Godt spørgsmål, som professor Lars Hestbjerg Hansen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har været med til at besvare sammen med et hold nationale og internationale kolleger, og resultatet af deres forskning kan nu læses i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Men kære læser, skulle du sidde med en klejne til kontorkaffen, når dette læses, er du hermed advaret om, at de efterfølgende linjer med forskernes resultater kan forårsage let kvalme.

Den sikre død

Når gribbe æder, flænser de med velbehag et kadaver, og er det døde dyrs skind for svært at komme igennem, tager gribbene uden at rynke på næbbet gerne for sig af retterne gennem kadaverets anus.

Gribbenes føde af råddent kød ville i de fleste tilfælde føre til den sikre død for hovedparten af andre levende væsener, men dræbende mikrober i form af for eksempel miltbrandbakterier påvirker tilsyneladende ikke ådselæderne.

Bakterieprøver fra 50 gribbe

Forskerne fandt frem til en forklaring på, hvorfor gribbene kan tåle kosten, ved at samle bakterieprøver fra hoved og tarm fra 50 gribbe, som de undersøgte for DNA. De fandt DNA fra mindst 528 forskellige mikroorganismer i hovederne, mens de kun fandt DNA fra 76 mikroorganismer i maverne. Så der sker altså en betydelig nedbrydning af bakterier undervejs fra gribbens hoved til dens mave. Men gribben har trods denne nedbrydning stadig nogle meget farlige bakterier i maven.

Forskerne konkluderede på baggrund af deres resultater, at gribbene på den ene side har udviklet et ekstremt hårdført mave-tarmsystem, der er i stand til at modstå mange farlige bakterier.

Og på den anden side har de udviklet en tolerance over for de meget farlige bakterier, der findes i deres maver.

Studiet var et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Center for Geo-Genetik (Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet), Biologisk Institut (Københavns Universitet), Danmarks Tekniske Universitet, Zoologisk Have i København og Smithsonian Institution Washington, DC.

Kilde: scitech.au.dk: Aktuelt