Efter valget: Studerende går glip af indflydelse i 13 råd, nævn og udvalg

Ikke alene var der lav valgdeltagelse ved årets universitetsvalg, på flere uddannelser var der også lav lyst til at stille op til de forskellige råd, nævn og udvalg, hvor studerende er repræsenteret. Konsekvensen er, at efter årets valg er 30 studentermandater fordelt på 13 forskellige råd, nævn og udvalg ikke besat.

Et af de råd, hvor der ikke er fyldt op på pladserne afsat til studerende, er Akademisk Råd på Health. Her manglede kandidater til tre mandater forbeholdt studerende, og det ærgrer formand for rådet, Tine Brink Henriksen.

”Det betyder, at diversiteten af de input, vi får, bliver mindre, end den kunne have været. For eksempel mangler vi nogen fra idræt, og eftersom vi har få eller ingen andre med direkte tilknytning til idræt, kan det være svært for os at tage de briller på,” siger Tine Brink Henriksen, der foruden at være formand er professor på Institut for Klinisk Medicin.

LÆS OGSÅ: Stemmeprocent på 14,7 ved årets universitetsvalg kalder på handling

Akademisk Råd har en rådgivende funktion og skal blandt andet udtale sig til dekanen om den interne fordeling af bevillinger og de centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder.

Tine Brink Henriksen forklarer, at de studerende er et rigtigt vigtigt element i rådets arbejde.

”Hvis der sker uddannelsesmæssige ændringer, for eksempel på grund af besparelser, er det de studerende, der er kanariefuglen i minen,” siger hun og forklarer, at de studerendes rolle bliver særligt vigtig, når det kommer til den formaliserede undervisning.

”Det er virkelig vigtigt, at de bidrager i forhold til evaluering af undervisningen, men også med forslag til de retninger, som undervisningen skal bevæge sig i for måske at gøre tingene anderledes og bedre. Det har mange en mening om, men de studerende er dem, der er direkte berørt af ændringerne, så deres mening er vigtig.”

Tromler ikke de studerende

I Juridisk Studienævn på Juridisk Institut mangler studienævnet efter årets valg to studenterrepræsentanter fra erhvervsjura, og dermed er de studerende på erhvervsjura slet ikke repræsenteret i nævnet.

”Det er ærgerligt. Vi vil rigtigt gerne have de studerendes mening om, hvordan et fag skæres bedst, og hvordan det passer bedst ind i uddannelsen. I virkeligheden vil vi gerne have de studerendes vinkel på alt, der omhandler uddannelsen. Den vinkel mangler, når vi mangler de to repræsentanter fra erhvervsjura,” siger Carsten Willemoes Jørgensen, der er medlem af Juridisk Studienævn samt lektor og studieleder på Juridisk Institut.

Studienævnets opgave er at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne, undervisning og eksamener. Medlemmerne i nævnet er ideelt fordelt ligeligt mellem studerende og undervisere, men de studerende er altså på grund af bortfaldne valg to mandater i undertal, hvis det skulle komme til afstemning om et emne.

Carsten Willemoes Jørgensen forklarer dog, at man, i de fire år han har været en del af nævnet, er blevet enige om tingene, uden at afstemninger var nødvendigt. 

”Vi tromler ikke en masse hen over de studerende, fordi de ikke er til stede, men vi kan heller ikke gætte 100 procent rigtigt, i forhold til hvad de studerende gerne vil have. På den måde mangler vi dem,” siger Carsten Willemoes Jørgensen.

Manglende foreningsliv

Carsten Willemoes Jørgensen forklarer, at der tidligere har været en forening for erhvervsjura, der opstillede kandidater, men foreningen beskæftiger sig ikke længere med studenterpolitik på universitetet.

”Det betyder, at det forum, hvor de opstillede kandidater kom fra, er forsvundet. Det bliver svært, når de studerende skal stille op på eget initiativ uden en forening, der støtter dem. Det er den historiske forklaring på, at der er ledige mandater,” siger Carsten Willemoes Jørgensen.

Derfor arbejder nævnet på at gøre de erhvervsjurastuderende opmærksomme på, at de andre juridiske foreninger også er åbne for dem.

”Hvis nogle har lyst til at indgå i det studenterpolitiske arbejde, kunne de stille op den vej rundt. Det kunne være en måde at løse problemet på. Ellers bliver det svært. Vi kan kun opfordre de studerende til at stille op. Vi kan ikke tvinge nogen til at gøre det.”

Rådet skal italesættes

I Akademisk Råd på Health mener Tine Brink Henriksen, at det er et spørgsmål om utilstrækkelig kommunikation omkring rådets arbejde, der kan være årsag til de manglende kandidater.

”Jeg føler mig faktisk en smule skyldig. Akademisk Råd kunne måske have gjort mere for at formidle, hvad der er 'i det' for de studerende i forhold til at sidde i Akademisk Råd,” siger Tine Brink Henriksen.

Hun mener, at der ligger et arbejde foran rådet, hvor det skal undersøges, hvordan man kan oplyse de studerende om de muligheder, rådet giver dem. Hun understreger, at man som studerende blandt andet kan være med til at bestemme dagsordenen for rådet og på den måde have indflydelse på uddannelserne. 

”Har man svært ved at se, hvad man selv ellers ens institution får ud af det, så tænker jeg, at vi er nødt til at få det italesat. Der skal være en gevinst ved at sidde i Akademisk Råd, både for rådet og for den studerende og dennes medstuderende. Det skal ikke bare være tid, der går, men det skal heller ikke bare være et punkt på CV’et. Det skal være noget, der rører dem,” siger hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel