Med under en uge til folketingsvalget var der tirsdag valgdebat i Stakladen arrangeret af Studenterrådet med deltagelse af otte folketingskandidater.

For studerende, der her få dage før valget endnu ikke har besluttet, hvem de vil stemme på, var valgdebatten en oplagt mulighed for at blive klogere. Og der var tilsyneladende et ganske stort flertal blandt de fremmødte, der fortsat er i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

Da moderator Andreas Friis inden debattens begyndelse bad publikum klappe, hvis de vidste, hvad de vil stemme, lød der kun få klap blandt de mere end 200 fremmødte.

”Der er lidt at arbejde med herinde i dag. Det er meget godt,” lød det fra moderatoren.

Nanna Granhøj, der læser medicinalkemi på 7. semester, var da også fortsat i tvivl om, hvem hun vil støtte på tirsdag.

”Jeg håber, at jeg bliver lidt klogere på, hvad jeg skal stemme, fordi jeg ikke har besluttet mig endnu. Jeg håber på at få nogle lidt andre vinkler end dem, man altid ser hos formandskandidaterne,” sagde Nanna Granhøj om panelet, der bestod af flere kandidater, der for en del vil være ukendte i offentligheden.

Kandidatlængde og udflytning til debat

De studerende på AU havde selv indflydelse på, hvad politikerne tirsdag eftermiddag skulle debattere. Forud for debatten kunne de nemlig stemme på, hvad de helst ville have politikerne til at debattere, og valget faldt på uddannelse og klima.

Ikke overraskende var det regeringens forslag om at halvere kandidatlængden på en lang række uddannelser og udflytningsreformen, der tog fokus. Socialdemokratiets Jens Joel måtte, som han også har gjort tidligere i valgkampen, forsvare partiets ønske om at gøre over en tredjedel af kandidatuddannelserne etårige.

Regeringens udspil mødte grundlæggende modstand hos de øvrige kandidater i panelet fra Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre, Venstre, Kristendemokraterne, Danmarksdemokraterne og SF.

”Jeg stejler på den her på grund af idéen om, at vi som politikere skal komme udefra og sige: I skal gøre det her. Noget, som universitetet ikke vil have. Sådan nogle som mig – matematikere – er der ingen, der vil skære et år fra, men vi er ellers blandt de studerende, som har en bachelor, der gør os arbejdsmarkedsparate,” lød et argument mod regeringens plan fra SF’s Sofie Lippert, der selv har en bachelor i matematik fra AU.

Også udflytningsreformen fik hårde ord med på vejen fra flere af partierne, men hos Danmarksdemokraternes Linda Englyst var tonen en anden. Hun er civilingeniør og har tilknytning til Aalborg Universitet, hvor hun selv var med til at udflytte uddannelser til Esbjerg.

”Vi synes, det er vigtigt, at det også er muligt at tage uddannelser uden for de store byer. Jeg var selv med til at oprette AAU i Esbjerg. Vi synes ikke, det var den allerbedste satellitdestination, det vil jeg godt medgive, men det gjorde alligevel, at nogle kunne blive i deres nærmiljø, fordi de synes, der er langt til Aalborg,” sagde Linda Englyst.

Bred enighed om afgifter

Klimadebatten, der også skulle handle om miljø, blev præget af debat om landbrugets CO2-udledning, og hvorvidt landbruget skal pålægges en CO2-afgift.

Med undtagelse af Danmarksdemokraterne var partierne enige om, at landbruget skal pålægges en CO2-afgift, men Venstre vil for eksempel vente med at tage den endelige beslutning, indtil et ekspertudvalg kommer med sin rapport om emnet i 2023.

Venstres Heidi Bank forsøgte med egne ord at bringe noget realisme ind i debatten om det danske kødforbrug, som hun ikke ser for sig bliver mindre i fremtiden.

”Lad os være ærlige om, hvordan det går. Der bliver spist rigtigt meget kød. Vi kan godt komme med de der statements, men virkeligheden er bare en anden. Og globalt bliver vi flere og flere mennesker,” lød det blandt andet fra Heidi Bank.

Publikum ville høre om politikernes grønne politik

Også CO2-afgifter på flyrejser blev diskuteret i debatten, der mere var præget af politikernes direkte snak til publikum end ophedet debat imellem dem.

Publikum bød ind med flere spørgsmål i klimadebatten. En studerende udtrykte for eksempel sin bekymring over, om en CO2-afgift på flyrejser vil ramme de økonomisk dårligt stillede, der i forvejen rejser lidt, hårdere end de, der har flere penge og rejser ofte.

”En meget høj afgift giver det problem, at de, der rejser allermindst, ikke har råd til den ene tur. Derfor vil vi lave en lav afgift på 13 kroner, fordi det tror vi godt, folk kan betale, og det er det, som det koster at udskifte det sorte brændstof,” svarede socialdemokratiets Jens Joel, mens Konservatives Klaus Nyengaard havde en noget anden tilgang til det.

”Det her bliver dyrere for alle. Det er hele pointen. Det har en social slagside. Men der er luksusvarer som flyrejser, som jeg ikke synes, man skal kompensere,” sagde Klaus Nyengaard.

En anden blandt publikum ville vide, hvordan de blå partier vil nå målsætningen om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, når de i deres partiprogrammer ikke har udregnet en ton for ton-plan.

”Det er det, der ligger i de politiske aftaler. Vi forhandler os frem til, hvordan vi når det her mål. Så der er en masse ubekendte i det her, og det er der, uanset hvilke partier I taler om. Jeg synes ikke, der er grund til at pege fingre ad bestemte partier. På noget af det her er vi langt fra målet,” lød det fra Venstres Heidi Bank.

Studerende er ikke sikre på, hvor krydset skal sættes

Da debatten sluttede klokken 18, bad moderator Andreas Friis igen publikum om at klappe, men denne gang, hvis de var blevet klogere. Der lød et bifald – denne gang noget større, end da de blev spurgt i begyndelsen.

Men var det nok til at vide, hvor krydset skal sættes 1. november?

Medicinalkemistuderende Nanna Granhøj er stadig ikke afklaret.

”Jeg er ikke sikker på, at jeg føler mig afklaret endnu. Jeg tror, det er godt, at der lige er et par dage endnu til at finde ud af, hvad jeg endeligt skal stemme,” sagde hun efter debatten.

Meget af det, der blev sagt mellem politikerne, var forventet, syntes hun.

”Jeg savnede, at der var plads til flere spørgsmål fra publikum, for generelt synes jeg, der mangler mere fokus på, hvad befolkningen gerne vil høre, og ikke hvad politikerne gerne selv vil snakke om.”

”Der var nok lidt for lang taletid til dem hver især, så de bare fik lov til at tale om det, de gerne selv vil snakke om, men de blev ikke sat så meget op imod hinanden,” lød det fra Nanna Granhøj.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.