Fyldt med dakke dak og spydige rim – her er årets kapsejladssange
Festforeningerne, som deltager i årets Kapsejlads, er nu klar med deres hjemmebryggede ørehængere. Igen i år er der skruet op for dak-musikken og de skarpe kommentarer til de øvrige foreninger. Få et overblik over sangene her.
De deltagende festforeninger har øvet sig i månedsvis på at hakke øl og spinne rundt om sig selv – og derefter ramme båden. Men de har traditionen tro også fundet tid til at producere og indspille kampsange, hvor 'kærligheden' til de øvrige foreninger udfoldes på mere eller mindre poetisk vis.
Fredag den 28. april går det løs, når det igen er tid til at sejle om Det Gyldne Bækken til den 33. udgave af Kapsejladsen.
Igen i år har de deltagende foreninger produceret friske rytmer og pyntet dem med spydige kommentarer til de konkurrerende foreninger.
Her får du et samlet overblik over årets sange:
FUT: Futtemanden
Sidste års vinder FUT er klar med deres kapsejladssang 2023. FUT er festudvalget for ingeniørstuderende.
”FUT HAK SNUR DAK”
Du kan se musikvideoen herunder:
UMBILICUS: ambulanceTRANCE
Umbilicus eller UMBI er festudvalget for medicinstuderende. Det er Umbilicus, som arrangerer Kapsejladsen hvert år.
"Jeg vil hakke Ceres Top – indtil jeg får et hjertestop"
Hør Umbilicus’ sang ambulanceTRANCE
Du kan se musikvideoen herunder:
ØF: Søen uden Øffere
Økonomisk Forening, i daglig tale ØF, skal dømme årets kapsejlads, hvilket deres kapsejladssang bærer præg af, når de spørger: Hvad er søen uden Øffere?
”Bækk’net har fået hjemve, men vi vinder den næste. Indtil da skal vi feste. Ingen af jer har fortjent det. Vi dømmer jer ud!”
Du kan se musikvideoen herunder:
KURT STRANDBAR: Underdogs (går amok)
Kurt Strandbar, der er festforeningen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at man altid holder med Underdogs, og at Kurt Strandbar får det hele til at gå amok.
”I siger, I er træt af at høre det’ et flex at gå på DMJX”
Hør Kurt Strandbars sang Underdogs (går amok)
Du kan se musikvideoen herunder:
SL: FugleFrekvenser
SL – Studenterlauget er festudvalget for studerende på Aarhus BSS Fuglesangs Allé, heriblandt Erhvervsøkonomi.
”Spinner, bunder, sejler, det’ vores KPI’er drikker Ceres Top og fugle som en eliksir”
Du kan se musikvideoen herunder:
JUS: Den Spanske Syge
JUS eller bedre kendt som Juridisk Selskab. Ifølge dem selv er de den spanske syge og opfordrer de andre hold at søge ly. JUS er festforeningen for jurastuderende på AU.
”Bare rolig. Jus ta’r den hjem. De andre er ubrugelige, og sejren bli’r nem”
Hør JUS’ sang Den Spanske Syge
Du kan se musikvideoen herunder:
PROFUS: Sejler Hurtigst
Profus er kapsejladsholdet på VIA Campus C i Aarhus. De lilla trøjer repræsenterer alle de studerende fra VIA Campus C, som blandt andet er lærerstuderende, pædagogstuderende og bygningskonstruktørstuderende.
”For vi sejler hurtigst. Over søen og tilbage igen. Profus sejler hurtigst”
Hør Profus’ sang Sejler Hurtigst
Du kan se musikvideoen herunder:
APOLLONIA: Ild på floor
Apollonia er Tandlægeskolens festforening. Festforeningen dækker Institut for Odontologi og Oral Sundhed.
”Ild på vores floor, alarmen den går. Brandalarmen går. Der er ild på floor”
Hør Apollonias sang Ild på floor
Du kan se musikvideoen herunder:
PSYK: Psykspekt
Festforeningen for psykologistuderende er med deres sang Psykspekt klar til årets kapsejlads.
”Jeg er i dit hoved – jeg er i dit sind. Jeg kunne læse dine tanker – jeg kunne knep’ din kvind’”
Du kan se musikvideoen herunder:
PF: Teknokratisk Technoparty
PF stempler ind i Kapsejladsen med deres sang Teknokratisk Technoparty. PF, også kendt som Politologisk Forening, er en studenterforening på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
"Vi lægger uniparken under teknokratisk kontrol"
Hør PF's sang Teknokratisk Technoparty
Du kan se musikvideoen herunder:
HUMBUG: Humanjorder jer
Humbug er festforeningen for hele Arts-fakultet på Aarhus Universitet.
”Løft din bajer, når Humbug sejler. Hak din bajer, de røde sejrer”
@LKYMIA: Den Bedste Toer
Alkymia er festforeningen på Institut for Kemi.
”Vi bliver den bedste nummer to. Nu sejler vi afsted. Vores tid er næsten god. Vi vil bare være med”
BEERCEPS MAXIMUS: Beerceps Maximus
Beerceps Maximus er festudvalget på idrætsvidenskab. De skal i år sammen med ØF være dommere til Kapsejladsen, hvilket deres sang også bærer præg af.
"BM i orange dømmer i år – I sku os' have en chance"
AMBROSIA - Bund den f*cking øl
Ambrosia er kapsejladsholdet på VIA Campus Nord i Aarhus. De repræsenterer blandt andet sygplejskestuderende og fysioterapeutstuderende ved årets kapsejlads.
"Ambrosias biolytter, unisøens berygtede ryttere"
Du kan se musikvideoen herunder:
Artiklen opdateres løbende, når de resterende festudvalg frigiver deres sange og tilhørende musikvideoer.
Korrekturlæst af Charlotte Boel