Forskere på udlandsophold risikerer at blive ramt af ny lov – og det gør deres børn også

Forskere, der enten har været eller fremover tager på længerevarende udlandsophold, risikerer at blive ramt af nye skærpede regler for kontanthjælp, hvis de fremover får brug for at trække på kontanthjælpssystemet. Og hvis forskerne har børn, som er født under udlandsopholdet eller har været med, risikerer også de at blive ramt af de nye regler. 

Med den nye kontanthjælpslov, der står til at træde i kraft 1. juli 2025, indføres der skærpede regler for personer, der er kommet til Danmark fra udlandet, og som søger om kontanthjælp. Blandt andet regler om en 37-timers såkaldt arbejdspligt, som nogle kontanthjælpsmodtagere kan blive underlagt for at kunne modtage den sociale ydelse. Denne skærpelse er ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) især målrettet kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, udtalte hun i forbindelse med, at aftalen om arbejdspligt blev indgået i 2023. Men de skærpede regler vil også gælde en række danskere, der enten har opholdt sig i udlandet i en samlet periode på mere end 12 måneder, herunder udlandsdanskere og forskere på længerevarende udlandsophold - og i nogle tilfælde også deres børn. 

Videnskabernes Selskab: ”Gentænk lovgivningen”

De skærpede regler har fået Videnskabernes Selskabs præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjær til at appellere om, at loven ændres. I et debatindlæg i Information problematiserer de, at børn af forskere, der har været på udlandsophold, ikke har samme muligheder som andre børn, hvis de står i en udsat situation og får brug for kontanthjælpsydelser.

”Vi opfordrer derfor på det kraftigste forhenværende forskningsminister og nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at gentænke lovgivningen. For vil vi virkelig straffe dem, der følger vores egne forskningsmål?” skriver de og henviser i indlægget til, at forskningsophold i udlandet ikke er en luksus, men en nødvendighed for at kunne konkurrere, og at det i ph.d.-bekendtgørelsen eksplicit kræves, at unge forskere deltager i internationale forskningsmiljøer.  

Nye regler skaber usikkerhed

I Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab har medlemmerne endnu ikke haft lejlighed til en formel drøftelse af konsekvenserne af de skærpede regler under den kommende kontanthjælpslov, men den vil berøre yngre forskere, herunder medlemmer af Det Unge Akademi, fortæller Kristina Bakkær Simonsen, der er repræsentant for det forskningspolitiske udvalg i Det Unge Akademi og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

”De skærpede regler kan skabe usikkerhed hos yngre forskere og er endnu et element, man skal have med i sine overvejelser i forhold til sin karriereplanlægning,” siger Kristina Bakkær Simonsen, der i øjeblikket selv er på udlandsophold i Zürich. Opholdet varer dog ikke 12 måneder, så hun vil ikke blive omfattet af de nye regler.

Kristina Bakkær Simonsen peger på, at reglerne både rammer forskere, som allerede har været på udlandsophold og kan komme i klemme i en lovgivning, som ikke var gældende, da man traf valget om at rejse ud. Og de rammer forskere, der fremover skal tage stilling til udlandsophold. Det helt særlige ved denne lov er desuden, at forskernes beslutning om at tage på udlandsophold ikke alene rammer dem selv, men også risikerer at få konsekvenser for forskernes børn.

”Uretfærdigheden ligger især i, at lovgivningen rammer ens børn, uden at man har haft nogen chance for at forudse det,” forklarer hun.

Et byrdefuldt valg

Kristina Bakkær Simonsen understreger, at muligheden for at arbejde nogle år i udlandet for mange er et privilegium. Men samtidigt er et udlandsophold ofte en betingelse for at kunne fortsætte sin forskerkarriere i Danmark – og det er de facto omkostningsfuldt at rejse ud, påpeger hun.

”Du river dit liv op med rode og flytter væk fra familie, venner og fagligt netværk, og man bruger store ressourcer på at falde på plads. Den personlige omkostning kan man måske forlige sig med, fordi man ser det som vejen til en stabil karriere i Danmark efterfølgende. Men det bliver et endnu mere byrdefuldt valg at tage, nu hvor det også risikerer at ramme ens børn,” siger Kristina Bakkær Simonsen.

Den fremadrettede effekt af de skærpede regler kan være, at flere forskere vælger en akademisk karriere fra, siger hun.

”Det kan føre til tab af talent, for det er ikke usandsynligt, at de skærpede regler risikerer at forstærke en tendens, vi i forvejen ser, hvor især yngre kvinder vælger en akademisk karriere fra.”  

Kristina Bakkær Simonsen mener, politikerne bør lave en afvejning af, om man er klar til at betale den pris, at dansk akademia risikerer at blive mindre internationaliseret, og at vi måske mister talent, som følge af disse regler.

”Hvis vi ønsker mere internationalisering af forskningen, bør det gøres så let som muligt at rejse ud – og her trækker denne lov i den forkerte retning,” siger hun.

Er forskernes videnudveksling ikke i alles interesse?

Agnete Larsen, der er fællestillidsrepræsentant for akademiske medarbejdere (VIP og AC-TAP) på AU, er enig med Kristina Bakkær Simonsen i, at de skærpede regler kan få konsekvenser for internationaliseringen.

”Det tænker jeg. For som yngre forsker må man jo foretage en cost-benefit-analyse af, hvor sikker man er på en forskerkarriere efter endt udlandsophold, og om det er bedst at rejse fra familien, eller om man skal tage dem med og så risikere at stille sine børn dårligere, hvis de får brug for kontanthjælp. Det sidste er et svært valg at skulle tage.”

Hun kender endnu ikke til konkrete tilfælde, hvor AU-forskere er blevet ramt af de skærpede regler. Men hun vil råde forskere til grundigt at sætte sig ind i, på hvilke vilkår de rejser ud – og hvilke konsekvenser udrejsen kan have.

Rettet mod politikerne siger hun:

”Man skal kraftigt overveje, om ikke forskeres internationale videnudveksling er i alles interesse – og om reglerne i det lys er dem, man vil have.”

Forskningsordførers børn bliver ramt

Børn adopteret fra udlandet var i første omgang også omfattet af de skærpede regler, men efter politisk pres har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen 23. april fremsat et lovforslag, som undtager mindreårige adopterede fra udlandet fra reglerne. Forslaget blev førstebehandlet i Folketinget 8. maj, hvor politikerne blandt andet drøftede, hvem der bør undtages. Radikale Venstres forskningsordfører Stinus Lindgreen fortalte, at hans børn er omfattet af de skærpede regler:

”Deres eneste brøde er, at de tog med mig til udlandet i nogle år, fordi jeg skulle arbejde som forsker, skabe nogle samarbejder med andre universiteter, få noget viden hjem til Danmark – noget af det, vi bliver opfordret til.”

Stinus Lindgreen var som forsker i bioinformatik ved Københavns Universitet på udlandsophold ved University of Canterbury i New Zealand i årene 2012-2015.

”Mit spørgsmål til ministeren er egentlig bare: Hvad er det, jeg har gjort galt? Hvad har mine børn gjort galt? Hvorfor skal de straffes og åbenbart stå ringere stillet end alle andre danske børn, der er født i Danmark?”

Ane Halsboe-Jørgensen svarede hertil, at det handler om at passe på vores samfundsmodel – og at hun hele tiden har været bevidst om, at loven ville omfatte danske statsborgere:

”For mig handler det om, at hvis du enten er født i udlandet og kommer til Danmark eller rejser ud i en årrække og kommer tilbage til Danmark og beder vores fællesskab om at forsørge dig på kontanthjælp, siger vi: Okay, men så starter du jo altså lidt lavere, og du skal også opfylde arbejdspligten for pengene.”

Den argumentation skød Stinus Lindgreen ned med henvisning til, at hans børn af gode grunde ikke har betalt skat. 

Senest har partierne bag to af de centrale politiske aftaler bag den ændrede kontanthjælpslov stillet forslag om yderligere fire undtagelser fra reglerne. Det gælder børn født i udlandet af surrogatmødre, børn født på ferier eller kortere ophold i udlandet, personer der har været forhindret i at vende tilbage til Danmark som planlagt som følge af ufordusete og ekstraordinære begivendheder, og endelig statsudsendte og deres børn og eventuelle medrejsende samlevere. Sidstnævnte gælder dog ikke universitetsansatte.