GUIDE: Bliv en haj til at læse forskningsartikler
Du kan læse den fra A til Z. Du kan også læse den, som lektor i videnskabsjournalistik Kresten Roland Johansen ville gøre. Han guider dig her til, hvordan du læser en forskningsartikel godt og grundigt – og hvordan du griber det an, når du er presset på tid.
Hvad er peer review?
Peer review eller på dansk fagfællebedømmelse er en kvalitetssikring af forskningen, hvor andre fagkyndige forskere gennemgår forskningsartiklen og giver faglig kritik forud for publicering af artiklen. Det er typisk tidsskriftets redaktører, som udvælger reviewere (typisk to til fire) for at sikre armslængdeprincippet, og fagfællebedømmelsen kan ske anonymt. Den konkrete form kan variere; det afhænger af fagområde og tradition.
Reviewerne stiller kritiske spørgsmål, kommer med forslag eller krav om forbedringer. Redaktørerne kan også afvise artiklen, hvis den ikke vurderes at have faglig tyngde.
Kilder: Aarhus Universitet og Kresten Roland Johansen
Forskningsartikler eller videnskabelige artikler udgør en stor del af dit pensum som studerende uge efter uge. De er fyldt med fagsprog og er typisk opbygget efter en bestemt struktur. For ikke at tage udgangspunkt i de mange fagtraditioner er vi gået udenfor AU's gule mure og har talt med Kresten Roland Johansen, der er lektor i journalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er vant til at beskæftige sig med videnskabelige artikler fra mange forskellige fagområder, når han til daglig arbejder med videnskabsjournalistik og underviser kommende journalister i selvsamme, herunder også hvordan man læser videnskabelige artikler. Han giver her sine tips til, hvordan du bedst griber læsningen af en forskningsartikel an fra et overordnet perspektiv. Også når du er presset på tid.
Altid start med abstract
Det er en god idé altid at starte med at læse abstract. Det er et ultrakort resumé, hvor det typisk fremgår, hvad der er blevet undersøgt, hvordan det er undersøgt, med hvilke metoder samt hovedkonklusionerne.
”Det er en hurtig måde at danne sig et indtryk af, om det er interessant at læse videre,” siger Kresten Roland Johansen og uddyber, at hvis man skal forstå forskningen ordentligt, kræver det dog, at hele artiklen bliver læst.
Find forskningsspørgsmålene
Dernæst er det centralt at få overblik over forskningsspørgsmålene, som typisk findes umiddelbart efter de indledende afsnit. Hvad er det, forskerne har søgt svar på? Selve svarene finder man efterfølgende i analyseafsnittet og konklusionen.
”Som forskere har vi en hypotese om, at verden ser sådan her ud – og så går man ud og tester det af på virkeligheden. Man samler noget empiri ind, laver nogle analyser og ser, om man havde ret,” siger Kresten Roland Johansen om processen bag.
Spring ikke over metodeafsnittet
I iveren efter at komme til konklusionen – eller blot at komme videre – kan det være nærliggende at springe over metodeafsnittet. Kresten Roland Johansen anbefaler det ikke. For her præsenteres den empiri, der er indsamlet, og hvordan den er indsamlet. Den kan både være kvalitativ og bygge på for eksempel interview eller kvantitativ og bygge på spørgeskemaundersøgelser eller andre former for dataindsamlinger, der efterfølgende er lavet statistiske analyser på.
”Det er også væsentligt for som læser at vurdere, hvor solidt er det. Hvor stort er datagrundlaget, hvor mange personer, byer, kommuner etc. indgår i forskningen?” siger Kresten Roland Johansen.
“Med andre ord er det repræsentativt, og kan vi bruge den her forskning til at sige noget på området?” uddyber han.
Forskerne er i metodeafsnittet også forpligtet til at fortælle om svagheder og begrænsninger.
Hold også øje med interessekonflikter
Forskere skal ikke kun fortælle om mangler og svagheder. De skal også fortælle, hvis de selv har nogle interessekonflikter. Det er tilfældet, hvis de er blevet sponsoreret, at nogle har været med til at betale eller medfinansiere forskningen. Det kan være private og offentlige virksomheder, fonde, organisationer eller myndigheder og fremgår typisk til allersidst i artiklen, før man kommer til litteraturlisten.
AU har en række regler for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed i samarbejde med eksterne parter. Her fremgår det klart, at ”forskeren skal være uafhængig af interesser, der kan påvirke metodevalg, resultater og konklusion”. Du kan læse mere her.
Kilder: Aarhus Universitet og Kresten Roland Johansen
Hvis du er presset på tid
Hvis du er presset på tid, kan du starte med at læse abstract og herefter hurtigt finde ud af, hvad forskningsspørgsmålene er, og til sidst hoppe om bagerst i artiklen og læse analyse- og konklusionsafsnittene. Det fortæller Kresten Roland Johansen, mens han understreger, at det selvfølgelig afhænger af, hvad formålet er med læsningen.
