Engelsksprogede uddannelser forsvinder fra Arts

Der skal fremover være færre udenlandske studerende i Danmark. Det er en beslutning, som regeringen og DF traf tidligere i år, og nu får beslutningen konkrete konsekvenser for fakultetet Arts, hvor fakultetsledelsen netop har truffet beslutning om at nedlægge en uddannelse og ændre andre.

De to kandidatuddannelser International Studies samt Anthropology of Education and Globalisation skal fremover foregå på dansk, og det stiller selvfølgelig krav til de studerendes danskkundskaber. Kandidaten Cognitive Semiotics vil enten få samme skæbne eller laves om til en linje under Lingvistik. Og endelig nedlægger Arts kandidatuddannelsen Religious Roots of Europe.

Alt dette gør fakultetet, fordi det var blevet bedt om at lave ændringer, der kunne give omkring 80 færre engelsksprogede studerende. Og den opgave har været både svær og uønsket ifølge Niels Overgaard Lehmann, der er prodekan for uddannelse på Arts:

”Det her er ikke noget, vi ville have rørt ved, hvis ikke det var fordi, vi skulle. Det har været et unødigt besvær at ændre på programmer, som det gik godt med,” siger prodekanen.

Han understreger, at han gerne så det undgået:

”Den reform er ikke groet i min baghave. Det har virkelig været træls at skulle lave det her. Det kan jo heller ikke undgå at få betydning for vores evne til at arbejde internationalt. Det er klart, at universitetets renommé er på spil, når vi lukker os om os selv. Personligt synes jeg, det er den helt forkerte vej at gå,” siger Niels Overgaard Lehmann.

Et smart træk

Uddannelsen Religious Roots of Europe, der nu står til at få sit lys slukket på AU, er en såkaldt joint degree, hvor de studerende læser kurser på flere universiteter. Det er AU, der koordinerer den, men AU driver den i samarbejde med både Københavns Universitet (KU) og universiteter i Bergen, Oslo og Lund. 

Når fakultetsledelsens valg er faldet på lige præcis dén, skyldes det, at den internationale uddannelse i denne sammenhæng tæller alle de omkring 20-25 studerende, der går på den. Men reelt går der kun tre-fire studerende på den fra AU. 

”Vi har set på, hvor det ville være mindst smertefyldt. Sagen er, at vi har været leadpå den, så set med ministerielle øjne er det vores uddannelse. Du er jo nødt til at lave de træk, der gavner dig mest. Nu træder vi ud af samarbejdet, men de andre universiteter fortsætter formentlig med den,” siger prodekanen.

Han ved ikke, hvor uddannelsen fremover skal høre til:

”Det er, om du vil, ikke vores hovedpine. Men det er tænkeligt, at det KU, der kan ende med at have den. Vi opsiger aftalen nu og trækker os ud,” siger prodekanen og oplyser, at AU formentlig er helt ude af samarbejdet i 2020.

Et fakultet på skrump

Ændringerne på de engelsksprogede uddannelser står heller ikke alene. Fakultetet Arts er allerede i færd med at skære antallet af studiepladser i det hele taget på grund af den såkaldte ledighedsdimensionering, der betyder, at man skærer ned på pladserne på de uddannelser, hvor dimittendledigheden er høj. Dem er der flere af på Arts. Ifølge prodekan Niels Overgaard Lehmann skal fakultetet inden 2020 være nået i mål med at reducere antallet af sine studiepladser med 30 procent sammenlignet med niveauet i 2013. 

Og med den nedjustering på 30 procent, der allerede er i gang, har fakultetet heller ikke set på ledighedstal eller lignede, da det har skullet beslutte, hvilke engelsksprogede uddannelser der skulle lukke eller ændres, oplyser prodekanen.

De engelsksprogede uddannelser, der vil blive ændret, er i stedet blevet valgt ud fra, hvad fakultetsledelsen har kunnet ’finde en anden vej for’ – altså de, som for eksempel kunne omlægges til dansk. Og på baggrund af, hvor mange internationale studerende der var på uddannelserne:

”Vi har valgt dem, hvor der er en vis volumen af internationale studerende. Det paradoksale er, at dem, der har klaret sig bedst internationalt, også er dem, det går ud over,” siger Niels Overgaard Lehmann.

