Studerende hjælper studerende hos Studenterlinjen – og de vil gerne have flere med på holdet

”Hej, du har ringet til Studenterlinjen. Hvad kan jeg gøre for dig?” En gang om ugen ifører Sofie Jensen sig headset og svarer på opkald og chatbeskeder fra andre studerende. Hun er nemlig frivillig hos Studenterlinjen, som er en af støtteordningerne hos Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Ordningen er stiftet af de studerende og støttet af universitetet, og den er gratis at bruge for alle studerende på Aarhus Universitet og andre videregående uddannelser i Aarhus og omegn.

De studerende ringer og skriver ind med spørgsmål om alt fra ensomhed til eksamensstress, som en medstuderende sidder klar til at hjælpe med. Helt frivilligt. Og anonymt. Og da anonymiteten gælder for både bruger og rådgiver, er Sofie Jensens og Jonathan Madsens navne opdigtede. Redaktionen er bekendt med deres fulde navne.

De frivillige hos Studenterlinjen får oplæring i kommunikation og samtaler om svære emner såsom ensomhed, stress, depression og angst, og oplæringen foregår med supervision fra både læger og psykologer.

Mange ressourcer

Sofie Jensen har været hos Studenterlinjen siden sommeren 2021. Hun fortæller, at de studerende typisk henvender sig med emner som studiepres eller eksamensstress, og at især de internationale studerende henvender sig, fordi de føler sig ensomme. Hvis en studerende henvender sig med et tungt emne eller efterspørger mere hjælp og vejledning, føler Sofie Jensen sig tryg i at sende dem videre.

”Vi er blevet instrueret i, hvor vi skal sende studerende hen, hvis de henvender sig med noget, som det er bedre at tale ud om med eksempelvis en psykolog. Der er mange ressourcer, vi kan trække på som frivillige,” fortæller hun.

”Det er virkelig tilfredsstillende for mig at vide, at jeg gør en indsats for at hjælpe andre.

Jonathan Madsen, som også er frivillig i Studenterlinjen, fortæller, at han valgte at blive frivillig, fordi han elsker at gøre noget godt for andre.

”Det er virkelig tilfredsstillende for mig at vide, at jeg gør en indsats for at hjælpe andre. Det giver mig en god følelse, når jeg kan tage hjem fra en vagt og vide, at jeg var der for en anden studerende, der havde brug for at tale med nogen,” fortæller han.

For Sofie Jensen betyder det ligeledes meget at hjælpe andre, og hun fortæller, at det er en del af hendes identitet at være frivillig.

Et helt særligt fællesskab

Når de frivillige på Studenterlinjen møder ind til deres vagter, er de aldrig alene. I stedet er de altid fire frivillige på arbejde samtidig, og de fælles vagter er netop noget af det, som Sofie Jensen fremhæver som det bedste ved arbejdet. Hun har været tilknyttet tilbuddet siden sidste sommer, og hun fortæller, at det for hende har været en god måde at lære andre studerende at kende på.

”Jeg syntes, det var svært at finde venner uden for mit eget studie, fordi vi ikke så tit blander os på tværs af studier. Derfor var det fedt at starte i Studenterlinjen, hvor jeg har fået en masse gode venner. Selvfølgelig var det også for at få noget godt på mit CV, men det var først og fremmest det sociale, der trak i mig,” fortæller Sofie Jensen.

”Vi har et helt særligt fællesskab, som jeg ikke tror, man kan opnå på samme måde i de store foreninger på universitetet."

Jonathan Madsen fortæller, at fællesskabet blandt de frivillige er som at indgå i en stor vennegruppe.

”Vi har et helt særligt fællesskab, som jeg ikke tror, man kan opnå på samme måde i de store foreninger på universitetet. Fordi vi kun er ti frivillige, er det nemt for os at samles og lave ting sammen,” fortæller han.

Fællesvagterne giver også mulighed for at tale med sine kolleger, hvis man har siddet med en svær samtale. Det fortæller Sofie Jensen.

”Jeg har været ude for en samtale, hvor den studerende, der ringede ind, var meget frustreret og ikke talte så pænt til mig. Det var rart at have nogen at tale med, da vi havde lagt på. Og jeg kan tale med mine medfrivillige, fordi de også har tavshedspligt,” lyder det fra Sofie Jensen, som understreger, at samtalerne er fortrolige uden for Studenterlinjens gruppe af frivillige.

Grundig oplæring

Før man kan sætte sig i stolen og modtage opkald som frivillig hos Studenterlinjen, kræver det flere ugers oplæring. Og den oplæring er godt givet ud, mener Sofie Jensen.

”Jeg føler mig rigtigt godt klædt på til at svare på både opkald og chats, når jeg er på arbejde. Og jeg kan også mærke, at det gør mig til en bedre veninde, at jeg har fået træning i at tage svære samtaler. For mest af alt handler det om at lytte til det, folk siger, og holde igen med alle sine gode råd om, hvordan man kan løse problemet,” lyder det.

Jonathan Madsen roser også oplæringen. Han oplever ligesom Sofie Jensen at kunne bruge sin oplæring i sit privatliv til at tale med sine venner om svære emner.

”Min oplæring tog i alt ni uger, hvor jeg blev trænet i samtaler inden for ét emne om ugen. Det er egentlig standardlængden for oplæringen, men bestyrelsen arbejder på at forkorte oplæringsperioden, så de nye frivillige, der melder sig til, kan komme i gang med arbejdet hurtigere,” fortæller Jonathan Madsen.

God tid på vagterne

Selvom man som frivillig skal sætte tre timer af på en af sine hverdagsaftener hver uge, oplever Jonathan Madsen ikke, at arbejdet tager for meget af hans tid. Det er nemlig meget sjældent, at telefonlinjen gløder, og typisk vil en vagt byde på en enkelt chat eller et enkelt opkald. På nogle vagter er der slet ingen henvendelser.

”Når jeg har vagt, er der altid god tid til at hyggesnakke med de andre frivillige eller til at lave studiearbejde. Ofte sidder en eller to frivillige med deres computere og får læst op til deres forelæsninger eller skrevet på afleveringer, mens vi venter på opkald eller chats,” lyder det fra Jonathan Madsen.

Redaktionel note vedrørende anonyme kilder:

Studenterlinjen har bedt om, at de to kilder i artiklen optræder anonymt. Af hensyn til den gensidige anonymitet mellem Studenterlinjens frivillige rådgivere og de studerende, der benytter sig af rådgivningen, er alle Studenterlinjens frivillige anonyme og må først oplyse om deres ansættelse, når de ikke længere er tilknyttet Studenterlinjen. Dette hensyn gælder både i samtalesituationen, og når de frivillige ikke er på arbejde, da Studenterlinjen er et tilbud fra studerende til studerende, der muligvis bevæger sig i samme kredse. Omnibus er bekendt med de to studerendes fulde navne. Navnene i artiklen er opdigtede. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel.