Fem ud af 110 æresdoktorer ved AU er kvinder

Opdateret med ny grafik over antallet af uddelte hædersbevisninger 26. september 2016. 

Når rektor Brian Bech Nielsen til universitetets årsfest på fredag hædrer AU’s fire nye æresdoktorer, vil fire ud af fire være mænd. Sådan var det også året før. Faktisk skal tiden spoles helt tilbage til 2012, før man finder blot én kvinde blandt de forskere, AU har valgt at hædre med den højeste videnskabelige udmærkelse, en forsker kan få.

Lektor savner diversitet

Da Lone Koefoed Hansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Arts, for nylig så listen over de nye æresdoktorer, kastede hun sig til tasterne og bekendtgjorde på Twitter og Facebook sin utilfredshed med den manglende diversitet blandt de udnævnte.

”Jeg kan slet ikke tænke tanken, at fire kvinder skulle blive udnævnt fire år i træk, og når jeg ikke kan det, så er det fordi, der er noget i vejen. Det giver mening, at der tidligere ikke var kvinder blandt de udnævnte, fordi der var færre kvindelige forskere, men i dag burde vi være et sted, hvor man kunne se en forandring,” siger hun.

Uheldige signaler

Lone Koefoed Hansen mener, at det sender nogle meget uheldige signaler – både i forhold til omverdenen og internt i universitetsverdenen – at det flere år i træk kun er mænd, AU har valgt at hædre:

”Om den (udnævnelsen som æresdoktor, red.) har nogen reel værdi, er svært at sige, men det er i hvert fald en prestigepost, som universitetet selv er herre over. Jeg har det sådan, at det simpelthen ikke kan passe. Vi har lige fået en handleplan for flere kvinder i forskning, og bang, to måneder senere offentliggøres fire æresdoktorer, hvoriblandt der ingen kvinder er. Det synes jeg er virkelig ærgerligt,” siger lektoren.

Hun understreger, at det ikke er de fire udnævnte mænds kvalifikationer, hun anfægter, men derimod det – ifølge hende – strukturelle problem i, at der gennem flere år kun er udnævnt mænd.

AU har udnævnt æresdoktorer siden 1946, og på universitetets hjemmeside står der, at hædersbevisningen gives til forskere, som ’skønnes at have gjort sig videnskabeligt fortjent i en sådan grad, at det findes naturligt at hædre dem med den højeste videnskabelige udmærkelse’. Et flertal af æresdoktorerne er eller har været internationalt højt anerkendte udenlandske videnskabsfolk, som universitetet gerne vil samarbejde med. AU har udnævnt 110 af slagsen, og kun fem af dem er kvinder.

LÆS OGSÅ: KU-kønsforsker: Ligestilling er ikke bare et spørgsmål om personalepolitik

Rektor: Ingen grund til at være stolt

Ifølge rektor Brian Bech Nielsen er den skæve kønsfordeling et resultat af den historie, som universitetet bringer med sig, og som har været meget kønsskæv.

”Det, der i virkeligheden virkelig optager mig, er, hvordan den kommer til at se ud fremadrettet. Når jeg ser på disse tal, så er der ingen grund til at være stolt over det. Det er jo en tilståelsessag. Der er noget at komme efter. Og det arbejder vi på,” siger rektor.

Indstillingen fra fakulteterne/de akademiske råd til dette års æresdoktorer forelå allerede i foråret. Universitetsledelsen besluttede at respektere indstillingerne, men besluttede samtidig, at der fremover skal indstilles kandidater af begge køn fra hvert fakultet til universitetsledelsen, som træffer den endelige beslutning om, hvem årets æresdoktorer er.

Rektor: Ikke godt nok

Rektor pointerer, at den nye handleplan for flere kvinder i forskning også gælder ved tildeling af æresdoktorater og priser, og han påpeger, at tallene sender et ærgerligt signal:

”Det er da et dårligt signal, for nu at sige det ligeud. Jeg kan ikke sige andet, end at det ikke er godt nok, men vi valgte at følge indstillingerne i år,” vedgår Brian Bech Nielsen.