Prodekan: Vi kan få et ry for at være provinsielle 

Ifølge prodekanen mister både AU og dets studerende et udsyn til verden, når universitetet mister internationale studerende:

”Man ser nogle ekstra dimensioner, når man blander kortene mellem danskere og andre. Vi kender det nok også, fra når vi selv rejser til udlandet og taler med folk med andre livsperspektiver,” siger han og fortsætter:

”At nedlægge engelsksprogede uddannelser skader vores renommé og vores muligheder for at stige på rankinglisterne. Vi kan få et ry for at være provinsielle i Europa og i resten af verden. Det hele bliver vanskeligere. For hvordan skal vi arbejde sammen, hvis vi ikke har nok engelsksprogede uddannelser?”

Han mener, politikerne ser for entydigt på sagen med nationaløkonomiskebriller, når de nedjusterer uddannelserne – blandt andet med begrundelsen om, at kunomkring hver tredje arbejder i Danmark efter to år, og de dermed er en udgift for Danmark.

”Hvis du ser det fra en politikers synspunkt, ser regnestykket ud som følger: Der kommer studerende uden dansk pas til landet. De får SU og gratis uddannelse, og så tager de hjem igen uden at bidrage til statskassen. Vi betaler for nogen, der ikke vil betale tilbage. Og der er også for få af vores internationale studerende, der bliver her. Men det handler nok om, at det er sindssygt svært at få lov til at blive,” siger prodekanen.

Aarhus BSS har lukket uddannelser

Trods regeringens krav om færre engelsksprogede studerende vil der ikke komme færre studiepladser på Arts. Men anderledes er det på Aarhus BSS, hvor ledelsen har valgt at lukke to uddannelser i erhvervskommunikation for at imødekomme kravet. Det drejer sig om bacheloren Marketing and Management Communication og den beslægtede kandidat Corporate Communication.

Nedlæggelsen af de to uddannelser i virksomhedskommunikation var det mindste onde, fordi alternativet var en omlæggelse af hele HA/cand.merc-uddannelsen ifølge Jacob Kjær Eskildsen, institutleder på Institut for Virksomhedsledelse. Arkivfoto: Lise Balsby

Begge uddannelser hører under Institut for Virksomhedsledelse, som Jacob Kjær Eskildsen er institutleder for. Han fortæller, at der kun var to brikker i spil på hans institut:

”Vi har kun to engelsksprogede programmer, der kunne levere den ønskede reduktion. Og det er HA-uddannelsen på engelsk sammen med cand.merc.-uddannelsen eller denne i erhvervskommunikation. Hvis vi havde valgt at omlægge cand.merc./HA, ville det have haft uoverskuelige konsekvenser. Vi optager omkring 900 studerende om året på cand.merc., og hvis den skulle omlægges til dansk, ville vi sandsynligvis miste alle vores internationale akkrediteringer, have sværere ved at dække undervisningen og i det hele taget miste hele internationaliserings-strategien.” 

Han fortsætter: 

”Det var den mindst indgribende løsning, selvom det aldrig er sjovt at skulle fortælle de studerende, at vi nu skal finde en anden løsning, fordi deres uddannelse lukker,” siger institutleder Jacob Kjær Eskildsen. 

Når Aarhus BSS har valgt at lukke de to uddannelser i erhvervskommunikation, skyldes det ifølge institutlederen også, at dimittenderne klarede sig dårligt på arbejdsmarkedet ifølge statistikkerne:

”Beskæftigelsen er ikke god sammenlignet med cand.merc. – og det samme er tilfældet med startlønnen.”

Dimittendledigheden var også allerede lagt til grund for, at optaget af bachelorer stod til at skulle sættes ned fra 155 i år til 125 i 2019. Det tal bliver i stedet nul. 

De nuværende kandidatstuderende vil kunne gøre deres studie færdigt ligesom de bachelorstuderende, der dog skal vælge en anden kandidat. 

”Formelt har man kun retskrav til en kandidat, men de bachelorstuderende vil få adgang til flere forskellige – og vi vil også strække os meget langt, for at de ikke skal føle sig tvunget til noget,” siger institutlederen, der endnu ikke ved med sikkerhed, hvad man kan garantere de bachelorstuderende.

LÆS OGSÅ: Institutleder Per Stounbjerg: Regeringen risikerer at smadre internationalt samarbejde