Eliteforsker: "Vi har brug for et bredt vidensgrundlag at trække på, når verden udvikler sig i en retning, vi ikke havde forudset"

”Vil du have kaffe?” Peter Dalsgaard viser vej til tekøkkenet på anden sal i Wiener-bygningen på campus Katrinebjerg. Og på den tid, det tager kaffemaskinen at brygge to kopper kaffe, når to kolleger at ønske Dalsgaard stort tillykke.

Den 20. februar modtog han nemlig – foruden et håndtryk fra H.M. Dronning Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund – statens EliteForsk-pris. Med prisen følger 1 million kroner til forskningsaktiviteter og en personlig hæderspris på 200.000 kroner.

Om indstillingen af Peter Dalsgaard skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet, at hans ”banebrydende forskning [er] med til at holde mennesket i centrum” i et ”hastigt skiftende teknologilandskab, hvor der er størst fokus på teknologiske landvindinger”.

En niche, der blev populær

I bred forstand beskæftiger Peter Dalsgaard sig med mødet mellem mennesker og IT. Og i dét interdisciplinære forskningsfelt mellem humaniora og computervidenskab læner han sig mest op ad den førstnævnte disciplin. For det er særligt menneskers brug af teknologi i forbindelse med kreativt arbejde, der har optaget ham de sidste ti år og stadig gør det.

”Jeg er ikke den første, der forsker i feltet, men det har været ret nichepræget i mange år. For i store træk har digitalisering handlet om at effektivisere rutinepræget arbejde, selvom folk jo også har brugt digitale værktøjer til at understøtte kreativt arbejde. Den del har bare ikke fyldt så meget i forskningsverdenen,” fortæller han.

I dag har mange derimod rettet øjnene mod nye digitale teknologier, som rammer lige ned i det krydsfelt mellem teknologi og mennesker, som Peter Dalsgaard i mange år har beskæftiget sig med.

”Efter udbredelsen af ChatGPT er mange flere blevet opmærksomme på de potentialer, der ligger i, at computere nu på forskellige måder kan løfte opgaver, vi normalt har tænkt på som nogle, kun mennesker kunne udføre. Fordi forestillingen var, at computere ikke kunne være kreative,” lyder det.

Kalder på et nationalt forskningsberedskab

Peter Dalsgaards forskningsområde er dermed et eksempel på et nichepræget forskningsfelt, der pludselig viste sig at være rasende relevant i det brede samfund. Og det illustrerer ifølge Dalsgaard vigtigheden af, at der bliver investeret i forskning inden for en stor bredde af felter.

"Vi må acceptere, at ikke al forskning kan være højaktuel og superrelevant."

”Det kan være svært på forhånd at vide, hvilken forskning der bliver brug for på et givet tidspunkt. Derfor har universiteterne en pligt til at have et bredt forskningsberedskab. Vi må acceptere, at ikke al forskning kan være højaktuel og superrelevant. For vi har brug for et bredt vidensgrundlag at trække på, når verden udvikler sig i en retning, vi ikke havde forudset,” lyder det.

Blandt de nyeste eksempler på forskning, der viste sig at blive vigtige i den brede offentlighed, nævner Peter Dalsgaard forskning om Ukraines historie såvel som i konflikten i Palæstina.

I den forbindelse stiller Peter Dalsgaard sig kritisk over for en politisk styring af forskningsmidler, som ifølge ham i stigende grad gør sig gældende.

”Fra politisk side bliver der i højere grad over tid øremærket penge til, at forskningen skal gå i bestemte retninger. Ikke ved at føre flere til ét område, men gennem omfordeling. Så der er områder, man slet ikke forsker i, eller hvor vilkårene for forskning er meget dårlige. I mit felt har vi været heldige og dygtige til at få støtte, men der er mange felter, som bliver udsultet. Og så er der ingen til at tage telefonen, når vi pludselig får brug for svar, fordi man fra politisk side har forsømt at støtte bredden i forskningen,” lyder kritikken.

Et generøst forskningsmiljø

Der skal dog mere end bevillinger til at skabe et velfungerende forskningsmiljø. Spørger man Peter Dalsgaard, kræver det foruden ambition og nysgerrighed også omsorg og generøsitet.

”Jeg talte engang med en professor, et forbillede for mig, der sagde noget i retning af, at i forskningsverdenen er alle smarte og kloge. Men at man kan skille sig ud ved at være rar og omsorgsfuld,” fortæller han.

Allerede tidligt i sin karriere, da han skulle opbygge et forskningsmiljø omkring sig, brugte Peter Dalsgaard lang tid på at søge inspiration hos kolleger, der havde etableret velfungerende forskningsmiljøer over tid.

”Jeg kiggede på steder, hvor jeg egentlig gerne selv ville hen, og talte med dem for at få et indblik i, hvilke værdier de byggede deres miljøer på, og hvad de navigerede efter. Man skal jo have noget at sigte efter, når man igangsætter noget nyt, og ambition, nysgerrighed, omsorg og generøsitet er min destillering af det, jeg vil sigte efter,” forklarer han.

"I de miljøer, der trives over tid, er folk generøse på den måde, at de tager sig tid."

Mens ambition og nysgerrighed ifølge Dalsgaard ofte opstår af sig selv i toneangivende forskningsfelter, er omsorg og generøsitet to værdier, han selv gør sig umage for at holde i hævd i sin forskningsgruppe. Inspirationen har han hentet fra sine egne mentorer og i samtaler med lokale såvel som internationale kolleger.

”Der er mange inden for vores felt, der har rigtigt travlt, men i de miljøer, der trives over tid, er folk generøse på den måde, at de tager sig tid. Ikke kun ved at være til stede, men ved, at du kan fornemme, at de går ind i din verden. For mig som forskningsleder er generøsitet at tage forskerne i min gruppe seriøst og sætte mig ind i, hvorfor de udforsker det, de gør, og prøve at bidrage til, at de kan udvikle det,” lyder det.