Andersen, forhenværende formand for Mat/Fys StudenterRåd

Tilbage i efteråret 2013 skete der noget fantastisk på Institut for Fysik og Astronomi. Studerende med særlig motivation fik mulighed for at supplere den normale undervisning med et talentforløb, der var frivilligt og åbent for alle. I første nummer af Omnibus fra i år blev der bragt en historie om forløbet, og kort fortalt var de studerende aldeles tilfredse med forløbet. Desværre gælder denne begejstring ikke for alle. Studenterrådet protesterede oprindeligt højlydt over disse forløb, men modsat vores hovedorganisation besluttede vi i Mat/Fys StudenterRåd (MFSR) at gå i dialog med ledelsen ved Science and Technology (ST), og resultatet er et forløb som rigtig mange, selv i Studenterrådet, synes er godt.

Kigger man fremad, står Aarhus Universitet over for en række udfordringer både internt og i forhold til nationalpolitiske dagsordner. Derfor synes vi, det er vigtigt, at Studenterrådet skruer ned for retorikken og i stedet samarbejder mere konstruktivt med både de lokale fagråd og universitetsledelsen for at sikre de bedste løsninger. Vi har som henholdsvis forhenværende og nuværende formand for MFSR sammen med vores fagråd en lang tradition for dialog og samarbejde med ledelsen på ST med solide resultater til følge.

Et eksempel på en aktuel udfordring for AU er det stadigt stigende optag af studerende. Vi oplever på ST, at grænsen snart er ved at være nået. Der er simpelthen ikke mere plads i bygningerne. Derfor er vi glade for den debat, der blev startet af Københavns Universitet (KU) i starten af marts. KU foreslog et generelt karakterkrav på alle de uddannelser, der i forvejen ikke er adgangsbegrænsede. Forslaget er ikke den bedste løsning, men det er et godt udgangspunkt for en debat mod en løsning, som alle parter synes om. Desværre kom debatten på AU ikke. Vores repræsentanter i toppen af studenterorganisationen var hurtigt ude med en letkøbt retorik om, at sådanne forslag er elitære og ikke hører hjemme på universitetet. Det fremmer ikke ligefrem debatten og dialogen.

Studenterrepræsentanterne i bestyrelsen stemte nej til AU’s budget for 2014 blot for at sende et signal om, at man ikke accepterede de store besparelser. Ledelsen forsøgte at imødekomme de ansatte og studerende, men desværre undlod de studerendes repræsentanter at imødekomme ledelsen. En sådan reaktion får ikke besparelseskravene til at forsvinde. Men måske får den de studerendes indflydelse til at forsvinde.

Den næste store udfordring kommer i forbindelse med Kvalitetsudvalget. Udvalget er kommet med en række radikale forslag, som aldrig får deres gang på jord, for eksempel forslaget om en 4-årig bacheloruddannelse, der blandt andet vil modarbejde internationaliseringen af de danske universiteter. Men betragtningen om en kobling til erhvervslivet og forslag om erhvervskandidater skal ikke nødvendigvis afskrives. Derfor er det helt skørt at lave en stor demonstration mod alle udvalgets forslag med nemme floskler og flotte overskrifter. Diskussionen om de relevante forslag fra udvalget skal tages, og for at få det bedste resultat skal ledelse og studerende indgå i konstruktiv dialog.

Vi opfordrer derfor til, at man i fremtiden udfører færre manifestationer og sit-downs og erstatter dem med flere uformelle diskussioner med ledelsen omkring fremtidens udfordringer for universitetet. Debat og diskussion om fremtidens universitet er vigtigere end flosker, der kan råbes højt på Klostertorv.

Er du enig?

Er Studenterrådet mere til paroler end resultater? Eller har de to debattører helt misforstået det politiske spil?

Giv dit besyv med i en kommentar på omnibus.au.dk.