EU-valgdebat: Den kommende EU-periode er i den grad de unges anliggende

Det var de helt tunge emner krig, klima, flygtninge og unge europæeres fremtid, som skulle debatteres ved tirsdagens valgdebat i anledning af det kommende Europaparlamentsvalg. Arrangørerne Studenterrådet (SR) og Konservative Studenter (KS) havde da også sørget for, at der var gratis drikkevarer at skylle de tunge emner ned med, til de første 300 deltagere i Stakladen.

Men debattens vægtige emner lod til at have fået skarp konkurrence fra en påbegyndt eksamensperiode og solskinsvejr. Helt op til de sidste fem minutter inden debatstart var Stakladen næsten udelukkende befolket af politikere, frivillige og andre, der havde en aktie i arrangementet. En snert af panik kunne anes i arrangørernes ansigter, men i 11. time kom der en god portion studerende ind ad de store døre, og debatten kunne begynde.

”Vi starter med et dystert tema”, indledte debattens moderator Jens Blom-Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab.

Krigen mellem Rusland og Ukraine er nok den mest omkalfatrende faktor p.t. i Europa, og der gik derfor også en rum tid med at debattere hjælp til ukrainerne, oprustning i EU, eksport af våben og europæisk sikkerhedspolitik. Generelt var der bred enighed blandt EP-kandidaterne om at øge opbakningen og støtten til Ukraine blandt andet i form af artilleri. Kandidaterne var næsten så enige, at det fik aftenens eneste repræsentant fra den ydre højrefløj, Anders Vistisen (DF), til at levere en lille stikpille:

”Det bliver jo nærmest skoletalernes pragtparade”.

Dog kom der efterhånden små sprækker i enigheden, da emnet EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske position og dets afhængighed af USA blev bragt op, hvor især DF satte spørgsmålstegn ved EU’s selvbillede som Ukraines vigtigste allierede. På den modsatte fløj problematiserede Nana Højlund fra Enhedslisten EU’s eksport af våben til lande som for eksempel Israel.

Derefter ledte Jens Blom-Hansen debatten hen til emnet, han i sin intro omtalte som ”måske det mest grænseoverskridende emne”, nemlig klima.

Her var det igen DF's kandidat, som adskilte sig mest fra kandidaterne fra de andre partier, ved at anskue klimakrisen som udelukkende et anliggende for de markedsbaserede løsninger. Modsat fremhævede både Radikale Venstre, Moderaterne, Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Venstre CO2-afgifter, energinet og omlagt landbrugsstøtte som centrale spillere i den grønne omstilling, hvor især de røde partier også lagde meget vægt på den sociale retfærdighed og balance i den europæiske klimapolitik.

Og med spørgsmålet om social retfærdighed sendte moderatoren kandidaterne videre ind i debatten om den europæiske flygtningepolitik. Her faldt den grundlæggende splittelse mellem kandidaterne på, hvorvidt asyl- og flygtningehåndteringen skal foregå inden for eller uden for Europas grænser.

Efter tre intense debatrunder var der pause, og da færre end forventet var dukket op, kunne arrangørerne glæde deltagerne med, at de kunne gå op og få endnu en gratis øl. På en af sæderækkerne sad de fire statskundskabsstuderende Mathilde, Anna, Amalie og Cecilie. De var alle mødt op for at blive klogere på EU-politik, som de generelt synes er komplekst at sætte sig ind i.

Adspurgt om, hvorvidt debatten hidtil havde kunnet ændre den oplevelse, var svaret klart ja; dog havde de også en lille indvending mod debatten:

”Det er ærgerligt, at DF står helt alene på højrefløjen i dag. Vi kunne godt have brugt nogle flere nuancer og mere modspil i debatten, men ellers er vi godt tilfredse,” fortæller Mathilde.

Henrik Dahl (LA) stod også på den oprindelige deltagerliste til aftenens debat, men havde meldt afbud.

EU-politik skal være mere nært og konkret

Ifølge arrangørerne var hele formålet med arrangementet da også, at den abstrakte og sommetider fjerne størrelse, som EU-politik kan være, blev gjort mere nært og konkret for de studerende:

”Stort set alle de love, vi får gennemført i Danmark, nedstammer direkte fra Bruxelles, så det er helt vildt vigtigt. Vi vil gerne give muligheden for at gøre EU-politik helt nært ved at invitere de studerende ind i samme rum som kandidaterne. Når man bevæger sig ud fra det politiske ekkokammer, kan man godt mærke, at det er fjernt for mange unge. At de oplever det for kompliceret og bureaukratisk og for svært at omsætte til den hverdag, de lever i,” fortæller Simon Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Konservative Studenter og medtovholder til aftenens debat.

