Mere end hver sjette af de studerende på AU, som har deltaget i Studiemiljøunderundersøgelse 2014, har svaret, at de ofte eller næsten altid føler stærke stresssymptomer. I eksamensperioder stiger tallet ifølge undersøgelsen til mere end hver tredje.

Universitetspræst på AU Jens Munk har inden for det sidste halvandet års tid fået invitationer til at holde oplæg om stress fra blandt andet Medicin og Tandlægehøjskolen. Som en central faktor for udbredelsen af stress peger præsten på en generel konkurrence- og præstationsorienteret kultur, der kendetegner hele vores samfund, men slår ekstra meget igennem på universiteterne.

”Hele universitetsmiljøet vækker en perfektionstrang, fordi du bliver målt på en karakter. Det skaber en vækstbetingelse for den her særlige måde at være i verden på – et grundmenneskeligt vilkår, hvor du hele tiden skal overgå dig selv og samtidig opretholde en facade udadtil”, siger han.  

Når kun det perfekte er godt nok

Det er på den baggrund Jens Munk allerede for fem år siden startede en samtalegruppe med fokus på perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse. Mange af præstens samtaler med de studerende har nemlig som omdrejningspunkt, at de unge ikke føler, de kan leve op til egne og andres forventninger. Og det er et pres, der kan få usunde fysiske konsekvenser i form af stress.  

”Perfektionismetrang har stor sammenhæng med stress, som jo handler om, at du vil være lidt bedre end du er og hele tiden vil nå lidt mere end dit sind og din krop kan holde til. Og det er ikke kun i forhold til studiet, man skal være perfekt. Det gælder også udseende og det sociale liv. Det kan blive et åg at bære rundt på.” siger Jens Munk.

Følelsen af fiasko

Psykolog hos Studenterrådgivningen i Aarhus Marianne Vinter nikker genkendende til studenterpræstens udlægning og understreger samtidig at årsagerne til stress er komplekse og personlige. I sit daglige arbejde møder hun studerende med for eksempel søvnproblemer, tristhed, angst, social tilbagetrækning og koncentrationsbesvær. Ofte viser det sig, at være relateret til stress over at skulle slå til i et konkurrencepræget miljø.

”Mange af de studerende har oplevet altid at få høje karakterer i gymnasiet. På universitet møder de så andre som måske får endnu højere karakterer. Hvad så – er man så en fiasko? Det er der nogle, der får det dårligt over”, siger hun og fortsætter:

”En typisk reaktion kan være at skrue op for præstationerne, ofte så meget, at det giver bagslag og bliver ineffektivt”.

Overgangen fra gymnasiet til universitet og de forskellige måder at lære og uddanne sig på kan i sig selv være en stressskabende faktor, siger Marianne Vinter.    

”På universitetet er det særlige, at man skal finde i sig selv og sin egen faglighed. Der kommer rigtig mange, som er frustrerede over bachelorprojektet og senere speciale. De vil så gerne have nogen til at sige, hvad de skal gøre og hvordan. Det er virkelig en svendeprøve i at være selvstændig”, siger hun.

Sig det højt

Ifølge studenterpræst Jens Munk kan stress have den negative konsekvens, at den studerende begynder at isolere sig. Men skal man ændre stresskulturen, så handler det i tværtimod om at turde snakke om problemet. Det gælder om, at skabe et miljø på fagene, hvor det er i orden at indrømme, det nogle gange kan være hårdt at nå alt, det man gerne vil, uden at det så bliver opfattet som et svaghedstegn. Han henviser til erfaringer fra sin samtalegruppe.

”Når de studerende mødes og taler om, hvor voldsomt et pres, de alle sammen sætter sig selv under, så finder de ud af, at de ikke er alene om at føle sig stressede, og at det ikke er dem selv, der er noget galt med”, siger han.

Behøver ikke være stjerne

Af samme grund opfordrer Marianne Vinter de studerende, der søger hjælp hos studenterrådgivningen, til at bruge de sociale og faglige miljøer på universitetet så meget som muligt i stedet for at sidde alene med bekymringer og dårlig samvittighed over ikke at få læst nok.

Og så er det vigtigt at kunne finde ro i, at alle er forskellige, og at man godt kan blive tilfreds med et ”almindeligt” job, understreger Maianne Vinter.  

”Også selvom man går på hold med landets kommende toppolitikere, eliteforskere og førende kulturpersonligheder”, siger hun.