”Jeg har læst fra kl. 8.00 til 20.00 næsten hver dag siden begyndelsen af november, men har også haft undervisning helt op til eksamen. Dog holdt jeg en lille juleferie fra 23. til 26. december, og holdt også fri 1. januar. Den sidste tid har menuen stået på rugbrød med leverpostej eller fastfood, for jeg har hverken haft tid til at lave mad eller få vasket tøj,” fortæller Jennifer Rosenkjær Hansen, der læser medicin på 11. semester.

Hun er en af de 110 studerende, der denne januardag skal prøve kræfter med en helt ny eksamensform på medicin, den såkaldte OSCE-eksamen, som for første gang afholdes på AU. Dagen forinden har de studerende været til en multiple choice-eksamen. Men i dag er det både teori, praksis og ikke mindst kommunikative evner, de studerende bedømmes på.

”I alt testes de studerende i 11 fag, hvor især seks fag fylder. De testes blandt andet i børnesygdomme, kvindesygdomme og fødsler, hud- og kønssygdomme, retsmedicin, socialmedicin, klinisk genetik, røntgen og farmakologi. Det er et omfattende pensum, men de skal også være færdige som læger til sommer,” siger Ulla Breth Knudsen, der er professor og overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og eksamensansvarlig. Hun fortsætter:

”Det er en relevant måde at eksaminere de medicinstuderende på, idet vi oftest tager udgangspunkt i en case. Og vi tester også, om de bruger for mange ressourcer. Det kan godt være, at man i den ideelle verden ville foretage tre tests eller screeninger på én gang, men vi skal jo også tænke samfundsøkonomisk, så de studerende skal vælge de mest relevante tests,” forklarer Ulla Breth Knudsen.

Hun er selv til eksamen i dag sammen med læge og ph.d.-studerende Kristian Krogh, der har været med til at organisere den nye eksamensform. At få så mange studerende igennem 14 forskellige eksaminationer på én og samme dag kræver en militaristisk planlægning, 94 eksaminatorer og omkring 34 hjælpere, it-supportere og gangvagter.

Otte minutter er lang tid

En klokke ringer, og koncentrerede medicinstuderende med røde kinder myldrer ud fra standene og skynder sig videre til næste stand. Eksaminationen på den nye stand kan begynde. Nu har de studerende otte minutter til at vise, hvad de kan. Umiddelbart kan det lyde som en kort og overfladisk eksamen.

”Men det er altså lang tid, især hvis ikke man ved så meget om feltet,” påpeger Anders Jørgensen, en af de studerende til eksamen.

”Jeg måtte lige træde lidt vande på standen omkring genetik.”

Han har ellers læst både alene og med sin læsegruppe siden midt i oktober og har ikke holdt anden juleferie end en enkelt fridag 24. december. Men der er omvendt heller ikke tid til at gå helt i sort over de ting, der ikke går efter planen, for spørgsmålene og opgaverne varierer så meget på de forskellige stande, at man hele tiden skal omstille sig, og derfor går man heller ikke så hurtigt død, forklarer Anders Jørgensen.

Penisattrap og politi

På en af standene bliver de studerende mødt af en penisattrap og skal her demonstrere, at de mestrer kunsten at pode for kønssygdomme og stille en diagnose på baggrund af et mikroskopbillede.

Jennifer Rosenkjær Hansen spritter hænderne af og ifører sig gummihandsker.

”Det her bliver lidt ubehageligt,” siger hun. Og man tror hende, da hun griber ud efter et instrument, der til forveksling ligner en skruetrækker, og fører det forsigtigt, men beslutsomt op i attrappens urinrør.

På en anden stand bliver de studerendes retsmedicinske evner testet, da de bliver ringet op af eksaminator:

”Ja goddag, det er fra Midt- og Vestjyllands Politi.”

Forinden har de fået udleveret et billede af en person, som har været udsat for et overfald og har fået fysiske skader. De studerende bliver bedt om at beskrive skaderne, give et bud på, hvordan de er opstået, samt fortælle, hvordan de vil gå videre med sagen. Vil de kommende læger prioritere at sikre spor fra patienten til den videre efterforskning, eller vil de operere?

