Gris nummer syv får 100 dage, saftevand og måske en plads i forskningshistorien

En patient rumsterer i kælderen på Aarhus Universitetshospital på Nørrebrogade. Hun er vågnet af bedøvelsen for få timer siden, og nu beklager hun sig i håbet om at få forsker, specialdyrlæge og driftsleder Aage Kristian Olsen Alstrups opmærksomhed. 

Foruden den lyd er den mørke kældertunnel fuldkommen stille, og den ligner umiddelbart et godt sted at indspille en gyserfilm. Det er derfor heller ikke så overraskende, da dyrlægen fortæller, at en brasiliansk ph.d.-studerende for år tilbage insisterede på at have set et spøgelse, der var på vej mod Nordre Kirkegård få hundrede meter herfra. 

”Han blev ved med at påstå det, men jeg tror nu ikke på det,” siger Aage Kristian Olsen Alstrup.

Han tror fast på, at hans eneste selskab denne nat er en 100 dage gammel gris, der hedder nummer syv og i dag har taget en tørn for kræftforskningen.

Kirurger har lukket for blodtilførsel

I eftermiddags lagde nummer syv nemlig krop til en operation. 

Helt præcist har kirurgerne lukket for én af blodtilførslerne til hendes lever. Forventningen er, at det vil få leveren til at ’gå i forsvar’ og reagere ved at danne mere levervæv. Og hvis den teori, som nummer syv og de øvrige grise har lagt ryg til, holder, kan indgrebet inden for få år nok bruges på mennesker, der skal opereres for leverkræft.

Under en leverkræftoperation vil kirurgerne nemlig helst fjerne alt det syge væv plus lidt mere for en sikkerheds skyld, men hvis de fjerner for meget væv, går det hårdt ud over leverfunktionen. Og derfor er det en stor fordel, hvis man før fjernelse af tumoren har fået leveren til at producere mere rask væv.

Med andre ord kan nummer syvs bidrag måske hjælpe til, at flere kræftpatienter kan overleve fjernelse af deres levertumor.

Alt dette ved nummer syv selvfølgelig ikke noget om. Hun øffer blot insisterende, og Aage Kristian Olsen Alstrup konkluderer, at sagen nok drejer sig om de grønne æbler, der ligger på bordet ved siden af nummer syvs boks.

Denne gris lever kun kort, men AU har mange grise opstaldet over flere år, og dem lærer de ansatte at kende. ”Faktisk kan det være et problem, fordi man helst skal være blinded i forsøg og ikke have kendskab til dyrenes historik. Men nogle gange kan vi genkende dem, og så må vi jo skrive i tidsskriftet, at det ikke var blinded,” fortæller Aage Kristian Olsen Alstrup.

Eksperimenter med saftevand om natten

At få håndskårede, grønne æbler af Aage Kristian Olsen Alstrup lader til at være kuren på utilfredsheden. I hvert fald lægger nummer syv straks bånd på sin øffen. 

Som forsøgsgris er hun vant til opmærksomheden fra mennesker, og hun lader til at være veltilpas med alt fra nysgerrige blikke og nus til sprøjter og stik. Og det betyder da også meget for Aage Kristian Olsen Alstrup, at livet som forsøgsgris ikke skal være et dårligt griseliv. Det indebærer blandt andet, at kosten er blevet opnormeret fra det sædvanlige. 

Og det er ikke tilfældigt, hvad Aage Kristian Olsen Alstrup hælder over grisens tørfoder for at opbløde det.

Han har på sine nattevagter testet både vand, mælk og diverse soda- og saftevand og iagttaget grisenes modtagelse. Dommen har været klar:

”Jeg har fundet ud af, at denne her sygehus-saft er grisenes absolutte favorit,” fortæller dyrlægen og hælder det røde sukkervand over grisens tørpiller.

Saften er fuldstændigt den samme, som patienter ovenpå har fået serveret, og Aage Kristian Olsen Alstrup har da også bare hentet den i et køkken. Ligeledes har han også testet, at grisene vågner hurtigere fra bedøvelsen, hvis man har lagt noget mad ved deres hoved.

