Efter #metoo: AU opdaterer sin personalepolitik

Aarhus Universitet har i kølvandet på #metoo tilføjet en passus til sin personalepolitik.

I den bliver det præciseret, at lederne har ”ansvar for aktivt og tydeligt at forebygge, identificere og håndtere problemer med mobning, chikane, trusler og vold.”

”Det er den samme opgave, man har haft som leder hele tiden. Men det står tydeligere nu. Efter #metoo blev det vigtigt for os at tydeliggøre specielt lederens ansvar for at slå den gode tone an,” siger prorektor Berit Eika.

”Som leder skal du ikke lade stå til. Få det frem i lyset, hvis der er noget,” lyder opfordringen fra hende.

Også undervisernes rolle har fået et par ord ekstra med på vejen i den nye passus. De får nemlig – sammen med ledere, vejledere og andre med mentorlignende roller – ”et særligt ansvar for at agere professionelt og sagligt i de situationer, hvor de indgår i asymmetriske samarbejder og relationer.”

Oversat til mere gængs sprogbrug er der tale om relationer med en ulige magtfordeling, for eksempel mellem underviser og studerende.

”Vi ved, at to mennesker kan opfatte den samme situation forskelligt, og der påhviler der den, som sidder i en mere magtfuld position, et særligt ansvar for at håndtere og være sig bevidst om den opgave,” siger Berit Eika og fortsætter:

”Det har været vigtigt for os ikke kun at pege på de studerende, men også at kigge på vores arbejdsmiljø. Den kultur, vi selv har, er jo også synlig i undervisningslokalet.”

Ikke noget code of conduct

Tilføjelsen til personalepolitikken er langt fra det første skridt, AU har taget efter #metoo.

Siden debatten om metoo i starten af 2018 bredte sig til de danske universitetet, har AU blandt andet etableret hjemmesiden ”vi siger fra,” hvor man som studerende kan søge hjælp, hvis man har været udsat for en krænkende hændelse.

Universitetet har ligeledes forsøgt at opreklamere hjælpetilbuddene AU Helpline, Studenterretshjælpen og studievejledningen, lavet kurser i håndtering af mobning og chikane og præciseret at truende og chikanerende adfærd er et brud på AU’s disciplinære regler.

Og som en del af studiestarten har AU i sommer lanceret videoen ”Be nice not træls,” som skal kommunikere det samme budskab. Blot for at nævne nogen af tiltagene.

”At ændre en kultur er en kæmpe, langstrakt proces. Det her kan være et af de små puf i den rigtige retning,” siger Berit Eika.

På et tidspunkt var det på tale at indføre et såkaldt code of conduct for studerende og ansatte, som man for eksempel har gjort på Københavns Universitet.

Men Berit Eika mener ikke, at et regelsæt kan knække koden til kulturændringer.

“Vi kommer ikke ret langt med løftede pegefingre og regler. Vi får ikke ændret det her ved at indføre ti principper. Jeg tror, at man kommer længere ved at være mere tydelige med at sige, at det er den her tilgang, vi forventer. Det er små nuancer, men det er ’The Aarhus Model’,” siger Berit Eika.

Skal ikke være målbart – men til at mærke

Samtidig gør prorektor Berit Eika det klart, at hun ikke forventer nødvendigvis at kunne se de nye tiltag afspejlet i næste års APV eller trivselsundersøgelse.

”Det er vigtigt for os at være eksplicit om vores værdier, men det er ikke sådan, at jeg kan sige, at vi om et år har tre sager mindre om mobning,” siger hun.

Alligevel skal fokusset på god konduite kunne mærkes.

”Jeg håber, at de få steder, hvor der kan være et problem, at man der oplever, at man bliver taget alvorligt, og at universitetet håndterer sagerne bedre,” siger hun.”