”Fordybelse er ikke kun at være helt opslugt – det er også hårdt arbejde”
Fordybelse er en kernedisciplin inden for akademia. Forskerne mestrer fordybelsen, mens studerende har brug for at træne den. Og så bør universiteter og politikere være bevidste om de signaler, de sender med korte specialer, reformer om studiefremdrift og kandidater på den halve tid, lyder det fra læseforsker Kristiane Hauer, der står bag ny Tænkepause om fordybelse.
Giv fordybelsen gode rammer
- Fjern dig fra forstyrrelser (sluk f.eks. mobil og mail).
- Sæt en klar ramme for, hvor længe du skal fordybe dig – og hold den. Sæt f.eks. to timer af til en artikel, læs den grundigt og tænk over, hvad du læste. Men stop efter de to timer.
- Vær bevidst om, at fordybelse kan være hårdt og krævende, med en følsels af, at tiden går langsomt. Det er langt fra altid, at man bliver opslugt på en måde, hvor tiden flyver afsted.
- Husk, at du ikke kan fordybe dig i alt – heller ikke på dit studie. Har du svært ved at prioritere, hvilke tekster du skal fordybe dig i, så spørg din læsegruppe eller din underviser.
- Fordyb dig sammen med andre. Aftal at sidde sammen med en makker eller din læsegruppe og fordyb jer i hver jeres studier i et afgrænset tidsrum.
- Rammesæt fordybelsen positivt: Lav en kop te, tænd et stearinlys, lyt til god musik, placér dig i rare, rolige og uforstyrrede omgivelser.
Kilde: Kristiane Hauer
Faglig fordybelse er en kernedisciplin på universitetet, hvad end du er forsker eller studerende. Lyt bare til Aarhus Universitets motto frit oversat fra latin: Søger i dybet den faste grund. Akademisk indsigt og erkendelse får man ikke ved at ligge og skulpe rundt i overfladen, der skal dykkes dybt i videnshavet, må man forstå. Men hvad vil det egentlig sige at fordybe sig?
”Det er er fluffy begreb,” vedstår Kristiane Hauer, der er faglig konsulent på Nationalt Videncenter for Læsning og ekstern lektor i dansk didaktik ved DPU på Aarhus Universitet. Hun forsker i læsning og faglig fordybelse især blandt elever i grundskolen og i gymnasiet, men har i sin seneste bog ’Fordybelse’ forsøgt at indkredse begrebet i bred forstand. Bogen er netop udkommet som en del af serien Tænkepauser udgivet af Aarhus Universitetsforlag.
”Begrebet fordybelse forbinder vi som regel med noget positivt – når vi er stærkt opslugt, indlevet eller grebet af en aktivitet, som vi finder meningsfuld. Men det handler ikke bare om en god oplevelse, der knytter sig en fornemmelse af mening og kvalitet til aktiviteten,” forklarer hun.
Tid er også en faktor, påpeger Kristiane Hauer:
”Især hvis vi skal fordybe os i noget svært, omfattende og kognitivt krævende, kræver det, at vi har tid til rådighed.”
Investering og fravalg
Dermed er fordybelse også en investering og prioritering.
Fordybelse er investering i én ting, man lukker alt andet ude og er fokuseret, og det kræver jo, at man har en følelse af, at det er værd at investere i den konkrete aktivitet.
”Fordybelse er investering i én ting, man lukker alt andet ude og er fokuseret, og det kræver jo, at man har en følelse af, at det er værd at investere i den konkrete aktivitet,” siger hun.
Der opstår altså en form for indre forhandling om, hvorvidt det kan svare sig at investere tid, energi og fokus. Når det handler om at læse en roman, synge i kor eller dyrke yoga, er investeringen ofte forbundet med lyst og derfor nemmere at foretage. Mens der kan være mere modstand mod beslutningen om at sætte sig på læsesalen for at læse op til næste forelæsning, forklarer Kristiane Hauer.
For studerende kan den modstand handle om, at man ikke selv er herre over det stof, man skal fordybe sig i – fordybelsen sker på en andens foranledning. Hos forskere, der typisk nærer en stor kærlighed til deres stof, kan modstanden handle om, at det kan være svært at finde tiden til at fordybe sig i det mellem undervisning, fondsansøgninger og vejledninger.
Børn og unges lyst og evne til at fordybe sig i en bog er faldet
Kristiane Hauer er enig i, at fordybelse er en kernedisciplin inden for akademia, og mens forskere grundlæggende er gode til at fordybe sig, skal studerende selvsagt træne musklen.
Når det gælder læsning peger flere undersøgelser – for eksempel PIRLS 2021, Børn og unges læsning 2021 og PISA 2022 – desuden på, at både lysten og evnen til at fordybe sig i en bog er faldet blandt børn og unge.
En tendens, Kristiane Hauer også kender fra sin forskning, hvor hun har undersøgt elevernes evne til dybdelæsning, hvor man læser aktivt og typisk også langsommere, og derved både får en større oplevelse og en større forståelse af det, man læser.
”Jeg har undersøgt den dybe læsning både i grundskolen og i gymnasiet. Her hører jeg fra mange lærere, at eleverne får sværere ved at læse længere, sammenhængende tekster – lige nu hører jeg det faktisk meget i gymnasiet,” siger hun.
Problematikken er tilsyneladende også ved at finde vej til universitetet, for nyligt kunne Berlingske berette, at flere litteraturforskere ved Københavns Universitetet oplever, at de studerende har svært ved at læse lange værker som Pelle Erobreren.
