Forskningsmilliarder fordelt med AI-fokus
Et bredt politisk flertal har aftalt, hvordan forskningsreserven for 2027 på 2,1 milliarder kroner skal bruges. AI er i fokus, og kontroversielt forskningscenter foreslået af Dansk Folkeparti er ikke med i aftalen. Det er DF heller ikke.
Der er fokus på kunstig intelligens i den aftale om fordeling af forskningsreserven for 2027, et bredt flertal i Folketinget netop har vedtaget. Aftalen fordeler 2,1 milliarder kroner til ”forskning og innovation inden for blandt andet kritiske teknologier og forsvar, grøn forskning, sundhed og velfærd, som det hedder,” som det hedder i en nyhed fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
”Teknologi og viden er blevet et magtinstrument, og på nogle områder er Danmark og Europa blevet meget afhængige af andre lande og få store virksomheder. Men sådan behøves det ikke at være – vi kan vælge en anden vej. Aftalen er et skridt i retningen mod større uafhængighed og flere valgmuligheder. Det gælder både AI, men også andre kritiske teknologier,” siger forsknings-, uddannelses-, og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) i nyheden.
231,1 mio. kr. til AI
Aftalen er indgået mellem Regeringen og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Alternativet, og betyder, at der i 2027 bliver givet 232,1 millioner kroner til AI med henblik på at udvikle teknologien, så den kan skabe værdi i både den private og den offentlige sektor samtidig med, at vi som samfund skal blive klogere på de etiske spørgsmål, der også er forbundet med udbredelsen af kunstig intelligens.
Ordførerne fra de forskellige partier i aftalen glæder sig over, at de hver især har fået nogle af deres mærkesager repræsenteret i aftalen.
”For Venstre har det været vigtigt, at forskningen gør en konkret forskel i menneskers liv. Derfor er jeg særligt glad for, at det er lykkedes os at sikre flere penge til forskning i stress, demens og antisemitisme,” siger forskningsordfører Louise Louring, mens forskningsordfører hos SF Astrid Carøe glæder sig over en ”aftale med stærke prioriteringer på både velfærd og det grønne område."
"Jeg er især glad for, at vi endnu en gang styrker forskningen i sammenhængen mellem kemi og fertilitet og denne gang med fokus på mænds sædkvalitet,” siger Astrid Carøe.
Minister klar i mælet
Dansk Folkeparti præsenterede som led i forhandlingerne om forskningsreserven et forslag om, at der blev oprettet et nationalt forskningscenter, der skal undersøge islamistisk infiltration og udemokratisk påvirkning af det danske samfund.
Partiet foreslog en årlig bevillig fra forskningsreserven på 25 millioner kroner. Men hverken forskningscentret eller Dansk Folkeparti endte med at blive en del af aftalen.
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) var helt klar i mælet, da hun onsdag i P1 Morgen begrundede hvorfor:
”Det setup, som Dansk Folkeparti havde forestillet sig, var helt udenfor skiven,” lød det fra ministeren med henvisning til Dansk Folkepartis forslag om blandt andet at udpege forskningslederen politisk og føre kontrol med resultaterne af forskningen.
”Det er politisk styring af vores forskningsmiljøer i en grad, som jeg selvfølgelig ikke kan gå med til,” understregede ministeren.
Aftalen kort
Med aftalerne fordeles 2,1 mia. kr. til forskning og innovation i 2027. Heraf:
246,5 mio. kr. til kritiske teknologier og forsvar
1.213,0 mio. kr. til grøn omstilling
90,0 mio. kr. til sundhed og life science
27,0 mio. kr. til risikovillig topforskning
93,5 mio. kr. til mere innovation og iværksætteri
168,3 mio. kr. til et socialt og sammenhængende Danmark
20,6 mio. kr. til Forskningens synlighed, tillid til viden og forskningsfrihed
80,4 mio. kr. Stærkt internationalt samarbejde
Kilde: Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Plads til meget andet
Blandt aftalens andre partier er der meget at glæde sig over.
Trine Bramsen, der er forskningsordfører i Socialdemokratiet, glæder sig over, at der investeres i blandt i teknologier, der er med til at forme fremtiden.
”Det gælder blandt andet robotteknologi og udviklingen af lægemidler og bedre behandling til dementramte,” siger hun i nyheden fra ministeriet, mens Radikale Venstres forskningsordfører Stinus Lindgren er også tilfreds: ”Med aftalen understøtter vi arbejdet med at imødegå nogle af de væsentligste udfordringer, vi står overfor.”
Hos Det Konservative Folkeparti er der fokus på cybertruslen mod Danmarks kritiske infrastruktur.
”Derfor har det været en hovedprioritet for os Konservative at få afsat midler til at etablere Cyber Campus Denmark,” siger partiets forskningsordfører Lise Bertelsen, og hos Enhedslisten har forskningsordfører Leila Stockmarr sit fokus på børn og teknologi.
”Særligt er jeg glad for, Enhedslisten fik afsat øremærkede midler forskning i børn og tech – både AI i Folkeskolen og digital selvskade,” siger hun.
”Danmarksdemokraterne er glade for igen at være med i årets aftale om forskningsreserven, som ruster Danmark på en række vigtige områder. Vi har særligt haft fokus på at styrke aftalen med mere forskning i bedre borgernære sundheds- og velfærdsindsatser for landets ældre i hele landet,” siger forskningsordfører Marlene Harpsøe, mens Alternativets forskningsordfører slutter listen af ordførerkommentarer i nyheden med at sætte sit mærke på aftalen.
”Vi har blandt andet sikret forskning i de mindre landbrug og deres betydning for landdistrikterne, i mere bæredygtigt byggeri og i naturbaserede løsninger til kystbeskyttelse som stenrev,” siger hun.
Forskningsreserven er en del af det samlede offentlige forskningsbudget på 32,4 milliarder kroner og bliver endelig vedtaget som en del af finansloven for 2027.