Egetræer fortæller historier fra efterlivet

I godt 70 år har de knejset i Universitetsparken og gjort grønt bagtæppe for samtlige kapsejladser. Men i efteråret 2020 måtte fire egetræer falde for motorsavens klinge under fornyelsens fane for at skabe plads til en tunnel – eller en passage, som man kalder det på AU – som går under Nørrebrogade mellem Universitetsparken og AU’s nye campus Universitetsbyen.

Men egetræerne endte ikke deres dage som simpelt tømmer. I stedet bad AU’s campus-gruppe og bæredygtighedsgruppen universitetets studerende og medarbejdere om at byde ind med idéer til, hvordan træerne kunne genanvendes.

Valget faldt på en idé, som Felix Riede, der er professor i arkæologi, bød ind med: Træerne skal fortælle historier med deres årringe.

I alt seks egetræsskiver ligger nu og tørrer på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Moesgård. Når de er færdigtørret, skal de være med til at sætte fokus på universitetets bidrag til at løse klimaudfordringerne. Skivernes årringe skal fungere som kalender med nedslag i universitetets og klodens sociale, politiske og miljømæssige historie, som hænger uløseligt sammen.

Tavse vidner fra 1950'erne

Hvert år vokser træer ved at bygge ringe, også kaldet årringe. Årringene vokser i forskellig størrelse hvert år alt efter vejret. I år med hård kulde vokser træet mindre, og årringen bliver tyndere.

Egetræerne, der er blevet fældet, er fra 1950’erne og gemmer derfor på en mangeårig kalender:

”Vi går ind i den antropocæne periode fra 1950. Det er den periode, træerne er vokset ind i. Hvis man vil hænge det op på den helt store klinge, kan man sige, at de er tavse vidner til overgangen til en ny geologisk epoke,” fortæller Felix Riede.

Planen er, at forskellige milepæle bliver plottet ind i årringene, som derved fortæller en historie om universitetet, om campus og dens udvikling, om samfundets socialhistorie og om klodens klimahistorie gennem simple nedslag. Det kunne for eksempel være at vise, hvordan antallet af studerende er steget sammen med antallet af indbyggere i Aarhus og indbyggere i verden. Nedslagene skal fremhæve, at der – ligesom når man taler om klima og miljø – er en sammenhæng, og at man ikke kan se tingene isoleret længere, fortæller Riede.

Den første skive kommer op at hænge uden for Aulaen til efteråret.
Der er endnu ingen plan for de andre skiver, der fungerer som sikkerheds-gardering indtil videre.
Ikke alle egetræer bliver brugt til historieskiver. Et af egetræerne ligger i AU Garden som dødt ved, der kan danne levesteder for insekter.
De resterende træer bliver til bænke, der skal stå rundt om på campus.
Samarbejdsgruppen mellem AU’s Campusgruppe og bæredygtighedsgruppen består foruden Felix Riede af professor Ning de Coninck-Smith, der har udgivet Dansk skolehistorie 1-5,arkitekt Gustaf Lohm og kommunikationsrådgiver Signe Budde Opstrup.
Samarbejdsgruppen arbejder på tværs af fakulteterne med analyser til nedslagene for at få et samlet indblik i AU’s udvikling og historie.

Politisk og social historie kan ikke skilles

Årringene og milepælene viser, at de forskellige historier hænger sammen, forklarer Felix Riede, der nu er i færd med at finpudse idéen sammen med forskere, der repræsenterer andre fagligheder:

”Vi skal gemme det her arkiv over universitetets opståen og udvikling, men også universitetets samspil med omverdenen,” fortæller Felix Riede, som fortsætter: ”Der er en sammenhæng i historierne, som ikke kan afkobles. Vi kan ikke have en politisk historie, som ikke også er en social- og klimahistorie.”

En anden pointe med den faglige bredde er at fremhæve, hvordan Aarhus Universitet og dets medarbejdere har bidraget og stadig bidrager med at forstå og løse klimaudfordringer ved at give ny viden og nye løsninger.