Du har større risiko for at blive taget i SU-snyd, hvis dine forældre er på overførselsindkomst
En overvægt af sager om SU-snyd bliver rejst på baggrund af indberetninger fra kommunale kontrolgrupper, som kun beskæftiger sig med borgere på overførselsindkomst. Det betyder, at du lettere kan snyde i SU, hvis dine forældre bor i Gentofte, end hvis de bor i Gellerup.
Kommunale kontrolgrupper
- Kommunale kontrolgrupper arbejder med at sikre, at borgere ikke får overførselsindkomster, de ikke er berettiget til at modtage.
- De kommunale kontrolgrupper har ikke til formål at opdage SU-snyd.
- Hvis kontrolgrupperne tilfældigt falder over mistænkelige adresseforhold, kan de tippe Styrelsen for Institutioner og Uddannelse om det.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, som tildeler SU, har siden 2016 kontrolleret SU-snyd ved hjælp af registersamkøring. Det betyder, at de for eksempel kan se digitalt, om du er over 18, er tilmeldt en uddannelse og hvilket statsborgerskab, du har. De oplysninger kan du ikke selv lave om i systemet, og dermed kan du ikke snyde med de oplysninger.
Hvad, du derimod kan snyde med, er din adresse. Hvis du bor hjemme hos dine forældre, kan du nemlig oplyse en falsk adresse for at blive berettiget til at modtage SU som udeboende i stedet for som hjemmeboende. Den udeboende SU er på 6.090 kroner, imens den hjemmeboende varierer fra 946 til 2.625 kroner, alt afhængig af dine forældres indkomst. Altså en forskel på op til 5.144 kroner om måneden.
Du bliver kontrolleret mere, hvis dine forældre modtager overførselsindkomst
Den type snyd med SU har Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte hidtil ikke haft nogen målrettet kontrol for. Alle sager om SU-snyd frem til 2016 er derfor rejst på baggrund af indberetninger fra kommunale kontrolgrupper.
Hvad, der er værd at bemærke her, er, at de kommunale kontrolgrupper slet ikke har til formål at opdage SU-snyd. Og de kontrollerer kun de svageste i samfundet.
Morten Frederiksen er lektor i sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet og har forsket i de kommunale kontrolgruppers arbejde. Han forklarer, at kontrolgrupperne står for at sikre, at borgere ikke får overførselsindkomster, de ikke er berettiget til det, og at de primært fokuserer på modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og børne- og familieydelser.
Hvis kontrolgruppen får mistanke om, at der kan være snyd med adresser, indberetter de det til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, som så kan følge op på sagen. En mistanke kan for eksempel opstå ved, at en studerende tilsyneladende stadig bor hjemme hos forældrene, selvom han eller hun officielt er flyttet hjemmefra og modtager udeboende SU.
Det betyder ifølge Morten Frederiksen, at børn af de svageste i samfundet lettere vil blive opdaget i SU-snyd end deres medstuderende.
”Det er klart de svageste i samfundet, der er underkastet den kommunale kontrol. Det vil derfor være deres børn, man fanger i SU-snyd. Alt det svindel med SU, der finder sted i middelklassen og den øvre middelklasse dukker aldrig op.”
Stadig overvægt af sager fra kommunale kontrolgrupper
Siden 2016 er styrelsen begyndt at lave samkøringer af registre, som skal afsløre ”usandsynlige flyttemønstre.” Det fortæller kontorchef i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Peter Nielsen, som dog ikke vil oplyse, hvordan de konkret tjekker flyttemønstrene.
Siden da er 60 sager blevet rejst på baggrund af registersamkøringen, men sager rejst efter indberetninger fra kommunale kontrolgrupper udgør stadig en overvægt, nemlig 86 sager. Det viser tal fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Peter Nielsen oplyser, at de er opmærksomme på kontrolgruppernes indbyggede bias, og at de i styrelsen ser det som en grund til at øge registerkontrollen. Det vil ifølge Peter Nielsen ske gradvist.
Kommunale kontrolgrupper
- Kommunale kontrolgrupper arbejder med at sikre, at borgere ikke får overførselsindkomster, de ikke er berettiget til at modtage.
- De kommunale kontrolgrupper har ikke til formål at opdage SU-snyd.
- Hvis kontrolgrupperne tilfældigt falder over mistænkelige adresseforhold, kan de tippe Styrelsen for Institutioner og Uddannelse om det.