”Det fandt jeg ud af, da vi engang var nogle stykker en nat, der havde købt pizza og lagde resterne til grisen. Skorperne var nok til at vække den.”

Dyrlægen er da også nået til den generelle konklusion, at hvor ”mange andre dyr gerne vil have det samme igen og igen, vil grise have noget forskelligt og prøve noget nyt.”

Helt videnskabelige er kostforsøgene ikke, men det er måske heller ikke så vigtigt. Det væsentlige er, at nummer syv er lige omkring 100 dage gammel, den har syv dage mere at leve i, og står det til Aage Kristian Olsen Alstrup, skal de dage være gode.

I løbet af natten holder Aage Kristian Olsen Alstrup øje med infektioner, blødninger, smerter, at grisen kan tisse og i øvrigt viser interesse i sine omgivelser. Er alt det på plads, arbejder han på noget andet og kan sove et par timer.

Grisens sidste dage

For indeværende kan Aage Kristian Olsen Alstrup konkludere, at nummer syv ingen smerter har. Det har dosen af antibiotika og et morfinlignende stof fra i eftermiddag taget sig af, og nu får den endnu en dosering i øret. Reaktionen er begrænset. Nummer syv øffer og bøvser. 

Nu kan den hvile sig, og i morgen går turen tilbage til forsøgsdyrsgården. Aage Kristian Olsen Alstrup vil så få den at se igen om en uge, hvor han skal skanne den, aflive den, dissekere den og sende den til destruering. Det var det griseliv.

Selvom grisen som sådan ikke burde fejle noget efter forsøget, skal den aflives, forklarer dyrlægen:

”Hvis du stikker et dyr én gang i forskningsøjemed, så er det et dyreforsøg.”

Sådan er det såkaldte kanylekriterie, der også stiller krav om, at dyret bliver aflivet, og at man ikke bruger kroppen til noget efterfølgende.

Aage Kristian Olsen Alstrup kan godt finde nætterne på arbejde en smule lange: ”Det foregår lidt i faser: Hvis grisen er OK, begynder jeg på mit almindelige arbejde. Når det så ikke er til at klare længere, sorterer jeg journaler, og når det er gjort, hører jeg P1. Og til sidst sover jeg et par timer.”

Hellere et kort og godt liv

Som uddannet landmand og tidligere slagteridyrlæge har Aage Kristian Olsen Alstrup intet problem med at arbejde med forsøgsdyr:

”Jeg holder øje med, at de får et godt liv. Det er et kort liv. Men de får også lov til at prøve nogle ting, og de har for eksempel legetøj på forsøgsdyrsgården,” siger han og afbrydes af nummer syv.

Den skraber misfornøjet i bunden af boksen.

”Jeg tror, den vil tilbage til sine stifæller og ud og gå. Men den er altså nødt til at blive der,” siger Aage Kristian Olsen Alstrup og skuer omkring sig i lokalet.

For nogle år siden lod han en gris gå frit rundt i det, der både er operations- og opvågningsstue for grisene, men det endte med, at grisen bed i anæstesi-ledningen. Så den går altså ikke i nat.

Grisen skal sove, og det skal dyrlægen nok også for et par timer – dog ikke side om side. Aage Kristian Olsen Alstrup fortrækker til en sovepose på gulvet i sit kontor.

Dyrlægens kontor ligner ikke helt sig selv. Næsten alt står pakket i flyttekasser på kældergangene, fordi det er blandt den forskning, der skal flyttes til Skejby. Men tilbage er da lige en madras på gulvet til dyrlægens nattevagter.  

Dyreforsøget i dag har ifølge dyrlægen en god chance for at nå ud til patienter: ”Det er noget af det mest konkrete forskning, vi laver. Det er ikke lige som, når vi forsker i, hvad der eksempelvis forårsager Parkinsons sygdom. Men jeg kan godt lide, at vi har begge typer projekter. For det ene får med stor sandsynlighed betydning for patienter, mens det andet måske ikke gør, men skulle det alligevel ske, ville det være banebrydende.”