I februar fik arkæologiprofessor Felix Riede overrakt Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i Moltkes Palæ i København. Nu tager han imod på sit kontor ved Institut for Kultur og Samfunds afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Moesgaard, hvor han blev ansat som adjunkt i 2009.

Siden Felix Riede fik sin første Sapere Aude-pris i 2011 og sin anden i 2016, har han samlet et forskerhold på femten personer, som arbejder sammen med eller for ham. De er samlet i en lille fløj, der vender ud mod Thaihuset i parken, og hvert kontor rummer ikke meget mere end et skrivebord. Felix Riede er blevet tilbudt et større kontor, fortæller han. Men det passer ham bedst at blive på gangen sammen med de andre forskere inden for hans felt:

”Vi kalder det et collaboratory [samarbejdslaboratorium, red.]. Vi har et fælles rum, og vi sidder sammen så meget, som vi kan. I modsætning til tidligere bruger jeg nu rigtigt meget af min tid på at få samarbejdet til at virke og kommenterer på gruppens arbejde. Det er mere en slags forskningsmanagement, men det er også super fedt at kunne arbejde med de unge ph.d.-studerende og postdocer,” fortæller Felix Riede med et underspillet smil og lommerne fulde af hænder.

Vi sidder i collaboratoriets fælleslokale, hvor bordtennisbat og -bolde blev fjernet fra bordet før interviewet. Forskergruppen har det været muligt for Felix Riede at sammensætte, blandt andet fordi han i 2018 hev en ERC-bevilling på 14,2 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd hjem til sit projekt og institut. Han kalder det et drømmeprojekt, fordi det strækker sig over en del år og skaber nye samarbejdsstrukturer.

Tværfaglighed er sjovere

Og netop tværfagligt samarbejde med forskere fra andre fagdiscipliner er essentielt for Felix Riedes forskning. Den spreder sig ud over discipliner som forhistorisk arkæologi, miljøhumaniora, klimavidenskab, økologi, evolutionsbiologi og geologi. Den tværfaglige tilgang til arkæologien mødte han tidligt, allerede på sin bachelor ved Cambridge University. Den bestod af både arkæologi og antropologi, der ikke alene favnede den sociale antropologi, vi kender i Danmark, men også den biologiske antropologi. Han læner sig frem og hviler armene på bordet, når han fortæller om det tværfaglige i sin forskning:

”I princippet er min forskning drevet af nysgerrighed og en interesse i at finde ud af processer og mønstre i fortiden, og der kan du ikke bare holde dig til en enkelt faglighed. Der er så mange landvindinger, så mange indblik at få ved at tage metoder og bruge perspektiver fra andre fagligheder. Og det er også meget sjovere, synes jeg. Man bliver hele tiden udfordret på sine perspektiver, og man får udvidet horisonten for, hvad der kan lade sig gøre,” fortæller Felix Riede.

Spurgt ind til tværfaglighedens modsætning, monofagligheden, daler tempoet i hans sætninger, og det samme gælder engagementet i hans stemme: ”Det fører tit til lukkede perspektiver. Meget af vores forskning i dag er digitalt-analytisk, hvor vi også tager naturvidenskabelige metoder i brug. Jeg synes, det er sjovere, og det kræver, at jeg sætter mig ind i tingene på en anden måde. At kombinere forskellige metoder og fagdiscipliner kræver, at man har et andet kendskab til tingene for at kunne se, at de kan anvendes til at besvare mine spørgsmål,” fortæller Felix Riede.

Fra tweed til torsk på sweateren

På billederne, der ledsagede nyheden om, at Riede modtog EliteForsk-prisen, var han iført tweedjakke, mørk skjorte og kraftige briller. Under interviewet i dag er han anderledes afslappet. Han læner sig ind over stolen ved siden af sig, ind over bordet eller sidder tilbagelænet med hænderne foldet eller i lommen iført en sweatshirt med en torsk på maven. Han svarer roligt, og når han fortæller, hvad der førte til, at han blev tildelt både to Sapere Aude-priser, en tocifret ERC-millionbevilling samt nu også EliteForsk-prisen, lyder det nemt:

”Jeg har fulgt det skema, Det Frie Forskningsråd har udtænkt. Gå efter Sapere Aude 1 og Sapere Aude 2, så fører det til en ERC. Og det gjorde det egentlig også. Og nu følger den her EliteForsk-pris. De er alle kæmpe milepæle i min karriere,” fortæller Felix Riede.