”EU, som vi ser det i dag, har jo generelt ændret betydning. Det er ikke længere et spørgsmål om ja eller nej, om vi skal have det, eller om det skal afskaffes, men nærmere et spørgsmål om, hvad EU kan gøre for os nu,” siger Oliver Mølgaard Gertsen, der er forperson for Studenterrådet, og fortsætter:

”Vi er et Europa i krise, og derfor vil vi gerne være med til at øge bevidstheden om, hvorfor det er vigtigt, at vi stiller os bag EU, demokratiet og fællesskabet generelt. Vi skal sørge for, at vi har en bred studenterskare og fremtidige samfundsborgere med viden og lyst til at deltage i det europæiske demokrati,” siger Oliver Mølgaard Gertsen.

Den unge europæers fremtid

Derfor havde SR og KS også sat et helt punkt af på programmet, til at kandidaterne så konkret som muligt skulle gøre det klart, hvorfor EU er vigtigt for unge mennesker, og hvilken rolle EU-politik spiller i den enkelte studerendes hverdag.

Anden halvdel af programmet tog derfor fat på spørgsmålet: Hvorfor skal unge bekymre sig om EU-politik?

Det spørgsmål lod særligt de to yngste kandidater ved aftenens debat til at være ivrige efter at svare på. Blandt andet lød det sådan her fra Tobias Marney fra Moderaterne:

”Det er i EU, vi bestemmer retningen for de store linjer i samfundet. Ting, som vi om 20-30 år bliver en central del af. Vi er en del af de nyere ungdomsgenerationer, som har fået det dårligere og dårligere blandt andet grundet sociale medier. Hvis man vil rykke på den dagsorden, skal man gå ned og stemme. Og så skal man stemme ungt, så det ikke er boomers, der fikser de sociale medier”.

Mathias Niebuhr (S) tilsluttede sig samme retorik om, at det er unge, der i fremtiden skal leve med alle de beslutninger, som tages i den kommende valgperiode:

”Alle skal tage ansvar for deres fremtid, og rent logisk skal unge gennemsnitligt leve længere på denne klode; derfor er konsekvenserne også nogle, som vi kommer til at skulle kæmpe med. Vi skal kæmpe for ting som grønne hastighedstog, LGBT+-rettigheder, grøn omstilling, havmiljø, rent grundvand og meget andet. Mange ting i vores fremtid kan gå utroligt galt, men der er også utroligt mange ting, der kan gå rigtigt godt, hvis vi vil”.

Frederik Aagaard Sørensen (RV) og Rasmus Nordqvist (SF) nævnte Erasmus-ordningen som et vigtigt indsatsområde for at styrke samarbejdet og uddannelsesvilkårene for unge i hele Europa. Rasmus Nordqvist havde i den forbindelse en særlig solidaritetsappel til de fadølsdrikkende studerende i Stakladen:

”Stem for det, du får ud af det, men stem også for de andre unge i Syd- og Østeuropa, som også har brug for det fællesskab og de gode vilkår, vi har i Danmark. Der er ikke jobs nok, tilstrækkelig uddannelse eller bolig- og arbejdsvilkår”.

Videre blev det påpeget af blandt andet Dansk Folkeparti og Venstre, at EU står over for en enormt stor udviklingsepoke, hvor spørgsmål om afskaffelsen af vetoretten, en ny EU-traktat, omstrukturering af de øverste politiske led og potentielle nye medlemslande gør den næste EU-valgperiode meget afgørende.

Efter debatrunden blev det de fremmødte deltageres tur til at komme til orde og stille spørgsmål. Der tegnede sig hurtigt et tema blandt spørgsmålene, da alle faldt på emner relateret til krigen mellem Ukraine og Rusland, og hvordan EU fremover skal forholde sig til Rusland både økonomisk, energipolitisk og udenrigspolitisk.

Dog blev det dystre emne hurtigt afløst af arrangørernes afsluttende bemærkning om, at der altså på falderebet stadig var nok gratis drikkebilletter til, at de studerende kunne snuppe sig endnu en gratis fadøl til at gå hjem på.

Korrekturlæst af Charlotte Boel