”Nogle af de perspektiver, vi har iagttaget i grundskolen og i gymnasiet, kravler nu tilsyneladende op og viser sig på universitetet,” siger Kristiane Hauer.
Den problematik må man forholde sig til som underviser på universitetet, mener hun.
”Måske skal vi som undervisere være mere tydelige over for de studerende om, at de ikke skal dybdelæse alle tekster på pensum, men at det er vigtigt, at de træner deres evne til at dybdelæse en del af stoffet.”
Det må godt være svært. Det er o.k. at have følelsen af, at man ingenting fatter i begyndelsen. Det er også fordybelse.
”Det må godt være svært. Det er o.k. at have følelsen af, at man ingenting fatter i begyndelsen. Det er også fordybelse. Fordybelse er ikke bare at være helt opslugt af noget, det er også hårdt arbejde, og det skal man italesætte som underviser,” mener hun.
En anden måde er at hjælpe især nye studerende med at prioritere stoffet og arbejde i dybden med enkelte tekster, foreslår hun:
”Studerende kan have svært ved at stille de uddybende spørgsmål, der får dem i dybden med stoffet. De kan have svært ved at vide, hvornår de skal blive ved med at undersøge og uddybe noget bestemt, og hvornår de skal gå videre,” forklarer Kristiane Hauer.
Kampen om opmærksomheden
Adspurgt, hvad der er årsagen til, at det tilsyneladende er blevet sværere for børn og unge at fordybe sig i især læsning af længere tekster, svarer Kristiane Hauer:
”Der er mange muligheder for at blive underholdt i dag, sammenlignet med dengang jeg var barn. Og der er mange, der gerne vil tjene penge på din opmærksomhed,” siger hun og refererer til både kultur, forlystelser, computerspil, sociale medier, apps og fritidsinteresser.
Det kan være udfordrende som ungt menneske at tillade sig selv at trække sig og ikke at være med. Men det er et vilkår for fordybelsen.
Derudover er tempoet i dag skruet op, og vi har en kultur, hvor aktiviteter der trækker os væk fra fordybelsen fylder:
”For eksempel at være synlig, at være på, i gang, at multitaske, få mange oplevelser og vise dem frem på sociale medier. Der kommer fordybelsen til at virke lidt kedelig i sammenligning, fordi den er forbundet med tilbagetrækning, man ikke er med, hvor det sker, man er utilgængelig – og det kan være udfordrende som ungt menneske at tillade sig selv at trække sig og ikke at være med. Men det er et vilkår for fordybelsen,” siger hun.
Alt var ikke bedre i gamle dage
Når det er sagt skal man ifølge Kristiane Hauer passe på med at sige, at det var bedre i gamle dage eller skyde skylden på skærmene. For hun ser også en stærk interesse for fordybelsen i dag.
”Vi ser fordybelsen som noget positivt stillet over for diskursen om det overfladiske. Vi søger aktiviteter, hvor vi kan fordybe os: Vi går Caminoen, tager på stilleretræte, går i naturen, læser bøger, går til kor, i læsegruppe eller til foredrag. Måske har vi nået en mæthed i alle mulighederne for adspredelse, som vi har til rådighed. Og vi har jo også fået en bredere pallette af muligheder for at fordybe os end tidligere,” siger Kristiane Hauer.
Reformer om fremdrift og korte kandidater
Der er meget, man selv kan gøre for at skabe bedre rammer for fordybelsen. Man kan slukke mobilen, sætte sig på læsesalen, opstille en afgrænset tidsramme for den aktivitet, man vil fordybe sig i og i det hele taget prioritere fordybelsen i sin hverdag. For fordybelsen er noget, der skal trænes.
Men universitetet som institution og ikke mindst politikerne bør også være opmærksom på, hvilke signaler man sender med en fremdriftsreform og en kandidatreform, der har til formål at forkorte kandidatuddannelser, mener Kristiane Hauer.
Når man skal igennem en masse ECTS på kortere tid, kan man sige sig selv, at det nok ikke bliver så fordybet en proces.
”Når man skal igennem en masse ECTS på kortere tid, kan man sige sig selv, at det nok ikke bliver så fordybet en proces.”
Et andet godt eksempel er specialet, som vi typisk taler om som det sted i uddannelsen, hvor man som studerende skal vise, at man evner at fordybe sig selvstændigt i en problemstilling.
”Hvis man gør specialet kortere og i det hele taget skærer større, skriftlige opgaver væk, er det et signal om, at det at studere ikke handler så meget om fordybelse,” siger hun.
Forskere mestrer fordybelsen
Selv er Kristiane Hauer langt fra færdig med at fordybe sig i fordybelsen.
”Jeg kunne godt tænke mig at lave et projekt, hvor jeg taler med forskere om deres oplevelse af at være fagligt fordybede. For de er en gruppe, som hele tiden arbejder med fordybelsen og har en meget stærk lyst og drift mod at fordybe sig, men som også er udfordrede på forskellige parametre.”
Hun fortsætter:
”Forskere kan disciplinere fordybelsen og finde rutiner, der fordrer den. De ved, at man nogle gange skal sidde rigtigt længe med sin data eller sine kilde for at nå et skridt videre. Fordybelse i svært stof kræver træning, mestring og afkald – at kunne gå ind i én ting betyder, at man lukker ned for alt muligt andet på godt og ondt.”
Forskere evner noget, som Kristiane Hauer finder helt centralt for fordybelsen, de evner at flytte sig i forhold til det stof, de arbejder med:
”De stiller sig selv spørgsmål som: Er jeg nået helt i dybden? Kan jeg komme videre, hvis jeg kigger på det på en ny måde? De jager hele tiden nye erkendelser.”