Formidlingsakademiet skal gøre forskere bedre til at deltage i den offentlige debat

Siden coronapandemiens begyndelse har forskere inden for virologi, mikrobiologi, infektionssygdomme og flere andre områder fået en helt ny mediestatus som eksperter og har i kraft af deres faglighed kommenteret på coronakrisens betydning for samfund, sundhed og økonomi. De har været dagsordenssættende og har i høj grad præget den offentlige debatten.

Men også andre forskningsområder fylder i samfundsdebatten blandt andet felter som fødevarer, klimaforandringer, digitalisering, mental sundhed. Derfor har Videnskabernes Selskab etableret ’Formidlingsakademiet’, som er et kursus, der skal klæde forskere på til at formidle deres viden og deltage i den offentlige debat.

”I virkeligheden drejer det sig om, at der er en masse valg i vores samfund, og de træffes bedst på et fundament af viden. Derfor er det godt, at forskere kan stille sig frem og formidle, hvad de har fundet ud af. For at give flere forskere de nødvendige redskaber har vi oprettet dette kursus,” siger Kristoffer Frøkjær, der er Head of Communications hos Videnskabernes Selskab.

Fysisk eller online

Planen er, at mere end 250 forskere over de næste tre år skal igennem ’Formidlingsakademiet’, der bliver udbudt som både fysisk og online kursus.

Det fysiske kursus strækker sig over otte dage fordelt over et år, mens onlinekurset er noget kortere, og kun vil vare et par timer cirka fire gange på et år.

Begge kurser vil komme omkring de samme temaer – onlinekurset dog i en komprimeret udgave. Det er temaer som mundtlig formidling, krisehåndtering, fysisk fremtoning i debatter, professionel brug af sociale medier, og hvordan man inspirerer andre til formidling. Undervisningen er praksisrettet, og en opgave kan for eksempel være, at bruge fem minutter på at skrive tre tweets.

”Den største forskel på det fysiske kursus og onlinekurset er, at man får et større netværk på det fysiske kursus. Man møder de andre deltager og undervisere, og flere opgaver skal laves i mindre grupper,” siger Kristoffer Frøkjær.   

Han kan endnu ikke løfte sløret for hvilke undervisere, kurset byder på. Men han fortæller, at det bliver en blanding af medieprofiler, skuespillere og forskere.

Fysisk kursus kræver ansøgning

Begge kurser er gratis og starter i løbet af efteråret. Alle, der er ansat i en forskningsposition på en forskningsinstitution, kan tilmelde sig onlinekurset – uanset om man er lektor, professor, postdoc eller bærer en anden titel.

Kristoffer Frøkjær tilføjer dog:

"De forskere, der ønsker at deltage, skal gerne være nået stykke vej i deres forskningsmæssige karriere.”

Ønsker man i stedet at få én af de 15 pladser på det fysiske kursus, kræver det en motiveret ansøgning.

”Ligesom ved det digitale kursus lægger vi vægt på en nogenlunde ligeligt fordelt kønsmæssig sammensætning. Derudover er det vigtigt, at fagretninger inden for humaniora, samfund og naturvidenskab er repræsenteret. Og så vil vi gerne have, at folk er motiveret og har stor interesse for at formidle, så de kan inspirere andre i deres organisation,” siger Kristoffer Frøkjær.

På onlinekurset er der plads til cirka 80 kursister om året. Desuden producerer Videnskabernes Selskab en podcast med hovedpointerne fra kurserne, som vil være frit tilgængelig.

Allerede mange tilmeldinger

For at finde ud af, om behovet for kurset reelt var til stede, har Videnskabernes Selskab spurgt et lille udpluk af forskere og deres forskningsgrupper, om de kunne se sig selv deltage i et kursus i forskningsformidling.

”Vi har fået rigtig mange interessetilkendegivelser, siden vi præsenterede kurset i tirsdags. Det tyder på, at forskerne gerne vil blive endnu dygtigere til at formidle,” siger Kristoffer Frøkjær, der ikke vil fortælle, præcis hvor mange tilmeldinger der er kommet på nuværende tidspunkt.

Men en af hensigterne med at stable kurser i forskningsformidling på benene er også, at de skal være med til at skabe en velafprøvet model for forskningsformidling.

”Vi har fået midler til at køre kurset i tre år. Det betyder nemlig, at vi, udover at uddanne en masse forskere, hele tiden kan evaluere på, hvad der virker. Om 3 år skulle vi gerne stå med en ’Sådan kan du som for eksempel universitet undervise i forskningsformidling’-model, som efterfølgende kan bruges af andre institutioner,” slutter Kristoffer Frøkjær.

’Formidlingsakademiet’ er støttet med over fire millioner kroner af Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden.  

Hvis du vil vide mere - eller har du lyst til at deltage i kurset, kan du skrive til formidlingsakademiet@videnskabernesselskab.dk