Skæv kønsfordeling for næsten alle hæderspriser

Omnibus har på foranledning af Lone Koefoed Hansens tweets gennemgået listerne over modtagere af de forskellige hædersbevisninger og -priser, som AU uddeler. Den skæve kønsfordeling gælder ikke kun for æresdoktorerne.

Grafik: Astrid Reitzel

At listen over uddelte hædersbevisninger indeholder langt færre kvindelige forskere end mænd, påvirker den måde, vi handler på, mener Lone Koefoed Hansen:

”Det er ikke folks onde vilje, men noget af det sværeste at få øje på er ens egen bias. Vi opdager ikke engang, at kønsbalancen er skæv, før den lige pludselig er det, og nogen står på sidelinjen og siger ”Hvad fanden har I gang i?”

Rektor siger til Omnibus, at det ikke blot er proceduren for udnævnelsen af æresdoktorerne, der skal tages op til revision:

”Vi skal se på alle indstillinger – også til videnskabelige priser. Tallene taler deres tydelige sprog. En af grundene til, at der har været en skævvridning, er, at der har været mange flere mandlige fastansatte på universitetet. Det er der jo stadigvæk, og det er ikke sådan, at man skal bortdømmes, fordi man er mand. Man skal have lige chancer, om man er et mandligt eller kvindeligt talent.”

Til det svarer Lone Koefoed Hansen:

”Flere kvinder end mænd falder fra på vej mod forskningstoppen, og det har AU heldigvis fokus på, blandt andet med den nye handleplan for kvinder i forskning. Modsat ved vi ikke, om alle faktisk har lige chancer nu: Når det er fem år siden, at et akademisk råd har indstillet en kvinde til æresdoktorposten, er det så fordi, rådsmedlemmerne ubevidst favoriserer mandlige topforskere? Der er masser af praksis og forskning, der peger på, at det, vi tror er neutral udvælgelse, har skjult køns- og diversitetsbias.”

Utilstrækkeligt fokus på ligestilling

AU lancerede i 2009 ligestillingsinitiativet ’Alle talenter i spil’, og ligestilling kan dermed siges at have været et tema på AU i en længere årrække. Til spørgsmålet om, hvorfor det så alligevel er så få kvinder, der er blevet udnævnt som æresdoktorer siden da, svarer rektor:

”Jeg kan kun sige, det er korrekt, at man har haft fokus på det, men ikke i tilstrækkelig grad. Det er vigtigt, for det drejer sig også om, at alle bliver hædret og anerkendt uanset køn. Så jeg lægger mig fladt ned og siger, at det ikke er godt nok.” 

Kvinder hædres for pædagogik, ikke forskning

Lone Koefoed Hansen har i forhold til Omnibus’ sammentælling af uddelte hædersbevisninger bidt særligt mærke i, at den eneste pris, kvinder har modtaget flere gange end mænd, er Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris. Den er syv ud af ti gange gået til en kvinde, mens det for fondens forskningsformidlingspris kun er sket én ud af ti gange.

”Det er slående, at når kvinder bliver hædret i den her organisation, er det for uddannelsesarbejde og ikke for forskning. Vi er selvfølgelig også en stærk uddannelsesinstitution, så på den måde er det også fint. Men i forskningsverdenen er det på ingen måde lige så prestigiøst at være en bedre underviser end en forsker,” mener lektoren, som selv modtog den pædagogiske hæderspris i 2012.

Prestige i forskning frem for pædagogik

”Tak, den er fin. Jeg blev glad og har haft god gavn af den. Men det er vildt slående, at mænd bliver hædret for det ene, og kvinder for det andet,” siger hun og tilføjer:

”Den slags mønstre fanger de yngre forskere jo godt, og på den måde er de hædersbevisninger, vi giver i dag, også med til at forme fremtidens medarbejdere.”

Rektor er enig i, at ni mænd ud af ti prisvindere er en meget skæv fordeling.

”Det viser i hvert fald, at der også er brug for opmærksomhed der. At der står 7-3 til kvinderne, hvad angår den pædagogiske hæderspris, er i for sig også meget skævt. Jeg kan kun sige, at vi alle skal skærpe opmærksomheden, når vi indstiller talenter, så vi kan begynde at rette op på den skæve fordeling mellem kønnene. Det gælder alle priser, og det gælder æresdoktorer,” siger rektor.