Medarbejdere og studerende har siden oktober sidste år kunnet samle hinanden op på vejen til og fra universitetet og på den måde hjælpe med at sænke CO2-udledningen fra transportmidler, tjene en skilling og samtidig komme hinanden ved.

Men samkørselsklubben, der fungerer via FDM’s app Ta’Med, er ikke særligt udbredt på universitetet. Knap et år efter lanceringen har 315 personer på AU oprettet sig i appen og brugt den til i alt 258 ture. Mens 51 er registreret som chauffører, er der 125, som kun er passagerer. Endelig har 139 brugt appen til både at tage nogen med og til selv at køre som passager med andre. Til sammenligning er der fordelt på alle campusser 36.500 studerende og 8.400 medarbejdere på Aarhus Universitet.

Programleder Andreas Stounbjerg er da heller ikke blæst bagover af brugen af ordningen, fortæller han.

”Jeg synes stadigvæk, det er relativt lavt. 21 ture om måneden, det er ikke fantastisk,” siger Andreas Stounbjerg.

Folk skal påmindes om det gode ved samkørsel

Da appen er udviklet af FDM, betaler AU dem for at have et vist antal ture til rådighed i appen. Uden at gå i detaljer om prisen siger Andreas Stounbjerg, at ”AU ikke betaler meget for appen”.

”Vi er også meget bevidste om, at vi skal se effekten af det her, før vi bruger mere på det,” siger han.

”75 procent har taget 1-5 ture, og 23 procent har taget 6-10 ture. FDM fortalte os, at når først man kommer i gang, så fortsætter man. Det mangler jeg lidt at se i de her tal. Der tror jeg, vi har et arbejde med at blive ved med at påminde folk om det gode ved at køre sammen,” siger Andreas Stounbjerg.

Initiativet til samkørselsklubben kommer som en forlængelse af klimaindsatsen på universitetet. Men det er ikke meget, der er blevet sparet på CO2’en gennem ordningen indtil videre, fortæller Andreas Stounbjerg. AU har ifølge Ta’Med sparet 562 kilo CO2 med de 258 ture.

”For nu er det ikke alverden, men det viser, at der er et potentiale til at reducere CO2 i pendlerøjemed,” siger han og påpeger, at der også er andre fordele ved samkørsel:

”Hvis man bare fjerner 5 procent af bilerne på vejene, vil det give en mærkbar positiv afledt effekt på kødannelse. Men for os er det CO2, der er det primære, og det sekundære er, at det er godt socialt, når vores medarbejdere og studerende taler sammen. Og jeg ved fra chaufførerne, at de ser det som en bonus, at de kan tjene lidt penge. De får 70 øre per kilometer,” siger Andreas Stounbjerg.

Chaufføren vælger selv, om vedkommende vil tage imod betaling fra passageren eller køre gratis.

Viborg og Herning og oplandet til Aarhus

En af forklaringerne på det lave antal ture kan ifølge Andreas Stounbjerg være, at mange ansatte og studerende bor tæt på universitetet og derfor slet ikke har brug for transport. Den gennemsnitlige tur er da også på 33 kilometer, hvilket kan tyde på, at muligheden giver mere mening for AU-folk, der bor uden for campusbyerne.

”Det virker til at give størst mening for dem, der bor i oplandet. Det er Viborg og Herning, der stikker ud blandt AU’s campusser uden for Aarhus. Ellers ser det ud til, at det er turene fra Randers, Silkeborg og Skanderborg og ind til Aarhus, der fylder,” siger Andreas Stounbjerg.

Han har også en fornemmelse af, at mange under coronaperioden valgte at tage bilen i stedet for offentlig transport og dermed blev vant til at køre alene.

”Selv om der er åbenlyse fordele ved samkørsel, skal man også ud af sin comfortzone, både i forhold til planlægning og til at samkøre. Jeg tror, der ligger noget arbejde med, hvordan vi får folk væk fra det nemme og trygge,” siger Andreas Stounbjerg.

Åbenlyse fordele ved at have dialog på turen

Netop spørgsmål om tryghed er noget af det, AU har forsøgt at fokusere på. Ta’Med bliver brugt af en lang række virksomheder, men når AU-folk bruger appen, bliver de en del af AU’s samkørselsklub og kan derfor vælge, at de kun vil køre med folk fra AU. Man skal verificere sig med MitID for at kunne bruge appen, og det er muligt for både passager og chauffør at give en anmeldelse af turen. Ta’Med betaler din taxa op til et vist beløb, hvis chaufføren bliver væk fra den aftalte tur.

