En uge i selskab med 70 Nobelpristagere: ”Jeg kommer ikke til at opleve noget lignende igen”

Lindau Nobel Laureate Meeting skaber hvert år uformelle møder mellem yngre forskere og akademiske sværvægtere, der har opnået den højeste akademiske hæder i form af Nobelprisen. Normalt tager møderne udgangspunkt i én af de videnskabelige discipliner, der uddeles Nobelpriser inden for. Men i år fejrede konferencen sit 75-års jubilæum med en stor, interdisciplinær konference med deltagelse af mere end 70 Nobelpristagere og hundredvis af forskertalenter fra hele verden. Blandt de sidstnævnte var 3 forskere og en studerende fra AU. 

En af dem er Camilla Gottlieb Andersen, der er postdoc ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Hun kendte ikke på forhånd konferencen, men fik via sin forskningsleder mulighed for at søge om at blive nomineret til at deltage i konferencen. 

”Det var en unik mulighed. Jeg kommer ikke til at opleve noget lignende igen, bogstaveligt talt, for man må kun deltage én gang,” fortæller hun.

Noget af det, der gjorde størst indtryk på hende, var en talk med professor Katalin Karikó fra Ungarn, der modtog Nobelprisen i Medicin i 2023 for sin forskning, der førte til udviklingen af mRNA-vacciner, heriblandt COVID-vacciner. I en årrække, mens hun arbejdede på sin opdagelse, blev Karikó mødt med massiv akademisk modstand ved University of Pennsylvania.

”Hun har en sindssyg historie og holdt en virkelig inspirerende tale om at holde fast i sig selv og det, man tror på,” fortæller Camilla Gottlieb Andersen.

Men også det tværvidenskabelige fokus og mødet med forskertalenter fra andre discipliner var givtigt, fortæller hun.

”Jeg var til en talk med den tyske fysiker Stephen Hall, som arbejder interdisciplinært og talte om nogle af de nyeste tekniske udfordringer, hans gruppe har overkommet. Det var interessant også i den biologiske kontekst, jeg arbejder i. Jeg talte med ham bagefter, hvor han anbefalede mig konkrete artikler og at bruge en bestemt type antistoffer.”

Frem for fokus på dyb nichefaglighed havde mange af debatterne et mere overordnet fokus på emner, forskerne har tilfælles på tværs af fagligheder, hvilket Camilla Gottlieb Andersen fik meget ud af:

”Hele forskningsstrukturen har vi jo tilfælles. Så samtalerne handlede blandt andet om, hvordan vi får mere diversitet i forskning, hvilken indflydelse AI får på forskningsartikler, fremtiden for forskningspublikation, og hvordan man får den gode idé,” fortæller hun.

Direkte adgang til Nobelpristagere

Hun og de øvrige forskertalenter havde direkte adgang til Nobelpristagerne, fortæller Camilla Gottlieb Andersen.

”Der var ingen lag imellem os. Det var bare dem og os. Ofte når man er på konference, repræsenterer man sin forskningsgruppe og dermed sine gruppeledere. Men her repræsenterede man alene sig selv, sin egen karriere, interesser og idéer, hvilket var ret unikt.”

I løbet af ugen blev forskerne sat sammen i forskellige konstellationer i både mere formelle talks og paneldebatter og uformelle sammenhænge som grillaftener. Et tætpakket og intenst program, som startede tidligt om morgenen og sluttede sent om aftenen. For Camilla Gottlieb Andersen var ugen en stor oplevelse:

”Det var en netværksmulighed uden sidestykke,” fortæller hun.

Usikkerhed og tilbageslag

Også Judith Zubia Aranburu, der er ph.d.-studerende ved iNANO på AU, fremhæver muligheden for at interagere direkte med Nobelpristagerne på en uformel måde:

”At høre om udfordringer, fejl og uventede drejninger i deres karrierer, foruden deres videnskabelige opdagelser, fik mig til på et dybere plan at anerkende den menneskelige side af forskningen,” fortæller hun og fremhæver også samtalerne med de mange andre yngre forskere fra andre kulturer og videnskabelige discipliner:

”Vi deler alle den samme nysgerrighed og passion for forskningen. Samtalerne med dem mindede mig om værdien ved at tænke og samarbejde interdisciplinært." 

Også Judith Zubia Aranburu var meget inspireret af mødet med Katalin Karikó, og fremhæver derudover Nobelpristagerne Anne L’Huillier, Fred Ramsdell og Ben Feringa, som hun havde lejlighed til at tale med.

”På det personlige plan var det værdifuldt at høre, hvordan Nobelpristagerne har oplevet usikkerhed, tilbageslag og lange perioder uden nævneværdig succes. Deres historier vidner om, at vedholdenhed, nysgerrighed og åbenhed over for nye idéer er lige så vigtigt som teknisk ekspertise,” fortæller hun.

Judith Zubia Aranburu var nomineret til mødet gennem Europa-Kommissionens Marie Skłodowska-Curie Actions-program.

Enestående mulighed

De fire deltagere fra AU kendte ikke på forhånd hinanden. Nele Eggers, der er international kandidatstuderende ved Institut for Kemi, fortæller, at hun ankom aftenen før konferencens start, hvor Judith Zubia Aranburu tilfældigvis var blandt de første, hun mødte. De fandt hurtigt ud af, at de begge kom fra AU. Via deltagerlisten kunne de se, at også Camilla Gottlieb Andersen og Charlotte Steen Duholm deltog og alle fire mødtes under konferencen. 

Nele Eggers er enig med Camilla Gottlieb Andersen i, at konferencen var en helt enestående mulighed:

”Det var virkelig overvældende og surrealistisk at være en del af, og i begyndelsen var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg bare kunne gå hen og tale med Nobelpristagerne. Men gennem de forskellige events blev vi bragt sammen,” siger Nele Eggers og fortsætter: 

”Man kan let komme til at glorificere disse excellente forskere, men de er jo normale, venlige mennesker, som nyder at forske. Og det var noget af det, jeg tog med mig: Det vigtige i at holde fast i glæden ved forskningen.” 

Nele Eggers havde blandt andet fornøjelsen af at møde professor Michel H. Devoret, der sidste år modtog Nobelprisen i Fysik samt sir Martin J. Evans, der modtog Nobelprisen i Medicin i 2007. 

Nele Eggers er nomineret til at deltage gennem University of Potsdam i Tyskland, hvor hun har studeret fysik. Nu er hun som nævnt kandidatstuderende ved AU via Erasmus-programmet og fortsætter herefter som ph.d.-studerende ved AU.