Guide: Bliver du ramt af SU-reformen?

Du havde måske regnet med, at SU'en fulgte dig hele vejen igennem din studietid. Men så blev du forsinket et semester, eller måske skiftede du uddannelse undervejs. Så kom der også lige en SU-reform med tilbagevirkende kraft oveni. Pludselig er der udsigt til, at SU-klippene er brugt op, alt imens huslejen, bøgerne og øllene i fredagsbaren fortsat skal betales.

Fra januar 2027 bliver det en reel situation for rigtig mange studerende. Med den nye SU-reform forsvinder det ekstra fleksible SU-år, og fremover får de fleste studerende kun SU svarende til uddannelsens såkaldte normerede studietid. Det betyder, at studerende, der er blevet forsinket eller har skiftet uddannelse undervejs, kan risikere at stå uden SU, før de er færdige.

For nogle AU-studerende bliver løsningen et almindeligt SU-lån eller et slutlån. Men hvad er forskellen på de to? Hvor meget kan man låne per måned? Og hvad kommer det egentlig til at koste, når renterne også indregnes? Omnibus forsøger her at guide dig igennem.

Hvad ændrer SU-reformen?

Indtil nu har studerende på videregående uddannelser haft et ekstra års SU (kaldet det sjette år eller det fleksible år) oven i den normerede studietid. Det har fungeret som en form for buffer, hvis man bliver forsinket eller skifter studie undervejs i sit uddannelsesforløb. Og det er den buffer, som nu forvinder, når reformen træder i kraft til januar.

Det betyder, at nye studerende som udgangspunkt kun får SU svarende til den normerede studietid. På en femårig universitetsuddannelse svarer det til 58 SU-klip.

For mange studerende, som er startet på en ny videregående uddannelse (f.eks. en kandidatuddannelse) den 1. juli 2025 eller senere, betyder det, at de har 58 klip til rådighed frem for de 70, de tidligere kunne forvente.

Almindeligt SU-lån eller slutlån? Og hvad er forskellen?

Selvom navnene minder om hinanden, er der stor forskel på de to lånetyper.

Et almindeligt SU-lån kan optages samtidig med, at du modtager SU. I 2026 kan du låne op til 3.799 kroner om måneden, som bliver udbetalt sammen med din SU. Lånet er frivilligt, og du bestemmer selv, hvilke måneder du vil optage det.

Slutlånet fungerer noget anderledes. Det er målrettet studerende, der har opbrugt alle deres SU-klip, men endnu ikke er færdige med deres uddannelse.

Så hvis du søger om at optage et slutlån, og AU vurderer, at du kan færdiggøre uddannelsen inden for den fastsatte periode, kan du få udbetalt et væsentligt større månedligt lånebeløb. I 2026 er satsen 9.801 kroner om måneden.

Hvem kan få slutlån?

Hvilket slutlån, du modtager, afhænger af, hvornår du begyndte på din “nye” videregående uddannelse. Studerende, som tidligere havde ret til et ekstra SU-år, kan som udgangspunkt få et slutlån i op til 12 måneder.

Studerende, der kun har ret til SU i den normerede studietid, herunder mange, der bliver omfattet af SU-reformen, kan få slutlån i op til 24 måneder.

I begge tilfælde kræver det, at AU vurderer, at du kan færdiggøre uddannelsen inden for perioden. Det vil sige enten inden for de 12 eller 24 måneder, afhængigt af din situation.

Hvordan søger man?

Ansøgningen foregår gennem minSU. Du kan først søge slutlånet, når du har brugt alle dine SU-klip. Når ansøgningen er godkendt, skal du acceptere en låneplan, før pengene bliver udbetalt.

Du vælger samtidig selv, hvilke måneder du ønsker at modtage slutlånet.

”Koster” et slutlån mere end et almindeligt SU-lån?

Nej. Renten er den samme, uanset om du optager et almindeligt SU-lån eller et slutlån.

Hvordan fungerer det med renterne?

Mange fokuserer på selve lånebeløbet, men renterne er mindst lige så vigtige at have for øje, når man skal låne.

Mens du går på din uddannelse, er renten 4 procent om året. Låner du f.eks. 100.000 kroner gennem et SU-lån, vil gælden vokse med cirka 4.000 kroner om året, mens du studerer.

Renten bliver lagt til gælden hver måned, og der beregnes også renter af de renter, der allerede er tilskrevet. Det betyder, at gælden vokser, så længe lånet ikke bliver betalt tilbage.

Når du afslutter din uddannelse, ændrer renten sig. Den følger herefter Nationalbankens ”diskonto” plus et tillæg, som fastsættes politisk hvert år. I sommeren 2026 svarer det til en rente på 2,85 procent, men den kan ændre sig i takt med udviklingen i den såkaldte diskonto.

Men hvad er diskontoen?

Diskontoen er Nationalbankens officielle rente og ændrer sig i takt med udviklingen i økonomien.

Når diskontoen ændres, kan renten på SU-gælden også ændre sig efter endt uddannelse. Derfor er renten på et SU-lån ikke nødvendigvis den samme gennem hele tilbagebetalingsperioden. Diskontoen har dog ikke på noget tidspunkt siden 1995 oversteget 5 procent.

Pas på fribeløbet

Optager du slutlån, gælder de samme regler om fribeløb, som hvis du modtog almindelig SU.

Det betyder, at der er en grænse for, hvor meget du må tjene ved siden af dit studie i de måneder, hvor du modtager slutlånet. Overskrider du grænsen, kan det få økonomiske konsekvenser (f.eks. i form af krav om tilbagebetaling). Du kan se satserne her.

Hvornår skal lånet betales tilbage?

Du begynder ikke at betale af på lånet, mens du studerer. Men når du er færdig med din uddannelse, overtager Udbetaling Danmark administrationen af studiegælden og sender dig information om tilbagebetalingen. Hvor lang tid du har til at betale lånet tilbage, afhænger af hvor meget du har lånt. Du kan se en mere detaljeret oversigt her. 

Hvis du f.eks. har lånt 80.000 kroner, som giver en samlet gæld på 100.00 kroner, har du op til 10 år til at betale gælden af.

Hvis man ikke overholder betalingsaftalen, overgår gælden til Gældsstyrelsen, og renten bliver markant højere.

Sådan får du overblik over din SU-situation:

Er du i tvivl om, hvordan reformen rammer netop dig, kan du starte med at tjekke dine resterende SU-klip i minSU. Herfra kan du også se, om du senere vil kunne søge om SU-lån eller slutlån.

MinSU: Her kan du se, hvor mange SU-klip du har tilbage, og søge om både SU-lån og slutlån.

SU-klipberegneren: Giver dig et overblik over, hvordan reformen påvirker dig.

AU's SU-kontor: Kan hjælpe dig med spørgsmål om din konkrete situation og dine muligheder.