Omnibus prik

Forskere in spe

To studerende fra Institut for Folkesundhed fik midt i deres bachelorprojekt besked om, at de var udpeget til at præsentere deres arbejde på en stor international konference på lige fod med over 650 forskere fra hele verden.

Hvert et sekund nød Signe Timm (th.) og Mette Lise Lousdal (bagerst) under den internationale konference i epidemiologi i Aarhus, hvor de to bachelorer deltog på lige fod med forskere fra hele verden. Foto: Anders Trærup
Masser af tanker og forberedelse var gået forud for Signe Timms (tv.) og Mette Lise Lousdals deltagelse i konferencen. Begge synes derfor, det var fedt endeligt at være på. Både Signe og Mette Lise begynder ved studiestart på den to-årige kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab. Som færdiguddannede kan de kalde sig cand.scient.san.publ. Foto: Anders Trærup
Mette Lise Lousdal blev på konferencen valgt til Editors’ Choice og har dermed udsigt til at få sine resultater publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Ret usædvanligt for en studerende. Foto: Anders Trærup
Foto: Anders Trærup

Herren i den stribede skjorte stopper op foran bachelor Signe Timms plakat med hendes forskningsresultater, en såkaldt poster. Han stiller et spørgsmål til den unge kvinde, og da Signe
svarer, læner han sig interesseret frem for at fange alle hendes ord.

Bachelor Mette Lise Lousdal står få meter fra Signe foran sin poster. Hun studerer et visitkort, som hun netop har fået stukket i hånden af en seniorforsker, der også bad om at få en kopi af hendes poster.

De to unge kvinder, som begge er studerende på Institut for Folkesundhed, nyder tydeligvis hvert
et sekund som deltagere på en stor international konference i epidemiologi i Aarhus. Begge har de med spænding set frem til disse tre dage i august, siden de i foråret fik at vide, at de var valgt ud til at deltage på konferencen på baggrund af hver deres bachelorprojekt.

Ide fra arbejdsgiver

Både Signe og Mette Lise besluttede at skrive selvstændigt, da de skulle lave bachelorprojekt, hvilket vil sige, at de i stedet for at vælge et af tre bachelorseminarer, der bliver udbudt til de studerende, selv skulle få en ide til et projekt. Desuden skulle de også selv finde en vejleder.

Signe, der arbejder som studentermedhjælper på Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed, havde held
til at få sin arbejdsgiver, lektor Vivi Schlünssen, som vejleder:

»Hun fortalte, at hun havde noget spændende i skuffen, som kunne være oplagt til et bachelorprojekt,« fortæller Signe.

Signes forskergruppe arbejder med en hypotese om, at den eksponering for mikroorganismer, som vi bliver udsat for i vores tidlige barndom, er afgørende for vores udvikling af et effektivt immunforsvar, der kan beskytte os mod sygdom senere i livet. Man har i den vestlige verden oplevet en kraftig stigning af to kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme. Studiet undersøger, om de sterile miljøer, vi lever i, kan være en medvirkende årsag til det.

Ny vinkel på datasæt

Mette Lise Lousdal er studentermedhjælper på Sektion for Biostatistik. Signes succes gav Mette Lise
mod til at forsøge sig hos sin arbejdsgiver, lektor Henrik Støvring.

»Jeg arbejdede med på et projekt, hvor jeg fik en ide til en anden måde at vinkle et datasæt, vi allerede havde, som mit bachelorprojekt. Så jeg spurgte min arbejdsgiver, om han var med på det. Det var han.«

Forskergruppen, som Mette Lise er tilknyttet, arbejder med et registerstudie, der bygger på data om
cancer i hele den norske befolkning. Forskerne ser på de generelle ændringer over tid i sværhedsgraden af cancer set i forhold til, hvornår offentlige sundhedsinitiativer er blevet indført. Studiet udnytter, at sundhedsinitiativerne ikke tilbydes alle aldersgrupper, og at det derfor er muligt for forskerne at bruge nogle aldersgrupper som en slags kontrolgruppe og på den måde bedre
isolere effekten af sundhedsinitiativerne.

Bachelorer – og store kanoner

Da Mette Lise er i gang med sit bachelorprojekt, opfordrer lektor Henrik Støvring hende til at indsende et abstract – et kort resumé af det videnskabelige projekt – til konferencen European Congress of Epidemiology.

Denne gang er det Mette Lise, der giver Signe mod til også at forsøge, og de lægger for en stund deres bachelorprojekt til side for at lave et abstract.

I er med

Begge får midt i maj en mail om, at de er udvalgt til at deltage i konferencen. Da Omnibus møder de to unge studerende første gang på en solskinsdag i juli, er de ret spændte på, hvad der venter dem.

Mette Lise: »Det er helt nyt for os. Forskerne taler helt selvfølgeligt om en poster, og så tænker man: Okay, men hvad er det – en plakat eller hvad? Og de taler lige så selvfølgeligt om en to minutters mundtlig præsentation, og så står man der igen: Okay, hvornår er det lige, jeg skal det? Og skal jeg stå foran min poster – og hvad skal det handle om, og hvem kommer til at lytte til mig?«

Signe: »Jeg har brugt min vejleder helt vildt meget også til sådan nogle spørgsmål, og hun har givet
sig tid til at være min vejviser her på fremmed grund.«

Mette Lise: »Sådan har jeg også haft det i forhold til min vejleder. Og jeg har også brugt en medicinstuderende, jeg kender, der har været af sted til flere konferencer, så det handler også om at have nogle jævnbyrdige, man kan stille alle de dumme spørgsmål. Jeg kan da ikke lade være med at tænke: Jamen, jeg er jo kun bachelor – kan jeg virkelig præsentere noget, som er lige så meget værd som det, de andre kommer med?«

Signe: »I sidste måned fremlagde jeg mit projekt for forskergruppen på et møde på Island. Jeg var
ret nervøs, da jeg stod der over for 20-25 professorer. Men jeg fandt jo også ud af, at de er helt almindelige mennesker, som man går ud og spiser middag sammen med – og som giver sig til at spille klaver, når vi er samlet på hotellet om aftenen.«

Mette Lise: »Jeg ser frem til at komme dertil, for det har jeg ikke oplevet endnu, da det er min første konference. Jeg glæder mig til at opleve, at de andre også er helt almindelige mennesker og for eksempel dårlige til engelsk, for det er faktisk en kæmpe udfordring for mig at skulle tale engelsk. Så for mig handler det også om at indse, at der skal være plads til at være begynder.«


Fakta om Folkesundhedsvidenskab

Befolkningens sundhedstilstand med fokus på forebyggelse er det centrale
inden for folkesundhedsvidenskab. Kandidater kan komme til at arbejde
med forskning, men de kan også arbejde med planlægning, administration
og sagsbehandling inden for for eksempel sundhedsvæsenet.
Du kan læse mere på ph.au.dk