Fem AU-studerende holder modet oppe med strikketøj, fritidsbøger og morgenrutiner – men savner læsesal og fredagsbar

”De fleste har opgivet håbet om, at vi kommer til at ses på campus igen”

Sara Kirkegaard Mygind, 23 år, litteraturhistorie på 8. semester

”Dybest set har jeg det faktisk rigtig godt. Jeg har fundet en ro i bare at være i tingene, sådan som de er. Men roen har taget mig tid at finde. I første nedlukning havde jeg rigtig travlt. Og da jeg ikke kunne komme i fitness og træne fire gange om ugen, lukkede jeg mig inde og blev meget rastløs i situationen. Jeg kunne ikke finde ud af at sætte mig ned og bare være i uforudsigeligheden. Jeg gik rigtig mange lange ture for at tage kontrol.
I den seneste nedlukning har jeg tvunget mig selv til at læse ti sider i en fritidsbog hver dag. Det bliver en form for belønning for mig. Det har jeg tidligere ikke nydt, der har jeg lavet andre ting som at gå i biografen eller på café. Nu er min fritidsbog mit åndehul. Jeg læser for tiden en brevkorrespondance mellem den amerikanske kogebogsforfatter Julia Child og hendes penneven. Jeg føler nærmest, jeg bliver venner med dem.
Jeg føler mig meget alene, fordi der ikke er fællesskabet at binde studiet op på. Vi er på kandidaten et lille hold. Det kan være svært at holde sammen, fordi studiet i forvejen er meget selvstændigt. Dette semester er faktisk vores sidste semester, og de fleste har opgivet håbet om, at vi kommer til at ses på campus igen. For næste semester skal vi i praktik og derefter skrive speciale. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi kommer til at holde kontakten, eller om det bare var det.”

”Jeg er blevet bedre til noget så simpelt som at rydde op”

Frederik Oskar Graversgaard Henriksen, 21, molekylærbiologi på 4. semester

”Jeg har det meget okay. Nu har det været hverdag i et godt stykke tid, så jeg har lært at leve med det. I starten var det bare to ugers ferie, nu er det normalen. Jeg sidder hver dag på mit værelse og kigger på min computer. Det er helt klart ikke optimalt, men jeg er blevet bedre til det og til noget så simpelt som at rydde op. Så er det kun studiemiljø, der ligger fremme. Videospil bliver pakket væk, så de ikke frister.
Det var så betydeligt nemmere at lave noget med andre fra ens omgangskreds før nedlukningen, man var sammen alligevel. Vi kommer fra forskellige steder i Aarhus, der er ikke noget, der er naturligt mere – ingen spontanitet.
Jeg bor sammen med en, der læser det samme som mig. Vi ser forelæsningerne sammen, så vi kan sidde og få øjenkontakt, når det er kedeligt. Når vi har pause, kan vi holde hinanden til ilden. Vi kører fuldstændig på samme kalender. Holder læsedage, forelæsningsdage og fridage på samme tidspunkter, så ingen bliver misundelig. Vi planlægger også frokost og aftensmad sammen. Hvis jeg læser lidt langsommere, kan han finde på at komme ind og spørge, om jeg vil have et varmt rundstykke.”

”Når jeg strikker, koncentrerer jeg mig bedre”

Elisabeth Katballe, 23 år, diplomingeniør i forretningsudvikling på 4. semester

”Jeg har det faktisk okay, omstændighederne taget i betragtning. Hver morgen gør jeg mig klar til dagen, som havde det været enhver anden. Jeg tager ordentligt tøj på, makeup, rydder op, slukker for morgen-tv, ligesom da jeg skulle i skole. Jeg går en lille tur på fem minutter, inden dagen begynder, for at få lidt frisk luft i hovedet.
Vi har meget gruppearbejde, og vores undervisere sætter os i breakout rooms; det fungerer rigtig godt. På campus i Herning er de ikke så gode til at inddrage os studerende og sætte os til at løse for eksempel refleksionsopgaver. Her er onlineundervisning positivt for læringen.
Vi har en underviser, der giver os en repetitionsopgave fra sidste gang, når hun starter sin undervisning. Hun giver os bevidst altid længere tid. Normalt ville hun give os ti minutter, men nu får vi 20, så vi også kan hyggesnakke lidt. Når jeg sidder herhjemme bag skærmen, kan jeg strikke, og når jeg strikker, koncentrerer jeg mig bedre. Førhen tog jeg det aldrig med til undervisning; jeg føler, det er lidt respektløst, når folk kan se det.”

”Før corona skulle jeg huske at sige nej”

Rasmus Herløv, 25 år, medicin på 8. semester

”Jeg har det o.k. Restriktionerne fylder stadig, men det kommer op på færre tidspunkter, at jeg er træt af det. Og jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det.
Før corona skulle jeg huske at sige nej. Der var altid en, man kunne drikke en øl med. Jeg savner allermest fredagsbarsstemning og semesterfester, og jeg savner hverdagen på læsesal. Jeg synes, det er svært, fordi jeg har en stor omgangskreds af bekendte, jeg er vant til at se, men nu ser jeg dem ikke. Jeg har været tvunget til at vælge nogle stykker ud og har kunnet mærke fornemmelsen af at gå glip af mange stunder.
Det gør en positiv forskel for mig, at jeg strukturerer min hverdag. Jeg har været vant til at stå op, tage på læsesal og er kommet glidende gennem dagen. Nu sidder jeg ofte hjemme, så det har givet mig overskud at sætte klokkeslæt på, hvornår jeg læser, løber en tur eller spiser frokost. Det giver mig en fornemmelse af, at jeg skal et eller andet. Men hvis forelæsningerne ligger sent, er det sværere at sætte sig op til at lave noget fagligt inden, også så man ikke sidder alt for mange timer ved skrivebordet.”

”Jeg savner at møde dem, jeg går på hold med”

Marius Greve Engsig, 20 år, jura på 2. semester

”Jeg har det sådan set meget fint. Men det her med nedlukninger og hjemmearbejde har været hårdt. Jeg har haft en periode, hvor jeg for min egen skyld lavede en score fra 1 til 5, hvor jeg hver dag rangerede, hvordan jeg havde det. Under læseferien havde jeg mange 2’ere og 3’ere, for dagene flød sammen.
Jeg savner at møde dem, jeg går på hold med og på studie med. Møde folk ansigt til ansigt og lære hinanden at kende, det er en stor del af det at gå på universitetet. Det er et stort savn, at jeg endnu ikke har prøvet at være i fredagsbar og møde mennesker på tværs af studier. Vi har lært hinanden at kende ved at mødes få. Djøf afholdt et online-arrangement, og der inviterede jeg nogle forbi, så vi kunne se det sammen. Jeg har en filmklub med nogle andre. Der er nogle få, jeg kender rigtig godt, men det store sammenhold mangler.
Jeg kunne godt have brugt at mødes et par gange om ugen og følge undervisning med andre. Det har jeg ikke fået gjort, men det er svært at tage initiativ, når man ikke ved, hvad andre tænker. Et tip til mig selv er, at jeg skulle have sat det i gang fra starten; det virker uoverskueligt at sætte i gang nu her midt i andet semester.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel