Fra skraldesortering til stjerneskud: Forskningens Døgn på AU leverer underholdende vidensformidling
Mærk en meteorit, forbered dig på jump scares, eller lad et afrikansk kæmpetusindben kravle på din hånd. Tilbuddene var mange ved Forskningens Døgn i Stakladen, hvor AU's forskere formidlede deres arbejde til både børn og voksne.
Forskningens Døgn
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted på uddannelses- og kulturinstitutioner i perioden 21. til 28. april 2023.
På Aarhus Universitet blev Forskningens Døgn afholdt i og omkring Stakladen 26. april, hvor publikum kunne opleve forskere på stande, ved rundvisninger og speedforedrag.
Det lugter af fysiklokale – varmt og lidt metallisk – i kælderen hos Institut for Fysik og Astronomi. Normalt er her lukket for offentligheden, men i anledning af Forskningens Døgn viser acceleratorfysiker Jørgen S. Nielsen et rundvisningshold ned til ASTRID2. Det er navnet på Danmarks største partikelaccelerator, som gemmer sig lige under parkeringspladsen ved bygning 1525 på AU. Acceleratoren er en af ti af sin slags i Europa, og den bruges af forskere fra både danske og udenlandske universiteter.
På en dertil indrettet metaltrappe kan man se ud over den betonmur, som er bygget rundt om acceleratoren for at beskytte mod gammastråling, i tilfælde af at en partikel skulle løbe løbsk. Inde i den store, cirkelformede accelerator suser elektroner rundt med en hastighed, der nærmer sig lysets. Og så længe de ikke rammer et af de få iltmolekyler, som det ikke er lykkedes at suge ud derfra, suser de rundt i en perfekt bue og udsender en koncentreret lysstråle, som kan bruges til forskning i blandt andet medicin og molekylærbiologi.
ASTRID2 fodres med elektroner, der bliver kørt op i fart i storesøster-acceleratoren ASTRID1. Sidstnævnte har været på AU siden slutningen af 1980’erne, mens den noget yngre ASTRID2 stod klar for ti år siden.
”En 3'er er da det næste skridt,” svarer Heine Dølrath Thomsen, da en af kælderens rundvisningsgæster spørger, hvornår den næste skal bygges. Han understreger dog, at han svarer med en vis tøven:
”Det kan jo være, vi skal finde på et mere kreativt navn næste gang.”
Grisemaske, slagterforklæde og blodindsmurte arme
I Stakladen bugner det med stande, hvor ivrige forskere står klar til at formidle deres projekter. Særligt én springer i øjnene, idet man træder ind i lokalet. En høj mand med grisemaske, slagterforklæde, blodindsmurte arme og en motorsav står som en makaber maskot ved International Fear Labs stand. Forskere fra engelsk, psykologi og cognitive science har sat sig for at finde ud af, hvad det er ved splatterfilm og horrorfortællinger, der får os til at opsøge uhygge i fiktionens verden.
”Evolutionen har lært os at være nysgerrige på de mulige farer omkring os. Det er vigtigt, at vi ved, hvad der er farligt i vores omgivelser, og derfor er vi nødt til at opsøge potentielt farlige situationer for at finde ud af, om vi skal være på vagt. Og når vi for eksempel ser gyserfilm eller spiller computerspil med jump scares, kan vi også lære noget om vores egen reaktion i farlige situationer,” fortæller Sofie Vittrup, som er forskningsassistent på projektet.
Ved siden af hende står to computerskærme. Den ene viser et videospil, hvor en karakter går rundt i nogle mørke gange. Den anden er en monitor, der viser svedproduktionen og hjertebanken hos en dreng, der har vovet sig ud i at måle sine frygtsignaler i standens VR-oplevelse.
Meteoritter og eksotisk kryb og kravl
En figur af Jorden og Månen troner ved Fysik og Astronomis stand. På bordet ved siden af ligger tre sten: to afstøbninger af brudstykkerne fra meteorstenen, som faldt ned i Aarhus i 1951, og en meteorit af jern, som faldt ned i Nordsverige. Af hensyn til både tæer og meteorit må den tunge knold kun løftes inde over bordet. Den vejer otte kilo, men føles alligevel ubegribeligt tung, fordi den ikke er større end et par knyttede nævner.
Vil man se den himmel, meteoritterne er faldet fra, kan man her ved standen observere gas- og støvtåger på sydhimlen gennem en forbindelse til FUT-teleskopet i Australien. Er man i stedet til de mere jordnære oplevelser, tilbyder Center for Økologisk Genetik en taktil og kriblende oplevelse. I mødet med deres undersøgelse af DNA’et hos sociale insekter kan de modigste besøgende nemlig mærke, hvordan det næsten kradsende kildrer, når et afrikansk kæmpetusindben kravler hen over håndryggen.
Forskernes studie af sociale edderkopper prøver at finde svar på, hvordan det super-sociale og super-indavlede insekt, der helst holder sig til den allernærmeste familie i alle henseender, har formået at leve så længe, som den har. Det var et pirrende syn for især de mindste blandt tilskuerne, da Virginia Settepani fra forskerholdet åbnede for låget ned til de mange edderkopper og fodrede dem med levende fluer.
Glas, plast og rest – og dagens gode råd
Tilbage ved indgangen af Stakladen holder et forskerhold fra Institut for Fødevarer til. Deres bord er fyldt med skrald, som er sorteret efter alle kunstens regler. Projektets mål er nemlig at hjælpe borgerne i Aarhus, resten af Danmark og flere andre europæiske lande med, hvordan vi skal sortere vores skrald. For det er ikke altid, vi forstår reglerne.
Pizzabakker skal for eksempel i rest, fordi fedtpletterne gør dem ubrugelige i papaffald. Og som borger i Aarhus er anbefalingen, at glas- og metalaffald ikke skylles, før det smides ud. Det koster meget vand, så det er en opvejning af, hvor det giver mening at bruge ressourcerne, får vi at vide af Søren Valsøe Hansen, som er forsker på projektet og leveringsdygtig på dagens gode råd:
”Hvis du kan holde glasset på hovedet, og der ikke kommer noget ud, kan du smide det i glasaffald.”
Ude på den anden side af Stakladens dobbeltdøre forstummer de summende stemmer, mens indtrykkene bliver hængende. Forskningens Døgn har slået fast, at Aarhus Universitet forsker i alt mellem himmel og jord. Vitterligt.