”Det var lidt et dilemma, men jeg valgte at operere først. Det håber jeg er rigtigt …” fortæller Anders Jørgensen.

Når de studerende har været gennem alle stande, isoleres de i et rum i nærheden, så de ikke har mulighed for at tale med de studerende, der venter på, at det bliver deres tur.

En af de hårdeste eksamener

Da eksamen er vel overstået, vender både Anders Jørgensen og Jennifer Rosenkjær Hansen tommelfingeren opad til den nye eksamen.

”Det er en af de hårdeste eksamener på medicinstudiet ud over anatomi- og fysiologieksamen, men eksamensformen er mere behagelig. Det er godt for medicinstudiet, at vi har fået en mere moderne eksamen, den er meget repræsentativ for de ting, vi skal kunne som læger,” siger Jennifer Rosenkjær Hansen og fortsætter:

”Der er både fordele og ulemper ved den nye eksamen. Man får måske ikke fordybet sig så meget i de enkelte emner, for det er umuligt at have så meget i hovedet på én gang. Så jeg tror måske, at det faglige niveau er lavere end de tidligere år. På den anden side så er denne eksamen mere helhedsorienteret, og fagene bliver kædet sammen, når man læser op på dem på én gang.”

Anders Jørgensen supplerer:

”Det er en utrolig relevant eksamensform, som man godt kan være bekendt. Det er hårdt, men det er en god måde at teste på, og de forlanger ikke et latterligt detaljeniveau.”

Ny eksamensform hæver niveauet i undervisningen

Også flere eksaminatorer gav udtryk for tilfredshed med den nye eksamensform, blandt andet Ida Vogel, der er klinisk lektor og underviser på Klinisk Institut og ledende overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

”Det er første gang, man eksaminerer i genetik, tidligere skulle de studerende bare bestå på tilstedeværelse. Og man kan altså mærke en forskel på niveauet hos de studerende. Det er højere end tidligere. Og det, at vi eksaminerer i faget, betyder også noget for undervisningen, tidligere var der flere inaktive studerende til forelæsningerne, og det dræner altså energien.”

Eksamensansvarlig Ulla Breth Knudsen evaluerede dagen igennem den nye eksamen med både studerende og eksaminatorerne.

”Vi havde lidt opstartsproblemer med brugen af de iPads, som eksaminatorerne bruger i bedømmelsen af de studerende, men kl. 11.30 kørte det. Det er en ny og anderledes måde at eksaminere på, men folk er positive, og både studerende og eksaminatorer har generelt klaret den nye eksamensform godt.”

Endelig tid til tøjvask og rengøring

Både Anders Jørgensen og Jennifer Rosenkjær Hansen mangler blot én enkelt, lille eksamen, så kan de holde et velfortjent hvil, inden næste og sidste semester begynder i februar. Og hvordan fejrer man det så, når man har overstået et monster af en eksamen? Ja, i Anders Jørgensens tilfælde skete det med en omgang hovedrengøring hjemme i studenterhyblen, mens Jennifer Rosenkjær Hansen gik i byen med vennerne.

”Og så glæder jeg mig til igen at få tid til at se fjernsyn, vaske tøj og lave mad.”

Ny eksamensform på medicinstudiet  

Den nye eksamensform er indført på næstsidste semester på kandidatuddannelsen i medicin. Eksamen består af en multiple choice-eksamen, som foregår på iPad, og den såkaldte OSCE-eksamen.

OSCE står for Objective Structured Clinical Examination. På i alt 14 stande testes de studerende i forskellige cases inden for forskellige medicinske specialer. Den studerende har otte minutter på hver stand og to minutter til at nå til næste stand. Undervejs bedømmer eksaminatorerne på de forskellige stande de studerendes præstation ud fra et pointsystem.

Multiple Choice-eksamen og OSCE-eksamen tæller hver 50 procent i den samlede vurdering.