Tabte næsten fodfæstet

Men langt tilbage i hans forskningskarriere, før fastansættelserne og før bevillingerne, under hans ph.d. ved Cambridge University, mødte Felix Riede modstand inden for sit forskningsfelt. På konferencer udtrykte hans fagkollegaer deres uenighed. Derudover var der også uenigheder mellem ham og hans vejleder. Felix Riede sukker, når han fortæller, at han i mødet med al uenigheden og modstanden var tæt på at smide det hele:

”At lave en ph.d. kan være hårdt. Det er velkendt, og jeg havde det nok ikke anderledes end så mange andre. Jeg sank helt ned nogle gange. Jeg havde ikke det fodfæste, hvor jeg tænkte, at folk reagerede på den her måde, fordi jeg faktisk havde fat i noget. Det kan være meget ødelæggende rent psykisk. Der har jeg også været,” fortæller Felix Riede.

Han beskriver tiden efter sin ph.d. som sin ’death valley’. Efter at have afleveret ventede han på at skulle forsvare, samtidig med at han søgte en stilling. I et halvt år åd han af sin opsparing og levede i uvished om, hvorvidt forskerkarrieren holdt. Lige indtil han fik en postdoc-stilling på University College London:

”Det var helt fantastisk. Så vidste jeg; nu kører det, sådan nogenlunde,” fortæller Felix Riede.

Driftsmodus dræber legen og nysgerrigheden

Et andet lavpunkt var, da han tjente som værnepligtig i Tyskland, hvor han stammer fra. Det var en tid, hvor det, der nu er det bærende element i hans forskning, nysgerrigheden, var fraværende. Tiden fungerer som motivation for ham, fortæller han, når han fra tid til anden, som nu, vender øjnene opad og mindes en noget anderledes hverdag:

”Jeg indså ret hurtigt: Jeg kan godt indrette mig. Jeg kan godt …” fortæller han og ranker op i sig selv: ”Jeg KAN godt alle de ting, men jeg dør også indvendig. Selvom det var hårdt, og der var en masse ting, vi skulle lære, og det var fysisk og psykisk krævende, gik jeg efter de første par måneder ind i et driftsmodus. Og det var jo sygt. Kedeligt. Arbejde,” fortæller han og ryster på hovedet og fortsætter: ”Hver dag … Det kunne jeg ikke tåle. Der går jeg simpelthen til grunde.”

I stedet for disciplineret march får Felix Riedes nysgerrighed frit løb til at sammensætte metoder og analyser og perspektiver fra forskellige fagdiscipliner for at finde svar på nogle af de spørgsmål, mange går med for tiden, når det gælder klimaet og de klimaforandringer, vi er vidne til.

Arkæologi og historie har almen interesse

Felix Riedes forskning undersøger forhistoriens klimaforandringer og dens påvirkning på mennesket. Datidens mennesker organiserede sig om og om igen på et væld af forskellige og til tider ensartede måder som følge af datidens skift i klimaet. Det undersøger Felix Riede for at give svar på nutidens klimaspørgsmål og samspillet mellem mennesker, klima og miljø:

”Almindelige mennesker synes, det er interessant. Der er en resonans, som kun er der, fordi der er en folkelig dimension ved det. Der er en slags indbygget relevans i det arkæologiske, historiske arbejde, som ikke kun er akademisk,” fortæller Felix Riede.

Derfor udgiver han ikke kun engelske artikler i de største tidsskrifter såsom Science og Nature. Han skriver også på både dansk og tysk for mindre tidskrifter. Det gør han for at brede sit arbejde ud. Der er en interesse, der ikke indskrænker sig til forskere, som ønsker at læse om menneskers forhistorie, og netop den almene interesse for hans forskning tror Felix Riede er blandt årsagerne til, at han har held med at skaffe den finansielle støtte. Hans arkæologiske forskning befinder sig i et levende, tværfagligt krydsfelt med stor bevågenhed, der tiltrækker det brede publikum.

Korrekturlæst af Charlotte Boel