I en nyhed til medarbejderne satte AU tidligere på året desuden fokus på 'myter og fakta om samkørsel'. Her afkræftes det for eksempel, at man skal være særligt socialt anlagt for at køre med andre, eller at man behøver at snakke sammen på turen. Faktisk er det i appen muligt at informere om, at man ikke ønsker at snakke.

”Vi har rakt ud til nogle af brugerne, og de virkede til at være positive omkring det at have en dialog med andre fra AU og finde ud af, hvad andre ansatte på AU sidder og laver. Du har muligheden for at lade være med at tale, men der er også åbenlyse fordele ved at have en dialog på turen,” siger Andreas Stounbjerg.

Han fremhæver, at 95 procent af brugerne på AU samkører med andre fra universitetet gennem samkørselsklubben, selv om appen også giver mulighed for at køre med alle andre.

”Det virker til, at det er en fordel at have den her klub. Det er så også, fordi man har samme destinationssted, men det er alligevel påfaldende, for der er andre store arbejdspladser i Aarhus-området, der også bruger det her, og som man kunne køre med, men det virker til, at det er tillokkende at køre med andre fra AU.”

AU bruger Ta’Med på en forsøgsordning frem til maj 2024. Om brugen vil fortsætte efter det, er for tidligt at sige, understreger Andreas Stounbjerg. Vaner skal først ændres, og AU har et vigtigt signal at sende til medarbejderne om, at samkørsel er en mulighed, forklarer han.

Passager fra AU: Det er nemt og hyggeligt

En af dem, der bruger ordningen, er Ditte Høyer Engholm, der er ph.d. og arbejder som administrativ koordinator ved AU's center for Open Innovation in Science. Hun bor i Skovby lidt uden for Aarhus, og selv om hun ofte cykler eller tager egen bil, bruger hun appen en til to gange om ugen til at komme til og fra universitetet. Det er nemt og hyggeligt, fortæller hun.

”Det er nemt lige at stille sig ud til vejen og blive samlet op, og så har vi en halv time til at sidde og snakke og lære hinanden at kende. Det er ret hyggeligt i stedet for at sidde alene. Vi har nogle gange været fire i bilen, og så går snakken,” siger hun.

Det er primært tre andre medarbejdere på AU, Ditte Høyer Engholm kører med. Kollegaerne fra AU kommer alligevel forbi Skovby, og chaufførerne er også ret fleksible, fortæller hun. Men hun har også brugt appen til at køre med andre uden for AU, der skulle ind til Aarhus. Ditte Høyer Engholm betaler 15 kroner per tur. Til sammenligning koster bussen ind til Aarhus 42 kroner – og der bliver hun ikke sat af lige ved døren, og hun skal endda skifte bus undervejs, pointerer hun. 

Finder en tid en dag i forvejen

Mens ordningen for nogle med småbørn, der skal fragtes til og fra skole eller daginstitution, måske ikke er optimal, er det ikke et problem for Ditte Høyer Engholm.

”Jeg er så privilegeret, at mine børn cykler til og fra skole, så det er ikke et problem for mig,” siger hun.

”Jeg plejer at finde en tid en dag eller to i forvejen, når jeg kender mine planer. I dag har Steen, som jeg kører med, været rigtigt sød at sige, at vi kan køre lidt før hjem, så jeg kan nå til forældremøde 16.30,” siger Ditte Høyer Engholm.

Appens funktionalitet kunne dog godt være bedre, mener hun. I Ta’Med-appen skal passageren taste ind, hvornår vedkommende vil køre ud og hjem, og så kommer de chauffører frem, der kører på det tidspunkt. Men når man som Ditte Høyer Engholm primært har nogle få, bestemte, hun kører med, savner hun, at deres tider automatisk kommer frem. Som det er nu, skal hun sidde og lede efter det tidspunkt, der passer med deres.

”Det giver god mening, når man skal finde nogle nye at køre med, at man kun kan søge i forhold til tidspunkter. Men når man som mig er ret fleksibel, ville det være rart at kunne se afgangstider for dem, jeg oftest kører med, fordi jeg ved, at de oftest lige kan køre ind og tage mig med. Hvis jeg søger på en afgang til klokken 8, er det ikke sikkert, jeg finder dem, og så er jeg nødt til at gætte på tidspunktet, de kører. I går kunne jeg ikke finde Steens tur til Aarhus – kun hans hjemtur. Så måtte vi lige skrive frem og tilbage, inden jeg kunne melde mig på turen,” siger hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel