Vestergade i midtbyen er fuld af hyggelige caféer, restauranter og butikker, og snart åbner der et helt nyt sted: Café MellemFolk. Men modsat mange af de andre steder, er denne café startet og drevet af frivillige.  

Det er ikke usædvanligt for Danmark, hvor vi har en stærk tradition for frivilligt arbejde. Ifølge Udenrigsministeriet arbejder 35 procent af danskere frivilligt for en af landets over 100.000 frivilligorganisationer.

LÆS OGSÅ: "Kontrol er godt, men tillid er billigere"

Café MellemFolk har været under opførelse de sidste måneders tid. De støvede vinduer har været dækket af papir: annoncer, meddelelser og invitationer. Alt sammen for at promovere den samme sag: interesseorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke (MS), som er den danske afdeling af den internationale hjælpeorganisation ActionAid. Organisationen arbejder for at bekæmpe fattigdom og uretfærdighed i verden fra sine kontorer i over 45 lande. 

“Med denne café håber de frivillige fra MS på at samle folk for at lære mere om organisationens projekter, men også for at have det sjovt og nyde stemningen som på en almindelig café,” siger Katrine Jørgensen. Hun er en 25-årig studerende fra statskundskab, og så er hun også den lokale koordinator for Mellemfolkeligt Samvirke. 

Cirka 200 personer har været involveret i opførelsen af caféen. De fleste er frivillige – men det har også været nødvendigt at hyre professionelle. For eksempel er eksperter lige nu ved at færdiggøre lydisoleringen af caféen, som åbner 26. maj. 

Når caféen er kommet godt i gang, vil grupper af frivillige servere kaffe og øl, fundraise og promovere events. Café MellemFolk har fået penge fra kontoret i København til at starte caféen. Så snart den er blevet selvfinansierende, vil overskuddet gå til et projekt i El Salvador. 

Katrine Jørgensens arbejde handler mest om at sørge for, at de frivillige er glade. Når de ikke bliver betalt for deres arbejde, må man på andre måder vise, at deres arbejde er værdsat, på andre måder. 

“Det er vigtigt, at de frivillige føler, de bliver anerkendt,” siger Katrine Jørgensen. 

Som en del af den indsats sørger hun for, at der er aftensmad til Café MellemFolks månedlige møder, at de frivillige mødes til både afslappet hygge og fester, og at der bliver arrangeret workshops, der skal styrke deres færdigheder. 

"Jeg får meget mere, end jeg giver"

Værdsættelse og anerkendelse er netop også grunden til, at Anna Kate Artioli, som er journaliststuderende, elsker at være frivillig hos Studenterhus Aarhus. 

“Jeg får meget mere, end jeg giver,” siger hun. 

Siden december har den 25-årige italiener arbejdet som bartender hos Studenterhus Aarhus i cirka 18 timer om måneden. 

“Vi bliver ikke betalt, men der er frynsegoder.” 

Drikkevarer og snacks er gratis, når man er på arbejde, og de frivillige får rabat på de udflugter, der bliver arrangeret af Studenterhus Aarhus. Derudover holder Studenterhuset også events og middage kun for de frivillige.

Da Anna Kate Artioli begyndte på sin kandidatuddannelse i Aarhus sidste september, tøvede hun med at påtage sig frivilligt arbejde, da hun ville fokusere på sine studier. I juleferien følte hun sig dog alene og nedtrykt, så hun meldte sig til at hjælpe til med julemiddagen for internationale studerende. 

“Studenterhuset har en meget varm og positiv atmosfære, folk er her, fordi de gerne vil være her. Det er det perfekte middel mod tristhed.”

Udover det sociale netværk ser Anna Kate Artioli det frivillige arbejde som en mulighed for at få mere arbejdserfaring. Og jobbet har vist sig at være værdifuldt på flere måder, siger hun: 

“Jeg får arbejdserfaring og viser på samme tid, at jeg er en hensynsfuld person, fordi jeg arbejder gratis.” 

"Vi ville 

Hvorfor ikke betale for arbejdet?

Men hvorfor betaler Studenterhus Aarhus ikke de studerende for deres arbejde? 

“Fordi betaling ikke er ideen med Studenterhus Aarhus,” siger Thomas Moeslund, der er kommunikationschef hos Studenterhus Aarhus.  

Han fortæller videre, at det at være en del af Studenterhus Aarhus handler om læring; de studerende udvikler både deres sociale færdigheder og får erhvervserfaring. 

“Desuden ville vi blive nødt til at lukke rimelig hurtigt, hvis vi skulle betale alle 180 frivillige.” 

Baren i kælderen bliver dog drevet af studerende, der får løn for deres arbejde. 

“Vi har andre krav til baren nedenunder. Der serverer vi over 250 forskellige øl, og de studerende skal tage flere vagter.” 

En god investering i fremtidig karriere

“Jeg tror, at frivilligt arbejde kan give vigtig erfaring,” siger Anne Louise Møller, som er karrierevejleder ved Faculty of Arts. 

“De færdigheder, man får, afhænger i høj grad af, hvilket job man vælger, men generelt får man lært andre mennesker at kende, opbygget et netværk, udviklet nye kompetencer, og man får chancen for at prøve nye ting.” 

Udover det, har det også en positiv indvirkning på studierne. 

“Man får mulighed for at afprøve teorier i praksis og tage den erfaring med tilbage til sine studier. Og man får indblik i perspektiver fra begge sider,” siger Anne Louise Møller. 

Hun vil dog ikke nødvendigvis skelne mellem effekten af frivilligt arbejde og studiejobs: “Begge dele er erfaring.” 

Frivillig med stort ansvar

Det er også det, som Ellen Emilie Madsen, der studerer statskundskab og religionsvidenskab, har oplevet. Sidste år arbejdede hun som frivillig koordinator ved Aarhus Food Festival – hvilket også var en ulønnet stilling. I løbet af hendes 6 måneders praktikophold skulle hun finde alle de frivillige, der var brug for til den tre dage lange festival i september, koordinere deres opgaver og tage sig af deres behov.  

“Det var helt mit projekt, jeg var kun under den øverste chef. Jeg elskede virkelig ansvaret. Det var derfor, jeg valgte det,” fortæller Ellen Emilie Madsen, der tog et halvt år fri fra sine studier for at få erhvervserfaring.

“Jeg lærte, at jeg er i stand at håndtere så stort et projekt på egen hånd, og jeg blev bekræftet i mine sociale kompetencer og i, at jeg kan håndtere pres,” siger hun. 

Ellen Emilie Madsen ser frivilligt arbejde som en mildere, lettere overgang til arbejdsmarkedet i forhold til studiejobs og mener derfor ikke, at det er uretfærdigt ikke at blive betalt for sit arbejde. 

“Når du arbejder som frivillig, sætter din arbejdsgiver virkelig pris på dig og er taknemmelig.” 

Hun mener, at hendes praktikplads diskede op med daglig hjemmelavet frokost, månedlige fredagsbarer og andre sammenkomster, såsom påskefrokost. 

“De gjorde virkelig deres yderste for at få os til at føle os værdsat.”

Hvad er motivationen? 

Ellen Emilie Madsens primære motivation for at tage i praktik var at få mere erfaring. 

“Det handlede ikke så meget om at komme hjem og føle mig godt tilpas, fordi jeg havde hjulpet andre.” 

Men det var en god oplevelse at være en del af Aarhus Kommune og at bidrage til at få Nordens største madbegivenhed til at fungere.  

Katrine Jørgensen siger modsat, at hendes største motivation for at arbejde i Café MellemFolk er følelsen af at gøre noget godt. 

“Man kan ikke ændre verden, men man kan hjælpe med at gøre folk mere informerede om den.” 

Oversat fra engelsk af Anne Harling Krag