Mange forskningsartikler starter med at motivere, hvorfor man laver forskningen, og giver et indblik i allerede eksisterende forskning på et område, i forskningstraditionerne, og hvordan dette projekt indskriver sig.
”Hvis man godt kender det i forvejen, er det ikke sikkert, at man har lige så meget behov for at læse den indflyvning så grundigt,” siger Kresten Roland Johansen og fortsætter, "men andre gange kan det være godt til at give et indblik og en forståelse,” påpeger han.
Faldgruber
Pas på med at tage resultaterne for pålydende, lyder det fra Kresten Roland Johansen. Man skal ikke negligere usikkerhederne.
”Det kan man lige så godt gøre sig klart én gang for alle; al forskning, man læser, er behæftet med mange forskellige former for usikkerheder,” beretter Kresten Roland Johansen.
”Det kan man lige så godt gøre sig klart én gang for alle; al forskning, man læser, er behæftet med mange forskellige former for usikkerheder,” beretter Kresten Roland Johansen. Det er også derfor, at man ofte gentager forskning i lidt forskellige kontekster for at blive mere sikker på, om det nu også faktisk er rigtigt – om der er forskningskonsensus, fortæller han.
”Et nyt forskningsresultat kan være meget interessant, men det kan ofte ikke stå alene – det kalder på mere forskning inden for det samme felt,” beretter Kresten og fortsætter:
”Det kan være vigtigt at være bevidst om som studerende, at man skal læse ny forskning med et gran salt, og at resultater, som bliver præsenteret i forskningsartikler, altid er forbundet med forskellige former for usikkerheder,” siger Kresten Roland Johansen. Nogle gange er det meget troværdigt, og andre gange er usikkerhederne meget store, fortæller han.
Forskningsartikler og tidsskrifter
Forskningsartikler bliver publiceret i tidsskrifter. Der findes et hav af videnskabelige tidsskrifter, og de fordeler sig typisk efter forskningsfelter. Flere findes online, og nogle har open access, hvilket vil sige, at artiklerne kan tilgås frit og ikke ligger bag en betalingsmur. Men ikke alle tidsskrifter er lige anerkendte. Publiceret forskning har i udgangspunktet en høj status, fordi der har fundet en kvalitetssikring sted i form af fagfællebedømmelse. Men der kan ske fejl, og dårlig forskning kan slippe igennem nåleøjet. Antallet af artikler, som bliver trukket tilbage, er steget markant de seneste år.
Nogle af de mest anerkendte tidsskrifter er ifølge Google Scholar f.eks. Nature, Science og The New England Journal of Medicine.
Kilder: Nature, Google Scholar og Kresten Roland Johansen
En anden faldgrube er, at hvis man læser noget, som man synes er spændende og interessant, kan man have en tilbøjelighed til at være mindre skeptisk over for resultatet end ellers. Det bliver også kaldt confirmation bias eller bekræftelsesbias på dansk. Hvis man har tid, kan det derfor være en god idé at udfordre sig selv på dette og undersøge, hvad der ellers findes af forskning på området, fortæller Kresten Roland Johansen.
Man kan prøve at orientere sig lidt i den øvrige forskning på feltet og se, om den når frem til lignende resultater. Hvis det er tilfældet, tyder det på, at der er konsensus på et forskningsområde – at resultatet er troværdigt. Hvis det stritter i forskellige retninger, er det vigtigt at holde sig for øje, at forskerne på feltet ikke nødvendigvis er enige og når frem til forskellige resultater eller udlægninger, uddyber Kresten Roland Johansen.
Det er vigtigt at vide, inden man bruger noget forskning, man har læst, til at konkludere noget håndfast. Men generelt er forskning rigtigt gode grundkilder til at blive klogere på, hvordan verden hænger sammen, understreger han.
Øvelse gør mester
Angående spørgsmålet om, hvordan man bliver en bedre læser, er Kresten Roland Johansen ikke i tvivl: ”Øvelse gør mester. Den eneste måde at blive bedre til det på, er simpelthen ved at læse en masse forskningsartikler,” siger han og uddyber, at du som læser skal vænne dig til at læse metodeafsnittet og ikke mindst de steder, hvor forskerne selv påpeger svagheder og mangler. Prøv at diskutere det med andre – og også gerne med personer, som er lidt klogere end dig selv.
Det er også for at finde ud af, inden for sit eget fagfelt, hvordan man skaber viden. Der er nogle bestemte metoder, som er typiske inden for henholdsvis medicin, statskundskab og humaniora. Som studerende lærer man efterhånden, hvilke metoder der ofte går igen inden for ens eget fagfelt, og hvad styrkerne og svaghederne er, afslutter Kresten Roland Johansen.
Korrekturlæst af Charlotte Boel