Foreningen Motionscentret Aarhus Universitet er modvilligt flyttet til nye lokaler – udsigten er i top, men saunaen mangler
1. januar flyttede AU’s motionscenter fra Katrinebjerg til nye lokaler på Paludan Müllers vej. Men flytningen har kombineret med coronanedlukningen kostet medlemmer. Nu forsøger foreningen at skabe ny opmærksomhed om sit særlige idrætstilbud for AU’s medarbejdere.
Om FMAU's motionstilbud
Hvor? Vestereng Idrætszone, Paludan Müllers vej 110, 8200 Aarhus N.
For hvem? Alle medarbejdere på AU – både nuværende og pensionerede plus deres ægtefæller/samlever.
Hvad? Yengar Yoga, Spinning, Karate, Floorball og Ryghold er blot nogle af de mange sportsaktiviteter, som FMAU udbyder i efterårssæsonen.
Inden påbegyndt medlemskab anbefaler FMAU vejledning og en udarbejdning af en sundhedsprofil hos deres fysioterapeut.
Siden 1998 har Foreningen Motionscentret Aarhus Universitet (FMAU) gennem frivillige kræfter tilbudt motion, trivsel og velvære til medarbejderne på AU. Som et personalegode har medarbejdere og deres ægtefæller for 100 kroner om måneden kunne gå i fitness, deltage i holdsessioner, få fysioterapi og meget andet i FMAU’s lokaler på Katrinebjerg.
Midt under coronanedlukningen, som lukkede centeret for dets medlemmer, blev foreningen stillet over for endnu en stor udfordring. Per 1. januar skulle de på foranledning af AU flytte ud af deres ellers populære lokaler. Begrundelsen fra AU var ifølge næstformand Helle Nielsen i FMAU, at universitetet ønsker, at hele Katrinebjergområdet fremadrettet skal være forbeholdt ingeniør- og IT-uddannelserne. Foreningen skulle derfor hurtigst muligt finde en ny adresse, der kunne rumme alle deres aktiviteter.
Den blev fundet i Aarhus Nord. Kører man ned ad grusvejen fra Paludan Müllers Vej bliver øjet her mødt af store boldbaner og en lige så stor halbygning. Den unådige efterårsblæst, der hvirvler rundt her på et af Aarhus’ højeste punkter, prikker på kinderne og vidner samtidig om, at man kortvarigt har helle fra midtbyens bilos. Vi er på tærsklen mellem storby og udkant.
Et vaccinationscenters lukning blev redningen
Ved indgangen til hallens bygning står Helle Nielsen. I sommer gik hun på efterløn fra sit job som sekretær på Institut for Folkesundhed, og opererer nu som næstformand i FMAU. Hun kommenterer det midlertidige byggerod, der tårner sig uden for bygningen og forklarer, at det snart bliver forvandlet til udendørs volleybaner. Så fisker hun nøglebrikken op af lommen og åbner dørene ind til den store entré.
Indenfor er belysningen dæmpet, og der er en svag indelukket duft af omklædningsrum og mursten. Bygningens alder afspejles i farvevalg og møbler. Væggene er gule, knagerækkerne røde.
”Her er sådan lidt 80’er agtigt,” konstaterer Helle Nielsen. Lokalerne på Vestereng Idrætszone var det eneste mulige alternativ, da FMAU blev bedt om at rykke ud af de gamle lokaler på Katrinebjerg. Men de kan det, de skal, mener hun.
Med en kapacitet på 1.200 medlemmer, var udbuddet af ledige sportslokaler i Aarhus ifølge Helle Nielsen ikke eksisterende. Vestereng Idrætszone, der førhen lagde adresse til Aarhus Firma Sport, fungerede under coronanedlukningen som vaccinationscenter. Da det skulle lukkes nogenlunde samtidig med, at AU meddelte, at FMAU skulle flytte, kunne Helle Nielsen og resten af foreningen ånde lettet op og sikre overlevelsen for deres personalegode. AU ville fortsat dække udgifterne til husleje, så foreningsarbejdet kunne løbe rundt økonomisk.
Savnet til de gamle lokaler spøger stadig
Men både flytning, de mindre luksuriøse faciliteter og nedlukningen under corona, har resulteret i et betydeligt medlemsfrafald og vakt modstand blandt de tilbageværende medlemmer. Især én ting synes at udgøre et stort savn:
”Vi mangler saunaen,” siger Claes Larsen, mens han holder pause på en af styrkemaskinerne inde i fitnessrummet. Han er gift med en pensioneret medarbejder på AU og har gjort brug af FMAU’s tilbud siden 2017.
”Det er nogle forkælede medlemmer, vi tager med herop,” griner Helle Nielsen. Rigtigt nok har omklædningsrummet på Paludan Müllers Vej ingen sauna, og skriger ikke af nyeste mode. Men så er der fitnessrummet.
Her er væggene lyse og hvide, og de mange vinduer åbner for en udsigt over græsmarker, træer og små søer, der så småt bærer præg af den nye årstid. Inde i selve rummet er der kredsløbsmaskiner, vægte, styrkemaskiner og meget mere. Claes Larsen gør flittigt brug af fitnesslokalet, og på trods af savnet til de gamle lokaler, er han stadig medlem, og det er der ifølge ham én bestemt grund til:
”Det gode ved det her tilbud er, at man træner med ligesindede. Der er ikke kun store spændstige mandekroppe der løfter derudaf. Der er ingen konkurrence. Her kan jeg træne i rolige omgivelser uden at få skader, ” siger han med sin vandflaske i hænderne og sveddråberne piblende ned af panden.
Han fremhæver også fordelen i at kunne deltage i de mange forskellige slags holdaktiviteter og prøve nye ting af. Blandt andet har han prøvet kræfter med en holdsession i Astanga Yoga, men det blev dog alligevel for avanceret til hans smag, beretter han lettere forpustet og leende.
Det kollegiale motionsfællesskab
Helle Nielsen er enig i, at det betyder meget for medlemmerne at kunne træne sammen med ligesindede og i det velkendte regi, som AU som en arbejdsplads er. Samtidig påpeger hun, hvorfor det er vigtigt at netop AU som arbejdsplads gør motion tilgængelig for sine medarbejdere:
”Når man er sådan en stor arbejdsplads som AU, har man et ansvar for at sikre medarbejdernes velvære både i krop og sjæl. De skal have løsnet alle de myoser i ryggen, der kommer af at sidde på kontor, ” siger hun. For Helle Nielsen er det er vigtigt at kunne skabe et kollegialt fællesskab om at passe på sig selv og sin krop.
Udover at være fællesskabsdannende og motionsfremmende sætter Helle Nielsen og foreningen også en stor ære i at være fleksible og åbne over for medlemmernes ønsker, og de vil gå rigtig langt for at komme medlemmernes behov i møde:
”Vi har holdtræning i alt fra karate til stram-op-sessions, og hvis medlemmerne gerne vil dyrke en bestemt sport med kollegaerne, kan de leje hallens baner til det. Næsten alt er muligt, ” slår Helle Nielsen fast.
Korrekturlæst af Charlotte Boel